Herman Bangs Plads

Valby - Søren Ulrik Thomsen

//Foto: Anna T. Huynh

Et sted i Valby, I mørke, ved Langgade Station, på gule mursten, lyser otte ord op i et neonskær:

regn søvn blå kys    regnhånd lyskys

lys seng vand hånd    vandlys blåseng

regn søvn blå kys        søvnblå kysregn

 lys seng vand hånd      lyshånd vandsøvn

I min første tid i København startede mange af mine morgener på Langgade Station. Med tanken om en times rejse til arbejde, havde jeg ofte svært ved at stå op, men tanken om at stå i ordenes lysskær, fik mig op af sengen i mørke, regn, tåge og dis.

Jeg var ubekendt med, hvad ordene var eller hvad de betød. Jeg var uvis på, hvilket liv der ville vente mig i storbyen. Men i neonskæret af de otte ord vidste jeg, at i storbyen var der plads til drømme. At København ville passe på mig. En underlig oplevelse for en krop, en pige fra landet, der ubevidst var havnet i storbyen.

Dengang havde jeg aldrig troet, at jeg på et tidspunkt ville have et begær efter storbyen – efter København by Night. Neonlyset i mørket – den side af København jeg holder mest af.

Derfor vender jeg også tilbage til den her plads i Valby fire år og mange erfaringer senere. For i et København der i hastige skridt vokser, udvikles og moderniseres – er det her sted stadigvæk bevaret som et sted, hvor man  ’bare’ bor og færdes. Helt hverdagsagtigt fyldt med pizzeria, kebab, gule mursten og Lokal-Brugsen. Her er cykler, barnevogne, biler og tog –forskellige transportmidler i forskellige etager. Et knudepunkt for storbyens trafik, som står så fint i kontrast til de lysende ord på væggen, som langsomt tænder et for et. På et tidspunkt lyser alle ordene op samtidig, indtil mørket igen sluger dem.

De otte lysende ord er et digt af firsernes storbydigter Søren Ulrik Thomsen. Regn søvn blå kys fra 1982, bliver fin og æstetisk midt i Valbys råhed og skrammel. Et paradoks mellem hverdagen og kunsten. Men netop det fineste ved dette digt – disse ord – det her sted – er, at der intet sted står afsender, sammenhæng eller meningen med dem. Selv fandt jeg dem tilfældigt, da jeg stod på perronen, og lagde min egen betydning i dem. Imens har dem ved siden af mig fundet en anden mening med ordene, og andre har måske slet ikke bemærket dem.

Nu hvor jeg har lært København bedre at kende, har ordene og neonlyset fået en ny værdi og betydning for mig. Tryghed. Et sted hvor jeg kan finde ro, hvor jeg hører hjemme. Efter jeg stiftede mere bekendtskab med Søren Ulrik Thomsen, fandt jeg ud af, at disse ord er de otte ord, som Søren Ulrik Thomsen ville tage med på en øde ø. De smukkeste otte ord i det danske sprog ifølge ham. En ny betydning.

For ofte er jeg blevet spurgt om, hvilke tre ting jeg ville tage med på en øde ø – men jeg har aldrig overvejet hvilke ord. Hvilke otte ord ville du tage med?

/Marie Lyng Wium

 

Hvor: Herman Bangs Plads, 2500 Valby

Hvornår: Altid – men helst når det er mørkt.

Hvorfor: Fordi der her er et paradoks imellem kunsten og hverdagen.

Mønt: Gratis

Danskstuderende på KU med en kæmpe svaghed for alt der har med chokolade, ost og kolde øl at gøre. Jeg løber København rundt i min fritid, og er afhængig af Instagram og grød til morgenmad. Kan ikke lide oliven, men kan aldrig få nok af asiatisk mad.