HELGOLAND

//Foto: Anna T. Huynh

Bølgebrus og den bløde lyd af fodtrin på badebro. Jeg er på vej ud på Helgoland, Amager Strandparks badeanstalt og min turkise oase. Her lugter af tang, og vinden er frisk. Bag mig tårner syv højhuse langs Amagers kyst, de er de eneste påmindelser om, at byen ligger lige der, og at jeg ikke er på vej i sommerhus på landet.

 

Jeg er medlem af Helgoland. Badeanstalten har en mandeafdeling, en kvindeafdeling og et fællesareal ude foran. Jeg låser mig ind på kvindearealet og bliver omfavnet af de blå vægge, nu næsten helt afskåret fra højhusenes blik i nakken. Jeg sætter mig ud for enden af kvindeafdelingen og betragter horisonten. Hele badeanstalten er hævet op på hundredevis af træstolper. Man kan bade inden for deres lukkede rammer eller svømme igennem dem og ud på åbent hav.

 

En nøgen kvinde hopper i vandet fra en platform ud mod Øresund, hun nikker høfligt til mig. Sådan er det her, som medlem af badeklubben bliver man opfordret til at bade nøgen, til at slukke sin telefon, når man er på området, og til at bidrage til et rart miljø, hvor man hilser på hinanden. Det er gode fællesskabsregler, der forstærker følelsen af, at man befinder sig i et lille, afskåret samfund. Det bliver et sted, hvor man efterlader alle sine praktiske planlægningstanker ude foran, inden man går ind.

 

Her er så forskelligt i løbet af året. Om vinteren er stigerne til vandet helt iset til. Der går de gamle, garvede kvinder og kigger håbefuldt på vandet. De håber altid på, at det bliver et år med meget grødis, for at bade i grødis skulle angiveligt være som at bade i slush ice. Om vinteren er saunaerne fyldt helt op. Der er unge som gamle. De ældste badere har saunahuer af filt på og smilerynker lurende i kanten af øjet. Indimellem er det et stridspunkt, om saunaen er et sted for samtaler eller et sted for ro og fred.

 

Om sommeren er badeanstalten åben for alle, og i højt solskin er arealet overplastret med mennesker, der ligger på hver deres lille matrikel og solbader. Der ligger man og blunder under skyfri himmel med havsalt på varm hud. Badeflaget vejer i vinden, og spindelvæv glitrer mellem træstolperne. Man kan falde helt i staver over havvindmøllerne, der bevæger sig rundt i en rytmisk, doven bevægelse. Når jeg ligger der, føler jeg mig som en del af en lykkelig organisme.

 

//Foto: Anna T. Huynh


Hvor:
Badeanstalten Helgoland, Amager Strandpark.
Hvornår: Altid, hvis man er medlem af vinterbadeklubben Det Kolde Gys. Gratis benyttelse for alle i sommermåneder mellem kl. 10.00 og 18.00.
Hvorfor: For at koble af fra lette eller tunge bekymringer.
Mønt: Gratis for alle om sommeren. Hvis man ønsker at være medlem af vinterbadeklubben, koster det 1400 kroner for det første år og 600 kroner årligt derefter.