Grønttorvet

//Foto: Anna T Huynh

 

Jeg står midt på den lange og vindblæste boulevard, der binder Grønttorvets mange lagerhaller sammen. Jeg kigger på de nedrullede hejseporte, der for ikke ret lang tid siden gemte på stakkevis af grønt. Tidligt hver morgen slog portene sig op og lod restaurations- og andre erhvervsdrivende komme indenfor og handle med alverdens grøntsager og frugter.

 

En følelse af nostalgi fæstner sig i min krop. Ikke fordi jeg har et underligt eller særligt fetichistisk forhold til hverken frugt eller grøntsager, men fordi jeg tydeligt husker de tidlige morgener, før solen overhovedet havde tænkt på at løfte sin dovne krop. De morgener, hvor min far og jeg besøgte Grønttorvet.

 

Min far driver en restaurant på 27. år og han handlede sine grøntsager herinde før det lukkede. Når jeg var med, betød det, at jeg havde fået lov til at pjække fra skole og hjalp i stedet min far med at handle ind til restauranten. Så vi tog varevognen og kørte fra Ringsted kl. jeg-ved-ikke-hvad om morgenen for at holde første stop på Grønttorvet.

Mens københavnerne stadig kunne nå et par timer mere i deres varme senge inden arbejde, var denne del af København aldeles vågen og i fuld sving. Hejsekraner tog sig af de ekstra tunge opgaver udenfor, mens der indendørs vimsede utallige gaffeltrucks rundt med paller, stakket med lidt for tungt læs. Heriblandt løb arbejdere rundt med termoveste og arbejdshandsker og flyttede tonsvis af kasser hver evig eneste morgen. På trods af denne hektiske stemning, var der altid tid til, at jeg måtte vælge et stykke frugt til mig selv, og min far hyggesnakkede med en af arbejderne om, hvilke grøntsager der var ekstra gode lige nu – og så endte vi selvfølgelig altid med at køre af sted med mere end planlagt.

 

Mens jeg står der foran hejseportene, vender jeg lige så stille tilbage til virkeligheden og husker, hvorfor det er, at jeg er her. Min kæreste havde fortalt mig om denne her lille lydkunstudstilling, der fandt sted på Grønttorvet. Men inden vi overhovedet var nået derhen, var vi allerede blevet løbet på en masse andre spændende aktiviteter – faktisk mindeværdige. En meget stor skulpturudstilling spredte sig ud over hele området og var næsten ikke til at undgå. Det var udstillingen ’ENGROS’, lavet i et samarbejde mellem Skulpturi og udstillingsstedet Pirpa, som også til daglig huses i en af Grønttorvets forladte bygninger. Derudover var der denne søndag et stort loppemarked, med dertilhørende ”tag-selv”-café, og sidst, men ikke mindst, udstillingen vi i første omgang var kommet for: ’Former Commodity #3’ arrangeret af lydkunst-pladeselskabet Sensorisk Verden.

 

Jeg befandt mig nu midt i et mærkværdigt sammenstød af trendy københavner-kultur og charmerende forstads-naivitet. Nok lige præcis hvad man kan forvente af et område i overgangsfasen fra engroshandel til lejlighedsbebyggelse. Men det var nu ikke så dårligt. Det var faktisk rigtig rart. De to parter er ikke så meget modsætninger, men balancerer fint på samme pind. Self-service sodavand til en femmer og uforglemmelig kunst på et og samme sted får mig til at glemme, hvor jeg er, og jeg har det mere og mere, som om jeg har fundet min egen lille perle.

Så hold øje med hvad der sker derude i Valby, for det kunne meget vel blive helt fantastisk.

 

/Clara Sindal Mosconi

 

Hvor: Grønttorvet, Valby

Hvornår: Hele tiden

Hvorfor: Fordi Grønttorvet fortjener at blive set af dig inden det rives ned.

Mønt: Gratis

Kunstskribent og studerende på VERA skole for kunst & design.