GRÆSPLÆNERNE VED OPERAEN

Udsigten fra området omkring Operaen er cykelturen værd i sig selv. Den behøver ikke nødvendigvis være akkompagneret af en finkulturel aften med Carmen eller Tryllefløjten.

 

 //Foto: Cecilie Fischer Henriksen

 

Jeg er kørt gennem byen, over Inderhavnsbroen og ud til Holmen ved solnedgang. Larmen er langsomt ebbet ud omkring mig, fra den vagtsomme cykeltur gennem Nyhavn og til jeg stiller min cykel ved de store, næsten tomme græsarealer ved operahuset. Kærestepar og vennegrupper er sporadisk placeret på græsset. I højsommeren var jeg også tit herude og sole og nyde at Københavns Havn og omegn er ren nok til at bade i den. Hvis du søger efter at udvide dit badestedsrepertoire, er græsplænerne ved operahuset et udmærket spot. Der er badestiger, der forbinder til det dybe vand hele vejen rundt.

Jeg udser mig en bænk for uforstyrret at betragte København og få hele byen serveret på et dovent sølvfad. Skuespilhuset træder frem på den anden side af vandet. Den og Operaen ligger nærmest og spejler hinanden, men Operaen er større og mere prangende. Deres forskellige udtryk passer til de kunstformer, de indeholder.

Går man hen foran Operaen, kan man se Marmorkirken trone med sin irgrønne kuppel i lige linje fra operahuset. Stedet er nøje planlagt som udsigtspunkt. Herfra kan man også øjne flere af Københavns spir; Vor Frelser Kirke, Christianskirken, Christiansborg.

Langs molen på den anden side af vandet ligger de gamle pakhuse og Admiralhotellet som tunge klodser. I dag er de gamle pakhuse boliger, og det elektriske lys fra vinduerne stråler skarpere her i skumringen. Det er som om, borgerne er flyttet ind i historien. Havnebussen fræser stille forbi. Til venstre ligger Inderhavnsbroen og bag den Knippelsbro og binder byen sammen. Til højre kan man se havnekraner og industri i horisonten. Det er tydeligt, at Holmen og Refshaleøen er en bydel i vækst, byens legeplads og pulterkammer. Tung, grå røg pulserer op, hvis man kigger bagud. Det er fra kraftværket, der snart bliver en skibakke. Et godt eksempel på stedets sammenkobling af industri og leg.

Mørket falder på, og byen bliver ligeså stille til en mørk kontur af sig selv. De vindblæste bænke er efterhånden tilplastret med par, mange er turister. Der er også mange løbere og kajakroere, der lægger deres aftenrute forbi.

Så hvis du leder efter et smukt sted at gribe det sidste af sommeren, så tag din kæreste, kajak eller fem venner og en ramme øl under armen, og bevæg dig ud til dette dejlige sted, der føles meget mere afsidesliggende, end det er.

 

Hvor: Græsplænerne ved Operaen
Hvornår: Altid til rådighed
Hvorfor: På grund af den fabelagtige udsigt og forfriskende ro
Mønt: Gratis