Blågårdsgade

Blågårdsgade på en grå vinterdag. Alle fotos af Emma Arnoldi

 

I morges var du næsten tom.

Du var våd og grå, og mine hvide Puma sneakers pådrog sig patina igennem dine vandpytter. Endnu engang. Jeg savner dig i sollys, og lukker øjnene for at huske, hvordan det føles, når dine gæster laver larm under Distortion. Jeg husker, hvordan den øl på Props smager bedst, når solen er høj. Jeg husker, hvordan du kan fange mig i timevis, få mig til at glemme tid og sted, og morgendagens tidlige vagtplan.

Hos grønthandleren prøver Hasan igen at få mig til at købe overbetalt kamelmælk.

Det er et vidunderprodukt, og det kurerer alt fra dårlig libido til brystkræft.

Det gør det virkelig, bare spørg Hasan. Men jeg skal fandme ikke have kamelmælk. Og det ved Hasan godt, for det fortæller jeg ham tit. Jeg køber i stedet to bundter mynte og et bundt koriander. Krydderurternes duft dominerer rummet. En mand kommer ind og hilser på Hasan. ”Salam aleikum,” siger han venligt.

”Aleikum salam,” svarer Hasan.

Hasan opgiver at sælge mig kamelmælk, og sender mig videre i mit 20 årige liv med et: ”Ha’ en god dag, smukke”.

 

Smag glæden. Kiosken er placeret midt på gaden, lige før cafe Arabica.

 

Fire mennesker inklusiv mig selv har søgt tilflugt på Harbo Bar. Udenfor er regnen begyndt at falde i små dråber, der føles som et vådt slør, hvis du cykler igennem det.

En ung pige med lyst pagehår sidder med sin hvide Macbook Pro, og sipper til en kop sort kaffe. I hendes makeupfri ansigt er der placeret en sølvnæsering i højre side.

Et kærestepar holder hænder, imens de læser Politiken sammen.

En ung mand på omkring de 30 sidder i baren, og læser en bog skrevet af Charles Bukowski. Hollywood, vist nok.

Smerz’ nummer ”Because” bliver på de 30 minutter, jeg tilbringer på cafeen, spillet fire gange.

Pigen bag bardisken hilser venligt til mig, og laver min kaffe americano i flydende bevægelser. Jeg komplimenterer hendes printede kjole, som hun bærer over en hvid T-shirt. Den er i røde og lyserøde farver, og matcher fint cirkuslysene, der hænger i kæder over bardisken.

”Tak, den er vintage,” svarer hun smilende.

 

Christianiacykler og mangfoldighed dominerer gadebilledet.

 

Blågårdsgade, jeg savner dig i solskin. Men selv i gråvejr, ja selv når du gør mine hvide sneakers våde, når du tømmer min pengepung, når du forårsager mine tømmermænd, selv der, elsker jeg dig.

 

Født på Bornholm, med rødder på Nørrebro. Jeg er forelsket i Københavns uendelige sommernatter, i samosas på Nørrebro og i badeture en tidlig morgen i havnen. Efter flere år i Sydamerika er jeg hjemvendt til byernes by, København, og jeg håber, at du bliver lige så forelsket i hende som jeg, igennem mit skriveri. Primært musikskribent, der gerne også leger lidt på kunst og kultur redaktionen.