Enghave Plads

enghave-plads_vink_emma-jenny-pedersen

BACCHUS I BOBLEBAD OG MORGENSOL //Foto: Emma Jenny Pedersen

 

Når man er opvokset i København, kan man kende byen som sin egen.
Visse dele af København anser jeg for mit København – min hjemstavn.
De helt specifikke steder hvor man har sat sine barns- og ungdomsben og hvortil der knytter sig en eller flere historier, der åbner sig op, og blander sig i erindringen hver gang man passerer dem igen. Sådan et sted er Enghave Plads for mig.

 

Skateramper, Kristkirken og den lille Bacchus-figur i springvandet danner ramme om pladsen og om et minde om en sommermorgen, der har indlejret sig i min erindring og dermed mit Københavner-album.

Det er en tidlig sommermorgen, eller rettere, det er en af den slags nætter, som er blevet til morgen. Det er sommer i København, Distortion hærger byen, og der er i netop de her særlige øjeblikke en stemning af varme, tidløshed og en uendelighed af uudforskede muligheder, som kun kan findes i danske sommernætter.

Vi har festet igennem, men vi er ikke færdige, solen er stået op, og varmen vender tilbage til fortovsfliserne. Enghave Plads er stadig fuld af liv. Der er musik, folk der sidder i små grupperinger og holder morgenfest, og pladsens stamgæster begynder at møde ind på arbejde og blande sig med de højstemte distortionister.

Vi er på eventyr. Dig og mig på tur, vi udforsker verden som to opdagelsesrejsende, der udforsker det her rum for alle de stemninger og historier, der er lige nu. Vi møder folk vi kender, tager billeder af piger der kaster med crepepapir og drikker en guldøl med en mand med en ladcykel.

Kaosset fra Distortion er uvæsentligt, for lige nu er det her det skønneste sted i København, som udfolder sig på ny badet i stråler fra morgensolen.

Nogen har fyldt springvandet med sæbe, så den gyldne Bacchus-figur sidder badet i bobler og et helt særligt lys. Rundt om ham er møbler og skrald spredt rundt i vandet, men alligevel er der en særlig ro over den lille guldfigur med karaflen.
Tiden står stille lige her, og jeg ved ikke om vi er her en halv time eller tre.

Jeg tagger ordet ”FATAMORGANA” i en døropgang og tænker over, hvordan netop det her ord betegner hele den her morgen og Bacchus i boblebad.

Det her minde er et billede af Enghave Plads, der er fastfrosset i min erindring, og til stadighed får det mig til at trække på smilebåndet, når jeg cykler forbi den lille plads. Nu er der metrobyggeri, og springvandet og den gamle kastanje er væk.
Jeg er sikker på, at det her minde ligger et sted under pladsen sammen med dine minder og alle andre erindringer, der har indlejret sig netop her.

 

Hvor: Enghave Plads, 1670 København.

Hvornår: En tidlig sommermorgen og altid og hele tiden.

Hvorfor: Det er for alle og indbyder til en pause i forårssolen og en følelse af det gamle Vesterbro, der blander sig med fortovscafeer og børnefamilier.

Mønt: Stedet lægger ikke nødvendigvis op til de store udskejelser. Men godt selskab er en fordel.

Chefredaktør for VINK. Forlægger på BLÆNDVÆRK og strukturnørd i det private erhvervsliv. Har hang til god litteratur, skæve film og ikke mindst mænd i trikot.