Containerskibet i Odinsgade

Foto// Lise Haar Nielsen

Rundt omkring i København, hvor husene står tæt, og asfalten hersker, er der begyndt at poppe små grønne åndehuller op. De hedder lommeparker og er en del af Københavns Kommunes værn mod fremtidens klimaforandringer og oversvømmelser. Den første af sin slags ligger i Odinsgade på Nørrebro.

Da jeg flyttede til Odinsgade i 2011, lå den lille lommepark der allerede. Den blev indviet i 2009 og består af en betonterrasse med en kile af grøn beplantning og træer ned igennem sig, fastboltrede borde og stole og så en legeplads – naturligvis. Det hele var placeret op ad en stor hvidmalet husmur, og parken har i dag fået Fitness World Jagtvej som nabo på den anden side af muren. Sådan en stor hvid mur var lidt for fristende, og der var da også med jævne mellemrum en gadekunstner eller to, som ikke kunne holde sig tilbage for at pynte lidt på omgivelserne. Kunsten på muren holdt dog ikke længe, for før eller siden blev den simpelthen bare spulet af, og muren fremstod igen ren og hvid. Men så en dag skete der noget.

Selv om Odinsgade med sin placering nær Nørrebros Runddel på Jagtvej ligger langt fra havnen, fik jeg et gammelt containerskib som nabo. Støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Friheden Gruppen og Nordsjö Farver skabte kunstnerne Anders Schmidt, Silas Inoue, Theis Wendt og Simon Hjermind Jensen i 2012 gavlmaleriet Vessel til den hvide mur. Jeg har læst i Politiken, at motivet var inspireret af den høje gavl på seks etager på hjørnet af Odinsgade og Jagtvej samt af mulighederne, der lå i længden. Og så af skorstenen – naturligvis. Tilsammen gav det et containerskib. Det får mig til at tænke på, om skibet i virkeligheden har ligget der hele tiden, da dets tilblivelse minder mig mere om en skulptør, der hugger materialets sande udtryk fri end om en kunstmaler, der bestemmer, hvad der skal ske på det hvide lærred.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var super glad for min nye nabo. Skulle et gammelt, rustent containerskib nu være byforskønnelse? I min verden er kunsten for alle, men det er jo ikke ensbetydende med, at alle skal synes om et værk, og det her var så ikke lige min kop te. Men der skete noget interessant. Modsat kunst på museer bliver kunst i byrummet allemandseje, og gadekunstnere, der før lod sig friste af den hvide murs kalden, så nu lige som jeg et containerskib, der var blevet hugget fri og ikke et kunstværk med reb foran for at holde publikum tilbage. Derfor fortsatte de gavlmaleriet og satte deres kunstneriske præg på skibet. ”Problemet” er bare, at man nu ikke længere kan spule graffitikunsten af, for så ryger den ”rigtige” kunst indenunder jo med i købet.

I dag har den uofficielle kunst udviklet sig til et punkt, hvor det faktisk er svært at se skroget af skibet. Den lille lommepark i Odinsgade er blevet et galleri for gadekunst, og selv om det måske ikke lige var det, Københavns Kommune havde tænkt sig, så er jeg ikke sikker på, om jeg synes, at det gør noget. Jeg kan godt lide ideen om, at københavnerne selv er med til at videreudvikle kunsten i byrummet, og at det ikke bare er noget fikst og færdigt, som bliver bestilt og leveret. Faktisk så har jeg efterhånden vænnet mig til containerskibet. Jeg bor ikke længere i Odinsgade men cykler med jævne mellemrum forbi på Jagtvej, og jeg synes faktisk, at værket passer til den plads, som det har fået.

Forsidefoto // Lise Haar Nielsen

Hvor: Odinsgade, Nørrebro

Hvornår: Når som helst

Hvorfor: Her smelter byforskønnelse og gadekunst sammen, og måske vil gavlmaleriet Vessel snige sig ind under huden på dig, som det har for mig.

Mønt: En gratis glæde