Cannillo, Italieneren

julie-alberte-schoen-cannillo-italieneren

CANNILLO, ITALIENEREN //Foto: Julie Alberte Schoen

 

”Italieneren” bliver den italienske delikatesseforretning på Strandvejen kaldt i folkemunde. Hellerups hovedgade huser flere italienske delikatesseforretninger, og derfor kan butikkens kælenavn synes en anelse upræcist. Men blandt den Hellerup’ske befolkning kan der kun være tale om én butik, når spørgsmålet lyder: ”Skal vi købe frokost hos Italieneren?”

I hopla og ja-hat

Italieneren er meget mere end en delikatesseforretning. Jeg vil gå så langt som at kalde et besøg for en antropologisk oplevelse. For Italieneren er ikke som alle andre butikker.

Det er et sted, hvor dine sociale kompetencer kommer i spil. Når den trætte guldklokke over døren ringer en ny kunde ind i butikken, ringer den ind til omsætning, men først og fremmest til selskab. Før du ved af det, er butikkens far, overhoved og ældste medlem, kommet dig i møde med stort smil, åbne arme og italiensk accent.

Det gælder om at have ja-hatten på, for italienere er et stolt folkefærd, og den ældre herre er altid i hopla over en stor ordre, en effektiv madlavning eller ros fra en kunde. Her gør man klogest i at smile, nikke anerkendende, men så heller ikke afbryde monologen og selvtilfredsheden yderligere.

Og selvpromoveringen er til at holde ud. For farens historier er stort set den eneste markedsføring, butikken for alvor praktiserer. Digitalt pral og reklame holdes ud i strakt arm – det afslører de halvnussede butiksvinduer, det nærmest usynlige butiksnavn ”Cannillo” og det lettere rodede baglokale.

 

Bamse og Kylling i kødkrog

Når faren ellers tuller rundt i køkkenet, der ligger i forlængelse af den lille butik, har sønnen sin faste plads bag disken. Glem alt om leanprocesser og overdrevet hygiejne: Hos Italieneren har éngangsplastikhandskerne endnu ikke fået en fod indenfor, og hver kunde bliver behandlet med kærlighed og overskud, som ofte koster lidt ekstra tid i køen.

Ventetiden synes dog aldrig kedelig eller spildt, for hos Italieneren har man fundet kontrasten til minimalisme. Bamse og Kylling hænger i hver deres kødkrog over disken og kalder på historien om, at de er skænket af en stamkunde og tidligere DR-medarbejder. Kaj og Andrea har tidligere gjort de gule, bløde skabninger selskab, men historien om, hvorfor dobbeltdaten stoppede, husker jeg ikke. De gule idolers selskab minder én om, at Italieneren er sin egen – og at målgruppen ikke er børn. At se de to store TV-kendisser i hver sin krog, kan virke en smule voldsomt for et barn.

Samme bestilling i 15 år

”En sandwich til 30”. Det er den eneste sætning, jeg på forhånd ved, at jeg skal sige, når jeg kommer ind i butikken. Italienerens sortiment og priser kan være en anelse interne. Priserne på sandwich er for eksempel skrevet på indpakningspapir med en kringlet håndskrift og en blegnet grøn sprittusch. Selvom jeg er kommet i butikken i mere end 15 år, har jeg aldrig købt andet end en ”sandwich til 30”. Ikke engang den til 40 kr. Den dag, min mavesæk kan strække sig til atter at være sulten efter at have kæmpet med ”sandwichen til 30”, skal jeg nok punge ud med en ekstra 10’er. Men den dag kommer aldrig. Sandwichen er lige så kolossal og ingrediensforbruget så omfangsrigt, som butikken er gammel.

De karryfarvede fliser, som pryder butikkens vægge, minder på en kærlig og nostalgisk måde kunderne om, at butikken går op i at være, som den altid har været. I sommer gennemgik indretningen dog – ifølge ejerne selv – en meget drastisk ændring. Lofterne blev malet hvide, som de var engang. En revolution, som jeg fik en lang snak med Italieneren om flere måneder efter, og som medførte, at jeg uopfordrede fik tip til et billigt sted at købe maling.

At Italieneren er en autentisk tidslomme, som har styret uden om inflationen og buzzwords som ”omstillingsparat”, vidner betalingsmulighederne også om. Eller mangel på samme. Kasseapparatet må have en anciennitet på over 15 år, og dankortmaskinen er en by i Rusland. Den teknologiske tidsalder er endnu ikke budt velkommen med åbne arme og smil af faren. Da jeg introducerede MobilePay-ordningen, var svaret, at de nok skulle hoppe med på bølgen – men først, når kontanterne engang bliver afskaffet.

Når dørklokken klinger farvel, har du et smil på læben. Det skyldes ikke kun følelsen af at have gjort en rigtig god handel, men også den varme fornemmelse efter et hyggeligt, kærligt og underholdende selskab.

Italieneren er altid som ingen andre.

Mange hilsner Julie Schoen

Hvor: Strandvejen 167, 2900 Hellerup.

Hvornår: Tirsdag til fredag kl. 09.00-18.30 og lørdag 09.00-14.30. Lukket søndag og mandag.

Hvorfor: Maden smager fantastisk, og butikken er en oplevelse.

Mønt: Meget rimelige priser. Kæmpe sandwich fra 30-50 kroner. Frikadeller, oliven, ciabattaboller mm. til forskellige priser.