Café 33

Du tror, at det bare er en bodega. En vaskeægte gammeldags, brun bodega. Men Café 33 på Vesterbro er meget mere end det. Det er lovningen om en episk aften, en syret tur ned i kaninhullet til en verden, hvor intet er helt, som det ser ud. Så spind lykkehjulet og oplev Vesterbros hemmelige wonderland.

//PR-FOTO

Det trange rum er domineret af tyk røg, tunge træmøbler og et billardbord, hvor der ikke eksisterer en eneste mulighed for at skyde med køen, uden at den kommer i karambolage med de øvrige gæster. Over baren springer fodboldspillerne ambitiøst rundt på tv-skærmen, og bordene er generelt besat af øldrikkende stamgæster. Ved første øjekast ligner Café 33 på Dybbølsgade enhver anden brun bodega på Vesterbro.

Er du ikke til værtshusmiljøet, så er du sikkert allerede på vej ud af døren igen. Og det er en skam.

Her køber du øl med klippekort, der stemples på den lille maskine i baren. Et heldigt spin på det farverige lykkehjul kan resultere i en flaske Sur Fisk eller et par gyldne damer. Et slidt flip-ur i loftet er i virkeligheden en realtids-tælling af Facebook-likes, hvis magiske tal til tider udløser en gratis omgang. Og det bugnende ølskab, der gemmer sig i hjørnet, er i virkeligheden en fristende mulighed for fame and drunken fortune. For en sølle 20’er  kan du med lidt held vælge den ene eftertragtede nøgle blandt de godt 300 nøgler i tombolaen, der kan åbne skabets tunge jernlås og give dig adgang til alle de kølige herligheder, det rummer.

Down the rabbit hole

//PR-FOTO

Et besøg på Café 33 er ganske enkelt en tur ned i kaninhullet. Og tør du følge efter kaninen hele vejen, så vil du potentielt få en af de mest surrealistiske – grænsende til absurde – oplevelser, Vesterbro kan byde på. For hvad der ser ud til at være en slidt og ligegyldig kælderlem inde bag bardisken, er i virkeligheden indgangen til en forunderlig, halv-tacky verden af farverige lys, spejle, russisk hvidguld, diamanter og fabergéæg.

Under den tilsyneladende almindelige bodega gemmer verdens største vodkasamling sig nemlig i verdens nok mindste museum. 1.300 flasker vodka står tæt placeret på hvide hylder i den klaustrofobiske kælder. Røde, gule, grønne og blå lys reflekteres rundt i lokalet af de mange spejle og driller sanserne, så du nærmest føler dig vægtløs. Tiden, bodegaen og verden udenfor forsvinder i dette syrede univers.

Det er svært ikke at blive både undrende og overgearet blandt vodkaflasker, der indeholder ægte diamanter, et autentisk fabergéæg med vodkaglas og en vodka, der er lavet med bladguld. Men det er verdens dyreste vodka, Russo Baltique, i en flaske lavet af seks kilo guld og sølv og pyntet med zarrussisk hvidguld, der må siges at have ærespladsen i den imponerende samling. Det gør noget ved én at stå med 8 millioner kroner vodka i hænderne.

Tættere kommer du ikke på et eventyrland på indre Vesterbro.

Vil du opleve dette surrealistiske vodkamuseum, så er det ikke en kanin, du skal følge efter, men Brian. Modsat Alices pelsede guide er han hverken fortravlet eller klædt i vest. Han er derimod en robust mand med en ganske afslappet, om end lidt hård attitude. Brian er det, du med kærlig underdrivelse kan kalde en vodka-connaisseur, og det er ham, der har samlet alle museets flasker. Hvis du spørger ham pænt, viser han gerne sin samling frem.

Hvorfor? Hvorfor ikke

//PR-FOTO

Du tager ofte dig selv i at tænke: ”Hvorfor?”, når du besøger Café 33. Hvorfor lægge et museum, der mest af alt minder om en tacky russisk natklub, under en gammel bodega? Hvorfor lave en vodka af guld? Men det geniale ved Café 33 er netop, at de har spurgt sig selv: ”Hvorfor ikke?” Og det bedste er, at det får dig til at tænke: ”Hvorfor ikke hoppe ned i kaninhullet og få en episk aften?”

At få lov at lytte til og fortælle andre menneskers historie er et stort privilegium. Det gøres allerbedst med en øl i hånden. Revolutionen kommer nedefra, jeg lader andre om de store linjer.