Banevolden & stålbroen

//Foto: Tina Schütz Jepsen

 

Højt over byen, langt under solen svæver en cykelsti, som forbinder Valby, Vesterbro og Frederiksberg. Jeg trasker hver morgen i pedalerne op ad den lette bakke, indtil jeg kan give slip, når den flader ud på toppen. Herefter går det helt af sig selv ned ad Københavns High Line.

I min højre side, op ad skrænten fra jernbanerne mellem Carlsberg- og Valby Station, snor buskadset sig og står kærligt indespærret bag hønsenettet. Til venstre ligger Valby-villaer gemt bag høje hække, hvorover jeg lige netop kan skimte store vægmalerier i dagligstuerne.

Jeg bor i Valby, men med min daglige tur langs Banevolden føles det nærmere som om, jeg bor midt imellem. Imellem Valby og alt andet. Mine morgener og eftermiddage tilbringes på den sti. Ofte med alt for mange lag tøj på, manglende handsker og på et cykelsæde, der har slugt vand. I samlet flok med mødre, fædre, børn og unge, gamle og mountainbikes, citybikes og selvfølgelig ladcykler. Med og uden cykelhjelme. En gang i mellem serveres en luftbåren godmorgenpilsner, de dage, hvor Carlsbergs gæringsgryder er stået tidligt op. Sammen med de udtværede hestepærer på stien giver de mig en spøjs følelse af at være langt fra storbyen, mens jeg svæver lige over den.

Af og til cykler jeg en anden vej hjem. Langs Vigerslev Allé afholder jeg kapløb med provinsboerne i S-toget om at nå den først. Den blågrå stålbro, der forbinder Carlsberg med Vestre Kirkegård, og som i disse dage bliver mere synlig i takt med, at de orange blade giver op i kampen mod den kommende vinter.

Weekendernes sløve gåture fører mig af og til over den elegante stålkonstruktion, jeg normalt kun ser nedefra. At stå lige nøjagtig på midten, der hvor skinnerne snor sig under, giver lidt samme effekt som at forestille sig at blive hyldet foran alle savannens dyr på kongeklippen. På toppen af verden og med udsigt over alt det, sollyset rammer.

Solnedgangen findes ikke bedre, end den man ser i glimt bag Banevoldens træer og stålbroens silhuetter efter en hel dags skærm-kiggeri. Og sådan er Valby så smuk. Ikke nødvendigvis destinationen. Men i hvert fald vejen derhen.

 

/Tina Schütz Jepsen

 

Mønt: Gratis

Hvor: Banevolden langs skinnerne mellem Carlsberg- og Valby Station og stålbroen over skinnerne.

Hvornår: Altid – men helst i retning mod Valby i solnedgangen.

Hvorfor: Fordi luften er friskere, solen er mere klar og cyklen ruller bedre på Københavns High Line.

 

 

Kunstskribent og Cand.mag. i Moderne Kultur og kulturformidling