Bænkene på Kurlandsgade

baenkene-ved-kurlandsgademaja-christensen-duckert

BÆNKENE VED KURLANDSGADE //Foto: Maja Christensen Duckert

 

Jeg går ofte forbi bænken, de to stole og det grønne bord på Kurlandsgade, når jeg søvndyssen om morgenen er på vej ned mod metroen på Amagerbro station.

De står ikke alene, som bænke ofte gør. Som en hellig treenighed står de her på gaden og indbyder til, at jeg sætter mig ned og taler med nogen. En fremmed. En ven. En eller anden.

Men jeg har aldrig set nogen sætte sig. Her er altid tomt.

På bænken er der en stabel bøger. Først troede jeg, at de var ægte. En stak bøger, som en venlig fremmed havde forlagt og i den bedste tanke givet videre til hvem, der end måtte komme forbi. Men nu indser jeg, at bøgerne er en del af ”installationen”. Et kunstnerisk spørgsmålstegn. For hvad laver de bøger egentlig der?

Flere scenarier udspiller sig i mit hoved:

Er der tale om, at den fine stak bøger blot er et dække for, at Københavns Kommune har en skjult hensigt om at holde Amagers til tider fordrukne indbyggere fra at lægge sig til at sove på byens bænke? Måske kan der være noget om det. Fair Play Dansebar ligger lige overfor, og der er stor mulighed for at få rigelige mængder ”kolde” derinde.

Eller også er der en anden og langt mere uskyldig grund til, at bogstakken ligger her og skaber en naturlig opdeling af bænken. Måske handler det om treenighedens magi. Det er som om, at bøgerne på bænken hvisker små usammenhængende historier, alt imens jeg i hastige morgenskridt trasker ned ad Kurlandsgade. Videre i livet. Og væk. Selvfølgelig gør de ikke det. Mit hoved spiller mig et puds. Bøger kan ikke tale. Men det kan mennesker. Netop derfor ligger bøgerne på bænken; ”Kom, sæt dig ned”, hvisker de sagte og næsten uden lyd, men ingen andre end jeg hører dem.

En dag vil jeg stoppe op. Sætte mig ned. En dag vil jeg lade mig selv have tid og se, hvad der så sker. For gode og vigtige historier findes alle steder, hvor der er nærvær. Og bænkene på Kurlandsgade handler om netop det. Om at sætte sig ned. Snakke med en fremmed og dele sin historie. En dag gør jeg det. Måske.

 

/Maja Christensen Duckert

Hvor: Kurlandsgade, 2300 Amager.

Hvornår: Hele døgnet. Hele året.

Hvorfor: Fordi vi skal turde snakke med en fremmed, lytte og være nærværende.

Mønt: Gratis.