Amagers Bodegaer

amagers-bodegaer-marie-ravn

AMAGERS BODEGAER //Foto: Marie Ravn

 

”Læg mærke til at broerne dengang sad fast på Sjælland. Hvis uafhængighed man derved har beskyttet ved jeg ikke, selv tror jeg at en vis vulgær foragt for Amager – losseplads, fladland, proletarkvarterer, aflastnings – og opkomlingsdistrikt herved har fundet udtryk.”

Således skriver Klaus Rifbjerg i Amagerdigte. Hvis du som en anden Hunter S. Thompson er på udkig efter Amagers sjæl, er det dér hvor disse fladlandsproletarer fra tid til anden slukker tørsten, du skal kigge. Dette er en ode til Amagers bodegaer.

Jaguaren: Den gamle psykopat

Holmbladsgades stolthed. Til venstre når du kommer ad Amagerbrogade fra byen, lige efter Slagter Larsen. Jaguaren giver ordet “tilrøget” en hel ny dimension. Du skal næsten kun gå forbi den, før tøjet indoptager røg/Rød Tuborg-dunsten. Kan du ramme dagen, hvor veteranerne er at finde ved deres stambord, er der en ekstra god sandsynlighed for at undgå slåskampe. Jukeboxen er velassorteret.

Hvor: Holmbladsgade 12

Fair Play Dansebar

Dansebar er lidt at strække den. Dansegulvet er cirka én kvadratmeter laminatgulv med en fesen spot på. Og hvorfor den hedder Fair Play er ukendt. Meget sportsbar er der ikke over den, medmindre dét at true folk til at købe øl til sig, er blevet en olympisk disciplin, siden sidst jeg tjekkede. I så fald er dansebarens stamtrup medaljekandidater, uden tvivl.

Hvor: Kurlandsgade 28

Café Friheden: Så lille den ikke engang har fadøl

Tendensen til at kalde barer for caféer har altid interesseret mig. Det er næppe for at lokke folk ind, der tror, de kommer ind til latte og avocadosandwich. Er det en form for psykologisk benægtelse for stamgæsterne? De går ikke på Bodega Friheden, men på Café Friheden. Anyways, Café Friheden er amagermestre i billard. Det er som en lille familie; lokal er virkelig nøgleordet her – og de kigger spøjst på nye folk, der entrerer deres præmisser. Men som enhver velfungerende familie, er de meget imødekommende. Første gang jeg var der på rekognosceringsrunde på de nærliggende barer, lige da jeg flyttede til Amager, blev der insisteret på, at vi fik, ikke én, men to shots Fernet som velkomst. Og ja, ingen fadøl – det er sgu for fancy.

Hvor: Brydes allé 1

Lassiebar?

Ekstrem billig, men også ualmindeligt smadret, selv for Amagerstandarder. Lassies, der har en kælder, hvis udseende mest af alt ligner en halvt færdigbygget provins-fritidsklub med spånplader, playstation og billiard.

Hvor: Hollænderdybet 7

Haabet: Den nye hippe

Hvis man tror, at bodegaerne alle åbnede i en svunden tid, som ingen husker længere, og bare har fået lov at overleve; at der med andre ord ingen udvikling sker, så er Haabet modbevis til dette. Bodegaen er åbnet for kun to års tid siden af nogen, der kender deres område, og ved at brune værtshuse er in. Haabet, hvis ene ejer er en ung, smuk, overtatoveret kvinde med ben i næsen, har alt det der skal til for at blive en succes på indre Amagerbro. Tunge, røde gardiner, billig øl om eftermiddagen og svære træmøbler. Vi er helt oppe ved Christmas Møllers plads, så tæt på Christianshavn man kan komme uden at forlade Amager, og klientellet er også derefter; cirka 30 år yngre i gennemsnit end længere nede af Amagerbrogade.

Bonus: om tirsdagen er der bingo. Jeg har endnu ikke deltaget, men nære venner har fortalt at vinderivrige, steroidpumpede rockertyper ikke er et sjældent syn til disse events.

Hvor: Amagerbrogade 10

Kareten: Den fine 

Lidt en joker, for en bodega er det ikke. For eksempel kom jeg engang til at sige, jeg ikke behøvede glas til min flaskeøl, hvorefter jeg blev belært om at jo, det gjorde jeg, når jeg var dér. Det er et step up; interiøret er pænt, det hele er velholdt, og der er servering ved bordene, oftest af ejeren selv, Martin. Udvalget af øl og whisky er eminent. Ikke alt det nye Mikkeller-fancy-stuff, men old school belgisk munkeøl, tysk weisbier, bryggerhåndværk udviklet gennem århundreder uden tanke på nutidens tendenser. Du kan tilmed spise på Kareten, klassisk dansk mad; fiskefilet, stegt flæsk etc.

Bonus: Prøv den belgiske blonde ale Delirium, den slår hårdt både smags – og alkoholmæssigt.

Hvor: Hollænderdybet 1.

Man ved, hvad man får ,når man entrerer en Amagerbar. ”Sådan er der på Amager ikke ret meget tvivl om nogetsomhelst” som Klaus Rifbjerg sagde.

//Besøgt, smagt og skrevet af Sebastian Cordes