Frederiksberg Centret


//Fotografi: Licitationen.dk 

Stormagasiner er med jævne mellemrum udskældt. De er for grå, for store, for larmende, for dyre, for materialistiske. Jeg indrømmer blankt, at jeg værdsætter frisk luft mellem mine butiksbesøg. Det er rart, når alt ikke er samlet i én stor jungle. En jungle, der indeholder desperate familiefædre, der jagter forsvundne sønner og svære julegaver. Eller altindkøbende damer med høje hatte og tunge punge.

Når det er sagt, er der ét center, der sjældent slår fejl, og det er Frederiksberg Centret. Det er det bedste center, jeg kender, og det er der flere grunde til. Det er nemlig det hyggeligste center, jeg ved.

Jeg voksede op med Frederiksberg Centret som nabo, og flere gange om ugen var vores eftermiddagsudflugt en tur i centret. Jeg husker det som en særlig god ting. Så gik vi lidt rundt, min bror var i klapvognen, min mor ved styret, og ofte fik vi en mælkesnitte i Føtex. Det var tider. Eller også var vi i H&M, dengang lå den i stuen, eller i Fætter BR, eller guldbageren, når det blev tid til en juicebrik og en blød bolle. Butikkerne var ikke helt de samme dengang, men rammen er stadig den samme.

Senere blev jeg teenager, som man jo gør, og så blev BR skiftet ud med Sparkz, halternecktoppe og overstadig snak som kun 13-årige mestrer. Mælkesnitterne blev byttet ud med sandwich til overpris, på vores stamcafé Piccolo. Her hang vi ud i timevis. Fona var også et herligt sted, for der kunne man både drømme om store fjernsyn og alskens CD’er. Og så købte jeg mine første (afskyelige) stiletter i Frederiksberg Centret. De havde skrigende pink fór, og var i gennemført fake læder. Ja, det var for fedt dengang.

Senest er jeg blevet voksen, og selvom Frederiksberg Centret ikke ligger i min baghave længere, er jeg stadig en hyppig gæst. Det er det bedste center, jeg kender, og det er det fordi, det er roligt. Det har ikke så travlt, som så mange andre centre. Det prøver ikke på noget. Det er ikke larmende eller gråt. Det er heller ikke alt for stort eller for småt. Det er der bare, og det gør det rigtig godt.

Frederiksberg Centrets stemning ligger frisk i min erindring, for jeg har lige været der. For to timer siden. Centret er ikke helt det samme, som da jeg var barn (eller teenager – gudskelov!). Fona er blevet til Elgiganten, bageren er erstattet af en nymodens juicebar, og det hele er udvidet med et par etager. HAY, DAY og andre storsælgende butikker har sat deres præg. Men rammen om centret er nøjagtig den samme. Frederiksberg Centret er stadig ligeså hyggeligt og roligt, som det altid har været.

Jeg hedder Anna og er 24 år. Jeg bor i en lejlighed på Nørrebro, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er også glad for blandt andet gåture, efterår, ord, kultur, psykologi, mandage og København.