Vores Steder: Vesterbro Svømmehal

VORES STEDER: På en sidegade til Vesterfælledvej, midt imellem Carlsberg Byen og Vesterbro, ligger Vesterbro Svømmehal. Den går let i et med sine omgivelser og oplyses kun af sit solide retroskilt og et imponerende glasparti. Jeg har slået min vej forbi for at mærke vandet.

//Foto: Dea Rasch Binozi 

 

Jeg skubber den tunge glasdør op, lægger en 20’er på disken og farer så ellers op ad trapperne og ind gennem svingdørene, hvor der med et falmet klistermærke står ”Dame”. Jeg finder mig et skab, kaster tøjet og ruller mig ind i et håndklæde. Jeg fumler med at få låst skabet og indtastet koden. Skabet hopper op to gange, før jeg forstår at gøre det rigtigt. Jeg bevæger mig ud under bruseren og lader den hårde stråle spule kroppen, før jeg klæber den ned i den fugtige badedragt. Jeg får øjenkontakt med en ældre kvinde, og hun smiler.

En lang trappe med groft underlag snor sig ned til en hvid flisegang, hvor mænd og kvinder mødes. Jeg går ud af en blå dør, der på den ene side har et grønt klistermærke og den anden et rødt. Jeg skyder døren fremad og mødes med svømmebassinet.

I det første svømmetag synker jeg. Vandet glider ind mod kroppen som en kold dyne. Det får mig til at svæve. Et cellemønster på bassinets flisebelagte bund kommer fra solens sporadiske stråler gennem de store glasruder. Jeg søger mod overfladen og bryder gennem vandets bløde åbning. Én dyb indånding, og jeg er tilbage under overfladen. Rytmisk glider min krop frem og tilbage i bassinet. Det bedste er vendingen. Jeg roterer, placerer mine fødder langs kanten og skubber hele kroppen frem i vandet. Jeg tæller baner, til jeg ikke kan tælle mere, og mine fingre ligner små rosiner.

Jeg trækker kroppen op af vandet og hiver store dryp efter mig. Jeg rammes af en skarp kulde, og hårene rejser sig. I badet bliver jeg gennemvarm og træt.

Tilflytter til København fra provinsen, som har et hjerte der bløder god litteratur og finurlige ordspil.