UNDER BISPEENGBUEN

VORES STEDER: For et par måneder siden flyttede jeg til Frederiksberg. Mange af mine aftener siden da er blevet brugt på at udforske alle hjørner af mit nye hood. En aften, hvor jeg havde ladt brillerne blive hjemme, og mit funktionelle syn derfor er en meters penge, stod jeg pludselig under Bispeengbuen. Klokken nærmede sig 11, men der summede af liv på den måde kun en sommeraften kan det. Jeg bevægede mig længere ind under buen, for at finde ud af, hvad det var, jeg var løbet ind i. Lyskæder oplyste området, hvor en gruppe børn spillede basketball. Jeg satte mig på en af skateramperne og trak stemningen til mig.

Dagen efter var jeg stadig lidt nysgerrig og hoppede derfor på cyklen derned. I dagslys og med briller på er området en smule mindre magisk. Det er trods alt stadig under en motorvejsbro med Aldis neonfacade i dit umiddelbare synsfelt. Alligevel var det svært at benægte, hvor unikt dette byrum er.

Bispeengbuen er en sekssporet motortrafikvejsbro, som er et levn fra 1960’ernes idéer om, hvordan en storby skal bygges. Idéer om at gøre plads til den voksende mængde trafik og biler gennem en amerikanisering af de ellers så charmerende smalle veje og uendelige ensrettede blindgyder.
Denne udvikling tog ikke samme fart i København, som den gjorde så mange andre steder i Europas storbyer. Hovedsageligt fordi kistebunden var mere end bar efter Anden Verdenskrig. Alligevel gav Bispeengbuen Københavns beboere en forsmag på den modernistiske utopi, som skulle gennemføres, når pengene engang igen var der. Det tog ikke lang tid, før utopi blev dystopi. Derfor kom projektet med at føre store motortrafikvejsbroer gennem hele København heller aldrig længere end den ene. Men broen står der stadig som et bevis på, hvad København kunne have været.

Jeg kan stadig huske første gang, jeg så broen. Min søster boede på det tidspunkt på Nørrebro, og jeg skulle med bussen henover den. Jeg var ikke meget mere end 14 år og havde siddet med næsen begravet i en bog. Da jeg endelig kigger op, ser jeg den store motortrafikvej og går i panik. Jeg kunne ikke være andet end kørt for langt. Der er jo ikke kæmpe store motorveje i København.

Det er da også svært ikke at bide mærke i den mærkværdige struktur, der adskiller sig så kraftigt fra alt andet, København står for. Den massive mængde beton kræver, at du lægger mærke til den. Bispeengbuen har naturligvis også været underlagt megen kritik for at være støjende og ucharmerende. I mange år bød området under broen ind til en lang række skumle og lyssky aktiviteter. Derfor tog lokalbefolkningen hånd i hanke og begyndte selv tiltag, der skulle forskønne og omdanne området under buen. I 2013 slog Frederiksberg Kommune sig til, og sammen med en lang række samarbejdspartnere står de nu for at eksperimentere med rummet under buen. Du bliver derfor også en gang imellem overrasket, når du bevæger dig ned under buen, og noget nyt er sprunget frem siden sidst.

Mange kender måske Bispeengbuen, uden at have tænkt over det. Du har måske hørt om events som Bas Under Buen, Veras Market hver fjortendes dag og Carpark Festival, som løber af staben 28.-29. i denne måned i samarbejde med ingen andre end VINKkbh.

Alle har de spottet, hvad det unikke byrum, der eksisterer under broen, kan. Jeg vil dog stadig anbefale at tage en ven eller en bog under armen og spendere et par timer i sommerens kyssende aftenvarme på toppen af en af skateramperne. Jeg lover, at du får den der helt specielle summende følelse af at være alene sammen med virkelig mange mennesker.

Hvor: Under Bispeengbuen, Frederiksberg

Hvornår: Hele tiden, men jeg anbefaler klart om aftenen, når lyskæderne tændes

Mønt: Gratis

For ubeslutsomt og selvbevidst et menneske til at skrive copy om mig selv.