Ugens Udvalgte: Se. Nyd. Lyt. Lær.

Denne Ugens Udvalgte tager ud i den store vide filmverden såvel som ind i dine kræsne øregange. Med en multikulturel og globalomfavnende filmfestival i Cinemateket, en bombastisk og indsigtsfuld tur i radiobiografen og Triererotik i Directors Cut-version bliver din  uge både indsigtsfuld og verdensudvidende.

 

 

Salaam Filmfestival viser My Stolen Revolution med instruktøroplæg

 

GRIBENDE FILMFORTÆLLING. Den svensk-iranske instruktør Nahid Persson Sarvenstani gæster Cinematektet på tirsdag. // Filmfoto

 

Fra lørdag d. 6. til torsdag d. 11. september er der via filmlærredet udkig til den globale verden. Det sker, når Salaam Filmfestival viser film i forskellige genrer med forskellige emner fra forskellige steder i verden. Tirsdag viser Cinemateket ‘My Stolen Revolution’, som er en personlig dokumentar om instruktørens flugt fra den iranske revolution i 1979 og om en nagende skyld over de venner og familiemedlemmer, hun måtte forlade. I filmen tager hun tilbage til sit hjemland og sit ophav. 

Bagefter er der oplæg og debat med instruktøren Nahid Persson Sarvenstani. Se det event og andre på Salaams hjemmeside her.

 

Onsdag flytter den globale verden og Københavns radiobiograf til Reprise Teatret i Holte, hvor lyden af krig vil fylde salen. Hvad taler to snigskyttere om lige efter, de har dræbt et menneske? Tag turen til det grønne Holte (fra nærmest alle stationer i det indre KBHÅ med B- eller E-toget) og find ud af det. Reprisen ligger bare 500 meter fra Holte station, og den gamle og historiske biograf er helt sikkert et besøg værd. 

 

Hvad: Københavns Radiobiograf besøger Reprise Teatret

Hvor: Reprise Teatret, Øverødvej 10-12, 2840 Holte

Hvornår: Onsdag d. 10 september klokken 20.  

Portemonnæ: Billetpris 40 kroner. Kan bestilles her.

 

  

 

Golden Days Festival i Københavns Radiobiograf

 

RADIOFORTÆLLINGER. Lyt med når et stykke verdenshistorie dramatiseres med en stærk lydside og billeder for dit indre blik. // Foto Presse Golden Days  

 

I anledningen af Første Verdenskrigs et hundrede års jubilæum bliver der i 2014 sat historiskkulturelt fokuspå tiden der var banebrydende for den verden, vi kender i dag. Lyder det dystert og støvet? Ikke når du sætter dig i et biografsæde og lytter dig langt ind i historien i en radiofonisk fortælling. Københavns Radiobiograf arrangerer sammen med Golden Days Festival fortællingen KRIG NO1. En bombastisk aften er i vente i smukke omgivelser enten i Gloria Biograf eller Reprise Teateret i Holte. Lyt, nyd og lær.

 

Hvad: En tur tilbage i historien med Københavns Radiobiograf

Hvor: Gloria Biograf, Rådhuspladsen 59, 1550 København eller Reprise Teater, Øverødvej 10 2840 Holte.

Hvornår: Tirsdag d. 9. September i Gloria kl. 21.15 og onsdag d. 10 kl. 20.00 i Reprise Teater

Portemonnæ: 40 kroner

https://www.facebook.com/events/383385131810909/

Har du lyst til at høre mere lyd anno 1914, så lad dig fortabe i lyden af en skrattende grammofon, hvor et udpluk af datidens spillelister toner frem her.

 

 

Triererotik i Directors Cut

 

 

DIRECTORS CUT. Få endnu mere sex i en forlænget version af Lars Von Triers dedikation til nymfomanien 

 

Med fare for lynching må jegmeddele, at jeg, trods en relativt stor filminteresse og et praktikophold på en filmfestival, aldrig har set en Lars Von Trier film.  Sådan, nu er det ude! Jeg har tænkt mig at tage udfordringen op og tage til Directors Cut-versionen af Nymphomaniac fra 2013. Den vises fra d. 11-14. i blandt andet Grand Teatret. Vi ses på den anden side! 

 

Hvad: Specialvisning af Lars Von Triers erotiske maraton Nymphomaniac i Grand Teater

Hvor: Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København V

Hvornår: d. 11-14. september kl. 19.00

Portemonnæ:  Billetter koster 150 kroner. 

 

Mere info findes på Grand Teatrets hjemmeside her.