WEEKENDSGUIDE: MAD OG KULTUR

Mad er kultur, og kultur er mad. I denne weekend får både dine smagsløg, dit sind og krop lov til at slå sig løs i det københavnske mad-og kulturmekka.

 

Torsdag 17. maj

Det er ikke helt weekend endnu, men du kan alligevel nyde godt af lidt sjov. I dag kan du spise is og høre om festivaler.

 

Bon Bon Ice // Foto: Bon Bon Ice

Bon Bon Ice @Andebakkesti

Hvornår: Kl.14:00 – 19:00 mandag til torsdag og kl. 12:00 – 19:00 fredag til søndag

Mønt: Afhængig af din sult

Har du nogensinde smagt en mint-Oreois eller en æblekageis? Hvis ikke, så er det på tide at du svinger forbi Bon Bon Ice på Frederiksberg. Isdisken bugner af sorbetis, flødeis, specialis og gode gamle klassikere som chokolade-, jordbær- og vaniljeis. Og også vaflerne er værd at gå efter. Hos Bon Bon Ice er de nemlig hjemmebagte.

 

VINKel #4 @Ukirke

Hvornår:Kl. 18:30-22:00

Mønt:Gratis

r du har fået din gammeldaws isvaffel, er det bare om at trippe mod Dannebrogsgade og høre om festivaler i Ukirke. VINK‘s fjerde talk-event handler nemlig om festivaler, hvor der diskuteres, hvorfor festivaler boomer, og hvad festivaler egentlig kan. Hvis du har været påRoskilde Festival, kender du med garanti til Den orange følelse, som man ikke helt kan sætte ord på. I løbet af aftenen vil en håndfuld festivaler, som blandt andet tæller Carpark Festival og 48 Timers Festival, kigge forbi.
 

Fredag 18. maj

I dag skal du have en god start på morgenen. Du kan danse dagen frem og spise røræg til du sprænger.

 

Morgendansere // Foto: Absalon

Wake up to dance @Absalon

Hvornår:Kl. 8:0010:00

Mønt:30 kr.

Tag din kaffe med under armen og start din weekend på sjoveste manér med en god morgensving-om i Absalon. Der vil væremorgendansere, som Absalon selv kalder dem, sætte gang i dit kadaver, og er det ikke nok, tilbyder Absalon både morgenmad og kaffe.

 

Møllers Kaffe og Køkken @Nørrebrogade

Hvornår: Kl. 9:00-16:00

Mønt:20 kr. pr. ret og op efter

Efter din morgendans er det oplagt at nuppe en brunch. Og er du fan af brunch, god kaffe og smil, så er Møllers stedet, du skal nyde dine morgenæg. Caféen er ved at blive lidt af en klassiker på den københavnske madscene;og er du en af de få, som stadigvæk ikke har smagt stedets famøse kyllingevinger, hjemmerørte ketchup eller røræg, er det bare om at komme af sted. Det er ikke muligt at bestille bord, så mød op i god tid. Men når du får etbord, kan du frit vælge, hvordan netop din brunchtallerken skal se ud. Flere af retterne er store nok til at dele, så prøv at forhandle med din borddame, så I kan få sat tænderne i så meget som muligt.

 

Lørdag 19. maj

Foråret er årstiden for loppemarkeder. Men i dag kan du besøgeet lidt mere raffineret loppemarked ogbagefterlade mundvandet flyde over en god, gammel kending.

 

Købeglæde // Foto: Finders Keepers

 

Finders Keepers @Lokomotivværkstedet

Hvornår: 19.-20maj kl.10:4517:00

Mønt:Dagsbillet koster 50 kr., og weekendbillet koster 70 kr. Begge i døren.

En gammel sang lyder hvad du finder, må du få”.Generelt gælder det ikke for så meget her i livet, da ting ofte tilhører nogen. Men til Finders Keepers er det intet mindre end selve navnet – så gå amok. Du kan både gå på opdagelse i beklædningsgenstande, keramik, planter, møbler og meget mere.

 

Café Dyrehaven @SønderBoulevard

Hvornår: Kl. 11:00 – 20:00
Mønt:
70 kr. pr. smørrebrød


Med købetrangen tilfredsstillet efter god omgang spendering hos Finder Keepers fortjener du en god frokost. Hos Café Dyrehaven på Vesterbro kan du mæske dig i stjerneskud, fiskefrikadelle- og kartoffelmadder, mens du og dine nu sikkert ømme fusser får en pause i forårssolen. Udover smørrebrødbyder menukortet også på salater og morgen- samt aftensmad.

 

Søndag 20. maj

Du skal formentlig ikke påarbejde i morgen, så den står på kolde drinks og hede dansetrin i aften. Men inden da kan du tage påvisit hos Københavns tacodronning.

Hija de Sanchez @Torvehallerne og @Kødbyen

Hvornår:Kl.11:0020:00
Mønt:40 kr. pr taco eller tre for 100 kr.
Hun bliver kaldt Københavns tacodronning. Rosio Sanchez har tidligere væ
ret dessertkok på Noma, men har nu åbnet sin egen tacobiks. Og rygtet om den nye tacoperle i København har spredt sig internationale medier og sågar Easyjets månedlige magasin, der som altid er placeret i lommen foran dig.Hilja de Sanchez startede i Torvehallerne, men åbnede for nylig også i Kødbyen. De kan byde på tacos med enten spejlæg, oksetunge, braseret svinemave, grillede fisk eller modnede oste bare som en lille del af sortimentet.

 

Musik, støj, dans //Foto: Мартин Маринов

Jolene @Kødbyen

Hvornår: Kl.17:00 til 05:00 den følgende morgen

Mønt: Gratis entré
Det er 10 år siden, at de lyserøde neonskilte først viste sig i Kødbyen.Og siden da er Jolene blevet lidt af en folkekær bar, der altid lover et varmt dansegulv og kolde drinks. Fødselsdagen fejres med 12 timers rave, hvor flere DJs kommer og serverer en gedigenomgang techno.

Journaliststuderende ved Syddansk Universitet, der elsker film om Anden Verdenskrig.