FOTOPROJEKT: Mellemrum i byen

Næsten hver dag går størstedelen af os byboere gennem byens mellemrum, disse rum som mest af alt ses som rummene mellem mere betydningsfulde rum. Rum hensat til nærmest at være fraværet af rum, gennemgange. Disse har jeg givet opmærksomhed og søgt at skildre de smukke elementer i. Det smukke, som man ikke altid opdager ved første øjekast. Det skulpturelle og grafiske, der ligger gemt i mange af dem. En anderledes slags rum, som jeg nyder at gå igennem hver dag.
//Fotograf Karin Skaarup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om projektet:
Gennem de seneste par måneder har vores fotografer, tegnere, grafiske illustratorer og vores videojournalist vendt deres krøllede hjerner for at udarbejde hvert deres unikke soloprojekt til VINK.
Opgavekravene har været få, og kreativiteten derfor enorm; projektet skulle tage rod i kulturen i København. I to måneder er der blevet knipset, tegnet, streget ud og redigeret i mange timer for at gøre projekterne perfekte!
Nu er de færdige, og vi glæder os til at vise dem frem for jer, venner. I skal glæde jer! Fra og med i dag publicerer vi én projektperle hver søndag som led i en længere perlekæde.
Vi planlægger at udstille projekterne ude i byen med foråret 2016.

Holdet bag:
Illustrator/tegner Natasha Linde Krebs, fotograf Mie Laurenberg, videojournalist Anita Jensenius, fotograf Augusta Carøe, fotograf Kim Granli & fotograf Karin Skaarup