UDSTILLING: KOM TÆT PÅ KUBRICK

Clockwork Orange // Foto: Kunstforeningen Gl Strand

 

Disse dage kan du komme meget tættere på den amerikanske mesterinstruktør Stanley Kubricks visuelle univers, når Kunstforeningen Gl Strand åbner dørene for deres udstilling STANLEY – KUBRICK THE EXHIBITION, som løber fra den 23. september 2017 til den 14. januar 2018.

Fra mit første møde med Stanley Kubricks filmunivers har jeg været forundret og forskrækket, men mest af alt draget. Jeg var nok ret ung, da jeg første gang så The Shining og A Clockwork Orange, og jeg husker, hvordan hans film føltes anderledes og forbudte. Deri lå det dragende især. Den intense og dystre stemning fra filmene sad i mig længe, og den var svær at ryste af, fordi billederne derfra stod så klart i min hukommelse. Det sker stadig, når jeg tænker på Kubricks filmunivers. Så strømmer der udtryksfulde scener frem for mit indre blik. De står alle klart, skarpt og afgrænset. De har indprentet sig på min nethinde, som fotografier og malerier. Kompositionerne, farverne, karaktererne, kostumerne og rummet. Hvert af disse billeder indkapsler et stemningsfyldt og egenartet univers, som med ét vækkes til live. Med billederne følger stemningen, som bider sig fast i mig nærmest lige så insisterende, som da jeg så filmen første gang. På den måde formår Kubrick at levendegøre et helt filmunivers og en hel fortælling i et billede.

Jeg ser den hvidklædte bande med bowlerhatte, seler og skridtbeskyttere, tilbagelænede med et glas mælk i hånden, mens benene hviler på bordet, der forestiller hvide, nøgne kvindekroppe. Med billedet mærker jeg den dystre og syrede stemning fra den kontroversielle dystopi A Clockwork Orange. Jeg ser den kappeklædte og maskerede rundkreds, de afklædte kvinder og bliver draget af den mystiske og erotiske atmosfære i Eyes Wide Shut. Jeg ser drengen på cyklen og de to tvillinger i forgrunden i den dybe gang med de tapetserede vægge og de cremefarvede døre. Det billede suger mig ind i den dunkle uhygge, der hersker i den intense, psykologiske gyser The Shining.

Jeg er tilsyneladende ikke alene om den store fascination af Stanley Kubrick som instruktør og kunstner. I 2017 hylder vi nemlig Kubrick under Kubrick Festival 2017. Stanley Kubrick er altså en anerkendt filminstruktør, som også fra første færd har gjort et stort indtryk på mig. Under festivalen kan man med sikkerhed opleve følelsen af at blive suget ind i Kubricks fortællinger. En sådan mulighed byder sig på GL STRAND.

 

The Shining // Foto: Kunstforeningen Gl Strand

I Kubricks fodspor

Kulminationen på festivalen er udstillingen STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION. Her kan man opleve Kubricks ouevre – hans udvikling fra de spæde skridt med fotografiet til arbejdet med de store filmklassikere – når lokalerne på GL STRAND bliver forvandlet til en vandring gennem alle hans projekter. Jeg tog en snak med Pernille Fonnesbech om den store auteur. Pernille er ansvarlig for udstillingen og desuden en af kræfterne bag Kubrick Festivalen. Jeg møder Pernille på GL STRAND, vi går forbi lokalerne, hvor udstillingen så småt er i opsætning. Jeg fanger ved et hurtigt øjekast et genkendeligt mønster i et gulvtæppe, der er halvt foldet ud. Der slår mig, at det er et mønster fra Kubricks klassiker The Shining, og i det øjeblik ser jeg en scene fra filmen, hvor drengen sidder på gulvtæppet og leger. Jeg prøver at forestille mig, hvordan rummet kommer til at se ud, når resten af materialet er på plads. Jeg spørger derfor Pernille, hvad lokalerne kommer til at rumme. Hun fortæller, at materialet er udvalgt med henblik på at give et billede af Kubrick som filminstruktør, men også som kunstner: “Det består af forskellige elementer, der har været en del af filmens produktion. Det er lige fra Kubricks researchmateriale, såsom litteratur og billedoptagelser fra forskellige locations til manuskriptprocesser og breve han skriver og modtager i forbindelse med at opnå rettigheder eller at få inviteret folk ind i projekter, men også breve, som afslører de ofte voldsomme reaktioner på hans film. Alle led i filmproduktionens proces er repræsenteret ved hver film, så vidt muligt.” Pernille fortæller desuden, at udstillingen er opstillet kronologisk, så man går igennem hele Kubricks ouevre, fra de tidlige fotografier til den sidste film og hans uafsluttede projekter. “Man får lov til at følge hans proces, gennem den måde udstillingen folder sig ud på. Derigennem kan man også se, hvad han får med sig fra hver film, og hvad han kommer med af nye idéer og innovationer i det næste projekt”.

 

En auteur med blik for detaljen

Det er altså i høj grad et indblik i tilblivelsen af en af de største filminstruktører, men også en oplevelse af det aftryk han har sat på filmkunsten og i filmhistorien. ”Man kan mærke, at han ønskede at tilføje noget nyt til filmens måde at fortælle på. Han søgte nye måder at vinkle historier på gennem komposition og billedbeskæring” fortæller Pernille. Vi talte om, hvordan Kubrick har bevæget sig i flere forskellige genrer og arbejdet med en bred vifte af temaer, men hvad gør sig gældende for Kubricks stil? “Den særlige interesse for detaljen. Det var ligesom det, der kendetegnede ham som auteur, at han interesserede sig for hvert enkelt afsnit af filmen, hvert enkelt kunstnerisk delelement var han inde over.” Dét at skabe en fortælling med et enkelt billede er altså også en egenskab, Pernille fremhæver ved Kubrick: “Han har skabt nogle ikoniske scener. Man kan se én scene, og så folder hele filmen sig nærmest ud. Han er eminent til at kondensere et narrativ i et billede.” Jeg nikker genkendende, da Pernille beskriver netop den følelse jeg får, når jeg tænker på Kubricks værker.
Hun påpeger desuden, at “(…)han er kendt for de centralkompositoriske billeder. Billeder hvor man kigger ind i et dybt rum, zoomer ind i det og fastholder roen i billedet.” Jeg bliver opmærksom på, at det er de scener, hvor roen fastholdes, og hvor jeg dermed har tid til at registrere alt i rammen, der har sat sig fast i min hukommelse. I den erkendelse åbner der sig et andet aspekt ved Kubricks arbejde med film, nemlig tiden. Det er også et aspekt, Pernille fremhæver: “Tiden hos ham er også en interessant faktor. Han dyrkede detaljerne i hver eneste framing, og det er fastholdt så længe, at vi kan indtage det som et billede på filmens essens. Et slags tableau.” Det er også altid med udramatiske, men sikre, bevægelser, at jeg bliver trukket ind i et af Kubricks universer.

 

Bag om kameraet

Man kan altså komme tæt på Kubricks filmunivers, men man kan også komme tæt på manden bag kameraet. Store dele af materialet er nemlig hentet fra Kubricks eget arkiv. Jeg spørger Pernille, hvad hun mener udstillingen kan bidrage med i forståelsen af Stanley Kubrick. Hun svarer netop, at man kan opleve baggrundsfortællingen om ham – hvordan han skabte sine film, hvad det krævede, og hvor involveret han var. Hun fremhæver intimiteten omkring ham og i hans arbejde, som også brænder igennem i materialet på udstillingen. ”Producerne og andre medarbejdere boede hos ham, han samlede folk omkring sig. Der var en nærhed i alt, hvad han gjorde. Det mærker man i materialet.” Pernille udtrykker, at det er en stor oplevelse at arbejde med udstillingen, da Kubrick har samlet og gemt så meget. Jeg glæder mig i hvert fald også til endnu engang at blive trukket ind i Kubricks værker. Jeg er overbevist om, at denne gang bliver endnu mere dragende og intens end de andre. Jeg er selv spændt på “at komme tæt på en af dem, der har sat så stort et aftryk i vores forståelse af filmkulturen,” som Pernille udtrykte det.

 

 

 

Filmskribent hos VINK og kandidatstuderende i Medievidenskab og Performance Design på RUC.