SÆLGEREN: NYT IRANSK MESTERVÆRK

//Illustrationer: Lisa Larsen

 

INDTRYK: Hvem krænker hvem? Og hvordan kommer man videre fra det? Blandt hjælpsomme og alvidende naboer må et ungt par pleje et åbent sår, efter kvinden er blevet overfaldet i deres nye hjem. Filmen Sælgeren er historien om forholdet mellem mand og kvinde, mellem privatliv og naboskab og om et Teheran i forandring. Den iranske Oscar-vindende instruktør Asghar Farhadi (Nader og Simin – En separation, 2011) har drejet en knugende lejlighedsthriller, der slår sprækker i parforholdet og i Teherans gamle mure, der må vige for nye tider. Sælgeren vandt sidste års Oscar for bedste fremmedsprogede film.

VINK var til pressevisning på en film, hvor ydmygelsen indtager scenen, og naboer glider ind og ud af fortællingen som lige dele iagttagere og dommere. VINK giver her en forsmag på et iransk mesterværk af en social thriller.

 

Nabokonen: ”Vi hørte skrig ovenpå. En lang række skrig. Jeg bad min mand gå op og kigge.

Vi troede, det var hustruvold, men så så vi en mand på trappen.”

 

I det moderne Teheran er en bygning ved at styrte sammen. Gulvet bevæger sig og ukendte lyde rumler i murværket, mens beton og metalrør giver sig og skurrer mod hinanden. Tapetet slår revner, og pudset vælter ud og danner støvskyer, der finder vej ind i lungerne på beboerne. De råber op i opgangen. Det gælder om at komme ud og få sin familie og sine naboer med sig. Man passer på hinanden, og alle skal advares om den overhængende fare.

Udenfor er en kran ved at grave fundamentet væk, og det får murene i de berørte lejligheder til at skælve og give sig. Udviklingen i Teheran er i gang, og den gamle bygning giver efter for en uforudset forandring. I en af lejlighederne bor det unge par, Emad (Shahab Hosseini) og Rana (Taraneh Alidoosti), der i huj og hast må evakueres sammen med deres naboer. En nabokone kalder fortvivlet på Emad. Hun har brug for hans hjælp til at få sin søn ud. Han springer øjeblikkeligt til. Heltemodig og ansvarsfuld. Emad er lærer, og Rana er hans kone. Sammen spiller de hovedrollerne i teaterstykket En sælgers død, baseret på Arthur Millers værk af samme navn. Et værk, der filmen igennem kommenterer på Emads og Ranas liv og forhold – og på det samfund, der omgiver dem. Som når en kvindelig aktør i stykket har tørklæde og frakke på, selvom hun spiller en afklædt prostitueret.

 

Kvindelig skuespiller: ”Bare fordi jeg spiller luder, tror han, han kan krænke mig!”

Mandlig skuespiller: ”Hun står i sin regnfrakke og siger, hun ikke kan gå udenfor, når hun er nøgen…”

 

Deres lejlighed er fuld af musik og kunst, og de er billedet på et moderne par med plus på den kulturelle og sociale konto. Nu er de uden tag over hovedet, og må takke ja til lejlighed i centrum af Teheran i en noget anden forfatning end deres forrige hjem. Men parret er unge, forelskede og drømmen om børn får dem til at fnise i indforstået lykke. Emad er svær at kue og fuld af forståelse, når han behandles uretfærdigt. I en scene deler han en taxa med tre andre på vej fra skolen, hvor han underviser. Hans sidedame bliver ubehageligt til mode over ham og ønsker at bytte plads med hans elev. Eleven bliver fortørnet over mistanken, og han beklager sig over ydmygelsen af Emad. Men Emad tager kvinden i forsvar. Hendes krænkelse af ham har en årsag.

 

Emad: ”Vær sikker på, den dame engang er blevet krænket i en taxa.”

 

Også lejlighedens forrige lejer giver det unge par bøvl. Der har boet en kvinde, hvis ting stadig fylder i et af rummene, og Emad og Rana må slås med hendes efterladenskaber i mere end én forstand. Naboerne fortæller, at kvinden var prostitueret. De har set et utal af mænd komme og gå. Rana tager en beslutning og sætter kvindens ting på gaden. Hun vil gøre hjemmet til sit eget og indtage alle rum.

En aften går hun rundt alene i lejligheden og ordner den, rum for rum. Hun skrubber træværket, vasker vinduerne, hænger gardiner op og betrækker puder med smukke mønstrede stoffer. De slidte vægge i den kolde betonbygning er ikke nemme at sminke, men hun gør sit bedste. Til sidst er turen kommet til hende selv. Inden hun går i bad, ringer dørtelefonen, og hun åbner, så Emad kan komme ind fra sine indkøb i supermarkedet. Døren får lov at stå åben, mens hun går ud på badeværelset. Krydsklip til Emad, der står bøjet over køledisken.

 

Rana: ”Hvem fik mig ud af badeværelset?”

Emad: ”En af naboerne.”

Rana: ”Hvem?”

Emad: ”Kan det ikke være lige meget?”

Rana: ”Han strøg mig over håret. Jeg troede, det var dig.”

 

Naboerne fandt hende efter overfaldet. De er forfærdede og forargede, og de vil gerne hjælpe. De vil også gerne vide, hvorfor de ikke går til politiet. Rana stopper nervøst op på trappen, pludseligt bange for en mand, der vender hjem til sin kone i lejligheden nedenunder. Naboerne er overalt i denne film. Nogle gange tavst observerende, andre gange overleverer de viden i en fælles følelse af ansvar og retfærdighed. De er på én gang en undersøgende og en domfældende instans i denne film, der sidestiller dem med publikum og beskuerens magt.

 

 

Imens vil Emad gå til politiet. Han vil handle og have retfærdighed, og han samler spor. En telefon og en nøgle, der passer i låsen på en pickup nede på gaden, og gamle telefonsvarerbeskeder fra mænd, der ville have fat på kvinden, der boede i lejligheden før dem. Rana er chokeret over ham, når han roder i hendes private ejendele. Hun protesterer. Imens bladrer Emad gennem billederne på en elevs telefon og glemmer grænsen mellem det private og hans egen ret til viden. På scenen kæmper Rana med teaterstykket. Pludselig vælder følelser op i hende, og rollen som Linda kommer tættere på. Hendes besværlige og kærlige forhold til sælgeren får tag i Rana. Også folkene i salen virker truende og scenelamperne skånselsløst stærke, mens de bader hende i lys og blotter hende for alle.

 

Emad: ”Hvad skete der?”

Rana: ”En af publikummernes blikke generede mig,”

Emad: ”De er kommet for at se dig!”

Rana: ”Han havde ham fyrens blik,”

Emad: ”Du sagde, du ikke så ham…”

 

På scenen er sælgeren ved at dø. Samfundets rivende udvikling har gjort det umuligt for ham at følge med, og hans skæbne forsegles af det moderne fremskridt. Hans kone græder over ham, mens hun tilgiver ham. Udenfor snuser Emad rundt efter spor, mens Rana stadig ikke tør gå ud på badeværelset. Rummet bliver som en betændt boble af frygt, og naboernes blikke og spørgsmål for nærgående. Det bliver snart tydeligt, at de to ikke er enige om, hvad der er rigtigt at gøre. Spørgsmålet er, om de kan finde frem til hinanden igen, og om de kan blive i lejligheden på trods af den skam og stigmatisering, der løber ned ad murene. Der er så meget, Emad ikke ved, og hans jagt på sandheden kan vise sig at være farlig.

Sælgeren er en truende fortælling om et parforhold, der bliver tvunget gennem forandring, ligesom den by de bor i. Emad og Rana må lære hinanden at kende på ny og opdage indtil nu usete sider af hinanden, mens mure væltes, nye naboskaber opstår, og sælgerne kæmper for overlevelse i det nye Teheran.

 

Illustrator og filmskribent, der trods 5 års dannelse på KUA stadig henter sine referencer hos Disney og Spielberg.