Postkort fra CPH PIX #7: Samui Song

Samui Song  // Foto: CPH PIX

 

I forbindelse med CPH PIX er fire af vores skribenter taget ud på en rejse i filmfestivalens program. De fokuserer på hver deres gren af filmprogrammet, således at en skribent tager på imaginær “backpacking” gennem Asien. En anden bliver hjemme i trygge rammer og dækker de skandinaviske film, mens en tredje tager på “interrail” i Europa. Den sidste er gået i filmisk barndom og koncentrerer sig om børnefilmene i årets program. Undervejs sender de postkort og fortæller om deres oplevelser.

 

Onsdag den 4. oktober var vores skribent, som rapporterer fra Asien, taget til en visning af Pen-Ek Ratanaruangs Samui Song. Her er hendes postkort.

 

Efter en lang og udmattende dag sad jeg med min aftensmad, i form af hjemmesmurte rugbrødsmadder, en anelse isoleret nede i Astabar i Cinematekets kælder og ventede. Jeg skulle nemlig ind og se thailandske Samui Song. Trætheden var så småt ved at manifestere sig i krop og sind, men jeg glædede mig alligevel til at finde ud af, hvad biografsalens omsluttende og spændingsbetonede mørke denne gang havde at byde på. CPH PIX skriver selv om filmens handling, at det er “Et nærmest klassisk Hitchcock-plot i en eksotisk thailansk setting” – en enorm fængslende beskrivelse som havde igangsat sat en masse tanker og forestillinger hos mig. ‘The master of suspense’ i tropiske omgivelser – wow, jeg var klar.

Samui Song var et filmisk mindfuck stilsikkert leveret af Ratanaruang, fuld af mystik, noiræstetik og blodindsmurte scener. Den overordnede handling lægger i sig selv op til et intenst krimidrama: Tv-sæbeopera-stjernen Viyada er led og ked af sin udenlandske, dominerende ægtemand, som har set sig spirituelt lun på en lokal, kultledende guru, og vil derfor meget gerne have ham skaffet af vejen. Tilfældigvis møder hun den hemmelighedsfulde Guy, som ganske nyttigt tilbyder sin assistance. Og herfra går alt grueligt galt. Både Viyada og Guy tager flugten, væk fra gerningsstedet og væk fra problemerne. Tror de.

Plottet giver på mange måder associationer til Billy Wilders film noir-klassiker Double Indemnity (1944), hvor en skruppelløs kvinde, i ledtog med sin forsikringssælgende elsker, planlægger at myrde sin mand. Men Samui Song kan meget mere end blot at associere til klassiske film noir-værker. Det er en forunderlig, dragende og i virkeligheden ret surrealistisk fortælling, hvis slutning efterlod mig med en markant ‘wtf-følelse,’ som resulterede i, at filmen blev hængende i bevidstheden længe efter, jeg havde forladt biografen.

Se den i aften i Gloria kl. 19:00 hvis du vil se, hvorfor jeg sad tilbage med den følelse!

 

Hilsen skribenten der er på tur i Asien – Tara

 

Instruktør: Pen-Ek Ratanaruang

Land: Thailand, Tyskland

Visning: 8/10 kl. 19:00 i Gloria

Mønt: 90 kr. for almindelig billet og 72 kr. for studerende

Tara Regina Clausen er cand.mag. i Dansk og Film- og Medievidenskab fra KUA med en særlig faible for hårdkogte filmgangstere, helst ved navn Tony, europæiske kunstfilm og dokumentarer der udfordrer virkelighedsforståelsen. Hun elsker grise og sproglige blomster.