Postkort fra CPH PIX # 4: Stor og Lille

Anton og Hiro //Foto:CphPix

I forbindelse med CPH PIX er fire af vores skribenter taget ud på en rejse i filmfestivalens program. De fokuserer på hver deres gren af filmprogrammet, således at en skribent tager på imaginær “backpacking” gennem Asien. En anden bliver hjemme i trygge rammer og dækker de skandinaviske film, mens en tredje tager på “interrail” i Europa. Den sidste er gået i filmisk barndom og koncentrerer sig om børnefilmene i årets program. Undervejs sender de postkort og fortæller om deres oplevelser.

 

Onsdag den 4. oktober var vores skribent, som er taget til barndommens land, taget til en visning af Stefan Jagers Stor og lille. Her er hendes postkort.

 

Jeg træder ind i Palads kl. 10 onsdag formiddag, og i forhallen møder synet af en masse børn mig. Højlydte grin fylder det ellers store rum, og deres begejstring og glæde smitter af på mig. Jeg skal ind og se børnefilmen Stor og lille. På vej op ad trappen kigger nogle af børnene på mig med forundrende blikke ”Hvad laver hun dog her?”. Ja, jeg stikker helt sikkert ud, men det gør mig nu ikke så meget. Folkeskoleklasserne indfinder sig i salen, og jeg sætter mig yderst i midten. Filmen går i gang.

Filmens handling er egentlig forholdsvis enkel: Den unge Hiro tager, sammen med sin ældre værge Anton, til Japan for at komme ind på en bryderskole. Men under overfladen gemmer sig store og komplekse temaer såsom tab, sorg, kultursammenstød og venskab. Det finurlige ved denne film er de små sekvenser, hvor blandt andet de sproglige misforståelser fører til mange komiske situationer. Eksempelvis når Anton, den gnavne, gamle mand, ihærdigt prøver at kommunikere med ekspedienter i Japan og må ty til kropssprog, da det verbale af slagsen ikke rækker. En anden meget humoristisk scene er, når Hiro og Anton pænt sidder i samme tøj og bevæger sig på nøjagtig samme måde. Filmen formår at vise, hvordan vi mennesker alle er forskellige, men i høj grad også hvordan vi alle er ens – trods alder, kultur, køn etc.

Jeg tog mig selv i at grine mange gange under filmen, og ligeledes rørte den mig – for de følelser, som både den gamle Anton og den unge Hiro gennemgår, er genkendelige og universelle følelser, som på fin og smuk vis skildres i denne film. Deres rejse til Japan er ligeså meget et billede på rejsen gennem et spirende venskab, forarbejdelsen af tab og sorg og ønsket om at opfylde sine drømme.

Stor og lille er en særdeles rørende og smuk film, der både henvender sig til børn og voksne.

 

Hilsen skribenten, der er taget til barndommens land – Christine

 

Instruktør: Lea Mysius

Land: Schweiz

Visninger: 7/10 kl. 10 i Palads, 9/10 kl. 9.45 i Palads

Mønt: Næste forstilling i Palads kan købes til 15 kr. 

Filmskribent og kandidatstuderende på RUC i Dansk og Performancedesign.