MØRKEKAMMERATER

Det er sommer, og så snart solen viser sit sky ansigt, spæner vi ud for at mærke dens stråler på vores hud. Vi søger i hvert fald ikke mørket – nej, tværtimod. I denne søgen efter sol og lys glemmer vi til tider mørkets skattekammer. For i mørket kan lyset også findes. Og i dette dårlige, danske sommervejr har jeg vendt blikket mod mørket.

Udenfor Lagkagehuset ved søerne møder jeg et af de mange lys. På en lun og overskyet julidag kigger solen forsigtigt frem, og i dens skær kommer en pige gående med et stort smil. Hun hedder Signe Bugge Schou, og er en del af Cinematekets projekt Mørkekammerater, som jeg glæder mig utrolig meget til at høre mere om. Jeg har et sparsomt kendskab til projektet, men ved, at det er et frivilligt projekt, der eksperimenterer med at afholde arrangementer, der skal lokke et yngre publikum ind i Cinemateket. Jeg er spændt på, hvilke tanker, ideer og ikke mindst udfordringer dette projekt uundgåeligt må støde på.

//Foto: Mørkekammerater.

 

Signe og jeg sludrer om det dårlige sommervejr, imens vi bestiller to store kopper filterkaffe med mælk. Vi sætter os på en bænk udenfor, og det sløje vejr er en oplagt indgangsvinkel til at tale nærmere om, hvad der foregår i mørket.

 

MØRKEKAMMERATER

Projektet, der er startet af Cinemateket, har eksisteret i et år og består af 16 unge mellem 16-27 år, hvilket også er målgruppen. Projektet har hentet inspiration fra SMK (Statens Museum for Kunst) og deres projekt ved navn ULK, som er et socialt og kreativt fællesskab for unge stiftet af SMK. Gruppen består af 25 unge frivillige, som arbejder med brugerinddragelse af unge mennesker og dermed forsøger SMK gennem dette projekt at gøre kunsten mere vedkommende og en del af unges hverdag.

Det er således en mere 1:1 strategi, hvor kulturinstitutionerne ønsker at forstå unge menneskers mentalitet ved at lade de unge selv stå for udviklingen af koncepter og begivenheder. Signe fortæller, at Cinematekets gruppe fik til opgave at udvikle arrangementer, som de selv og deres venner ville deltage i. Gruppen er en broget forsamling af unge mennesker, hvor nogle stadig går i gymnasiet og andre læser filmvidenskab og kulturformidling på universitetet. I forlængelse heraf knytter Signe bemærkningen, at det er utrolig spændende, men også en stor udfordring at nå til enighed fordi de er så forskellige.

Efter gruppen blev etableret i august 2016, begyndte de at mødes hver tirsdag for at brainstorme på nye arrangementer i Cinemateket, som skulle afholdes på månedlig basis. Ifølge Signe fik de frie tøjler til at lave arrangementer, som selvfølgelig på den ene eller anden måde skulle være forankret i film. Jeg er imponeret! Det er et modigt valg af Cinemateket, og jeg synes det vidner om, at de som kulturinstitution er parate til at udvikle sig og følge med tiden. Mørkekammerater afholdt deres første arrangement i december 2016.

 

TROPISK DRINK-ALONG MED TOM HANKS 

Sådan lød titlen på Mørkekammeraters første arrangement. Kort fortalt, forklarer Signe, var konceptet tropisk jul, hvor de viste filmen Cast Away med den kære Tom Hanks, serverede pina colada og havde pyntet lokalerne med palmer. Til visningen havde de lagt små sedler på sæderne, hvor der stod, hvad publikum skulle gøre – eksempelvis drikke på bestemte tidspunkter under filmen. Arrangementet blev en stor succes, og de fik solgt alle billetter.

//Foto: Mørkekammerater. Billede fra arrangementet “Cast away Drink-along”

 

Vi griner og kommer ind på, hvordan alkohol og fest er en sikker vinder, og at det nok højst sandsynligt var noget af det, der udgjorde succesen for arrangementet. For mig igangsætter det en række tanker og spekulationer, for er det virkelig den eneste måde, vi kan få de unges opmærksomhed i dag?

 

//Foto: Mørkekammerater. Billede fra arrangementet “Cast away Drink-along”

 

I forlængelse af snakken omkring alkohol og fest kommer vi ind på deres andet arrangement, der løb af stablen i januar. Dette arrangement var nemlig af mere seriøs karakter og omhandlede bæredygtighed. Mørkekammerater ønskede at lave et arrangement, der havde mere på hjerte end det tidligere. Arrangementet var vellykket, men fremmødet var lavere og publikum ældre. Ønsket og målsætningen om at ramme de unge blev således ikke helt indfriet, hvilket igen sætter fokus på udfordringerne ved at lokke den unge skare ind, hvis ikke de får tilbudt gratis eller billig alkohol.

Dette fik ligeledes gruppen til at tænke over branding. De ville gerne selv stå for at reklamere for deres begivenheder. Som Signe påpeger, er branding og kommunikation altafgørende. Hvis ikke fest og farver skal lokke, bliver synligheden særligt essentiel for at tiltrække unge.

 

SPRÆNGFYLDT MED IDEER 

Signe fortæller om nogle af de andre arrangementer, de har afholdt over det seneste halve år. Her har de i højere grad har fokuseret på de mere seriøse arrangementer. Hun fortæller blandt andet om et arrangement med temaet Filmskolen – omhandlende det at blive instruktør eller arbejde indenfor film.

//Foto: Mørkekammerater. Billede fra arrangementet “Lost in Translation” i samarbejde med ULK

 

I maj lavede de et samarbejde med gruppen ULK, som projektet i sin tid hentede inspiration fra. Her kom tre piger fra ULK og lavede installationskunst for at gøre omgivelserne mere spændende i Cinematekets bar. Installationskunsten blev skabt i kølevandet på ”Japaionise”-udstillingen på SMK. Signe beskriver en af kunstinstallationerne, hvor ULK-pigerne havde skabt et træ med papir, som publikum kunne skrive tanker ned på, hvormed kunsten lagde op til interaktion. Der var ligeledes Mangategninger og karaoke efter visningen af filmen Lost in Translation, som foregår i Japan. Temaet var fremmedgørelse, og Mørkekammerater forsøgte i samarbejde med pigerne fra ULK at bringe stemningen fra filmen ud i omgivelserne i Cinemateket. Det var en blanding af, at dyrke den melankolske stemning i filmen, samtidig med at det skulle være hyggeligt.

 

//Foto: Mørkekammerater. Billede fra arrangementet “Lost in Translation” i samarbejde med ULK

 

Signes begejstring for dette arrangement skinner tydeligt igennem, og hun fortæller også, at det i hendes optik særligt er i samarbejdet med andre partnere, at der kan skabes noget unikt og givende.

 

//Foto: Mørkekammerater. Billede fra arrangementet “Lost in Translation” i samarbejde med ULK

 

Jeg spørger ind til successen med de andre arrangementer, hvortil Signe understreger, at de på hver deres måde alle har været vellykkede, og at hun kan fornemme, hvordan Mørkekammerater så småt begynder brede sig, så flere og flere kender til dem. Det lader altså til, at Cinematekets satsning giver pote.

 

MØRKEKAMMERATERS UDFORDRINGER

Tiden flyver af sted, og kaffen er for længst drukket, men der er stadig en masse spørgsmål, som vi endnu ikke har taget hul på. Jeg tænker på deres udfordringer og fremtidsdrømme.

Jeg spørger ind til Mørkekammeraters udfordringer. Signe trækker vejret dybt og spekulerer en stund. Hun fortæller, at der er en række udfordringer – eller benspænd, som de skal medtænke i deres fremtidige udvikling af arrangementer.

Hun lægger ud med at forklare, hvordan Cinemateket har en stærk profil og noget særligt kulturelt at leve op til. Det er en kulturinstitution med tyngde, og dermed er der nogle restriktioner. Udover at være en biograf er Cinemateket også en form for museum, og dets rolle er blandt andet at formidle filmhistorie. Cinemateket har dermed også et læringselement som en del af institutionen.

Disse forskellige faktorer er selvfølgelig en del af Mørkekammeraternes overvejelser omkring udviklingen af koncepter. Heldigvis stemmer Cinematekets kerne overens med gruppens egne ønsker og interesser. De ønsker ikke at holde fester, men at skabe sjove og lærerige arrangementer. Arrangementer, der igangsætter tanker og refleksioner og spreder sig som små ringe i vandet. Dertil hører også et ønske om at udbrede en interesse for film og i særdeleshed de smallere film, der ofte står i skyggen af de store mainstreamfilm. Ligesom alkohol og fest tiltrækker mange, trækker de større mainstreamfilm flest publikummer til. Det er en stor udfordring at lave alternative arrangementer, der tager udgangspunkt i nichefilm. Igen henviser Signe til deres første begivenhed, som var den mest succesfulde, hvor de viste Blockbusterfilmen Cast Away.

Det fremgår tydeligt, at Signe og de andre i Mørkekammerater ønsker at sætte mere fokus på de smallere film – og de film der virkelig har noget på hjerte. Hvilket også er i tråd med, at Cinemateket på én og samme tid er en biograf og et museum. Som Signe siger: ”Det sætter tanker i gang at se gamle film.”

 

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg værdsætter Cinemateket for at sætte fokus på den store filmtradition, vi har bag os. Blot fordi en film har nogle år på bagen, er det ikke ensbetydende med, at den ikke kan fortælle noget om vores tid i dag. Cinemateket puster støvet af filmene, kaster nyt lys over dem og formår at formidle hele den filmarv, som unægtelig udgør en stor del af vores kultur og forståelse deraf. I dette lys fristes man derfor til at spørge, hvorfor det dog er så vanskeligt at få andre end en lille skare af interesserede til at få øjnene op for denne skattekiste?

Jeg kan ikke svare på det, men det er skønt at møde en person som Signe og andre, der bruger deres fritid på denne mission. Unge ildsjæle, sprængfyldt med nye tanker og ideer.

FREMTIDSDRØMME – DER SKAL EKSPERIMENTERES

Jeg slutter af med at spørge ind til Mørkekammeraters drømme, og på nærmest symbolsk vis kigger solen frem fra skyerne. Signe smiler og fortæller, at de selvfølgelige drømmer om at få udsolgt og ramme endnu flere unge. Derudover ønsker de at eksperimentere og lave noget mere nytænkende end at sidde i biografen og se en film, høre et oplæg og drikke en drink i baren. Heri ligger også et ønske om flere samarbejder, for det er i samarbejdet udviklingen sker, forklarer Signe. De vil gerne skabe mindeværdige, grineren og lærerige arrangementer, hvor folk snakker med hinanden og med deres venner om, hvad der er sjovt ved at gå i biografen.

//Foto: Mørkekammerater. Billede fra arrangementet “Cast away Drink-along”

 

Signe og jeg giver hinanden et knus, og aftaler at tales ved. Jeg cykler over Dronning Louises bro, solen skinner, men til trods for dette har jeg egentlig mere lyst til at cykle ind i Cinemateket og være en mørkekammerat.

 

/Christine Kudsk

//Forsidefoto: Mørkekammerater

Kunstskribent og kandidatstuderende på RUC i Dansk og Performancedesign.