Fortællinger fra Copenhagen Short Film Festival: Dag 4

Copenhagen Short Film Festival har eksisteret siden 2013. Siden da har festivalen inviteret filmnydere på alt fra horror og animation til dokumentar og avantgarde. Alt sammen i form af kortfilm. Festivalen foregår forskellige steder i København, med et nyt tema hver dag.

I fem intense novemberdage begav min fotograf, Jonathan Vitting og jeg, os ud i den kolde nat for at opleve de små filmmesterværker rundt omkring i København – primært i Biograf Gloria. Med filmprojekter fra hele verden var vi forberedt på alt mellem himmel og jord og blev på ingen måde skuffet. 

Lørdag d. 9. november

 

Også denne dag var der flere muligheder for visuel underholdning, og vi måtte igen prioritere. Det var den dag, som jeg personligt syntes så mest spændende ud. Temaerne var henholdsvis Kortfilm fra filmens barndom, Korean Shorts og In front and behind the Berlin wall.
Vi var nu næsten på fornavn med personalet i Gloria Biograf, og det var også her, to af dagens temaer blev vist. Vi blev budt velkommen med drinks og små koreanske retter. En superfin detalje, jeg synes personalet skal have en klap på skulderen for. Af alle temaerne, som festivalen var igennem, syntes jeg, de koreanske kortfilm var de bedste. Der var fem fortællinger, alle sammen unikke og veludførte. Dertil kommer også, at to af dem var meget vellykkede animationsfilm.

//Foto: Copenhagen Short Film Festival, film Line

Line

Line vandt Exellence Award i den koreanske konkurrence på Bengaluru International Short Film Festival i 2017, og den var virkelig intet mindre end fremragende. Filmen omhandler en mand, som hænger reklamer op i et enormt boligkompleks og ved et tilfælde finder en afdød mand og et barn i en af lejlighederne. Situationen er kompleks, og det valg han endte med at træffe, efterlod mig med en følelse af ambivalens, da det syntes uetisk men samtidig logisk. Specielt, når man ser de sidste sekunder, hvor filmen klipper mellem alle de millioner boliger, som er i byen. Filmens præmis og handling var utrolig simpel, men vanvittigt effektiv! Den rakte ud efter alle de ensomme sjæle, som er i et samfund. Det var sådan en film, hvori der egentlig ikke sker særlig meget. Der bliver faktisk næsten intet sagt filmen igennem, men følelsen, den fremkaldte, og spændingen ved den ambivalente og ukendte situation, efterlod mig forundret og med en følelse af virkelig at have oplevet noget!

//Foto: Copenhagen Short Film Festival, film Mascot

Mascot


Kritik af samfundet er der meget af, men sjældent er det blevet vist så skarpt som i animationsfilmen Mascot. Filmen igennem følger vi en ræv, som ønsker at være maskot, og igennem hans oplevelser konfronteres vi med vores eget konkurrenceprægede samfund. Ræven lever under vilkår, som er benhårde i en verden som vores. Som én, der tog sin afgangseksamen fra gymnasiet tre år tidligere, krøb presset om perfektion og håbløshed stille og roligt ind på livet af mig, som filmen skred frem. Det var som at se sig selv i en drøm, hvor man løber og aldrig når nogle vegne, men til gengæld udmattes og afkræftes mere og mere. Filmens grynede og varme farve stod i absurd kontrast til det kolde samfund, ræven lever i, hvor han slet ikke interagerer med andre og altid er en person i mængden. Ligesom Line havde den et syn på samfundet, som er blevet vendt ofte, men i modsætning til Line talte Mascot til os med vores egne tanker og usunde forståelse af succes. En meget ubehagelig og deprimerende film, men ufatteligt effektiv og med et vigtigt budskab. Desuden var den visuelt utrolig flot og altså en af de (meget) vellykkede animationsfilm!

Morning of the dead

Morning of the dead var til gengæld I en helt anden boldgade, da denne film havde fokus på hverdagen, som nogle gange går i en helt anden retning, end man lige forventede. Vi følger en pige, som har et ønske om at købe en specialudgave af filmen Morning of the dead fra en filmsamler. Da hun alligevel ikke har råd, får hun, grundet sin begejstring, lov til at se filmen mens samleren pakker de sidste ting ned, inden han skal flytte. Filmen var forfriskende komisk og simpel, uden at være banal. Det pudsige forhold mellem manden og den unge pige, er i samme boldgade som dynamikken mellem Mathilda og Léon i Léon: The professional, hvor man også føler en tristhed, når deres dynamiske hverdag brydes af verden udenfor.
Morning of the dead var sammen med Line, de to film, jeg tog mest med fra, og jeg håber, at kunne opspore dem igen engang!

In front of and behind the Berlin wall

D. 9. november 2019 var også 30-års dagen for faldet af die Mauer! I den anledning blev der vist kortfilm fra begge sider af muren fra tiden op til faldet. Jeg har selv boet i Berlin, så der var noget hjemligt ved at sidde med en Anarkist øl og se film fra en by, der har en stor betydning for mig.

//Foto: Copenhagen Short Film Festival, film Berliner Blau

En stor del af de seks film, som blev vist, var eksperimenterende i sin tilgang til filmmediet. Både filmene Ein-Blick og Berliner-Blau arbejdede intenst med det visuelle og det eksperimenterende –hvad kan film egentlig?
I Berlin DDR Hintergrund følger vi i stedet en journalist, som rejste til Østberlin i 1987 (meget forbudt) for at interviewe poeter, punkere og malere fra undergrunden. Den havde fat i kernen af det populære Berlin, hele den eksotiske myte om kunst og poesi, smeltet sammen med hjemmerullede smøger, stoffer, anarki og urban, absurd billige lejligheder, som mange kommer til Berlin for at opleve. Drømmen om den unge kunsternes frihed og udskejelser. Den har dog også fat i alle de begrænsninger, jerntæppet gav de, som var fanget i deres eget hjem og by. I et interview får vi for eksempl at vide, at der ikke har været en telefon i otte år og altså dermed ingen adgang til familie og venner udenfor Østberlins mure.

//Foto: Copenhagen Short Film Festival, film Konrad, sprach die Frau Mama …


Jeg har valgt at skære filmene over én kam, da jeg føler, at de seks film samlet siger mere om effekterne af Die Mauer, fysisk, visuelt og emotionelt, end de gør hver for sig. Alle film projekterer forskellige oplevelser af Berlin ud. Ein-Blick og Berliner-Bau viser ønsket om at udforske og eksperimentere med det kunstneriske, som mange identificerer Berlin med. Berlin DDR Hintergrund fortæller myten om Berlin som en by for alle de, som ikke passer ind, og om en hverdag, som stadig står som noget abstrakt og ukendt for alle, der ikke var i den. Og Konrad, sprach die Mama… viser klaustrofobien og tilfangetagelsen af mennesket i dagtidens Østberlin.
På den mådesamler de seks film essensen af Berlin dengang lige op til Murens fald, og hvis man kom til Gloria Biograf den aften for at få Berlin med alle dens stoffer, kunst og frisindet hed ind under huden, så vil jeg sige, at man ikke gik hjem skuffet.

Aftenen blev rundet af Björg Cederberg, som havde været med til at medinstruere Berlin DDR Hintergrund, og gav en kort beskrivelse af, hvordan hele processen havde været. Med små anekdoter og hurtige svar på gode spørgsmål fra publikum, var det en rigtig fin afslutning på en meget intens aften.