Folkene bag kameraet: Janus Billeskov Jansen

Vores opgave er at kunne vurdere, hvordan den enkelte scene passer ind som en brik i den store fortælling, og hvordan den bærer sig ad med at blive til en film.
– Janus Billeskov Jansen

// Illustration af Victor Thrane Kolling

Janus Billeskov Jansen startede sit hverv som filmklipper i 1970’erne, og har sidenhen udmærket sig som en af de væsentligste og flittigste filmklippere i Danmark. Han har blandt andet gjort sig bemærket som klipper på oscarvindende film såsom Bille Augusts Pelle erobreren Thomas Vinterbergs Druk’ og Joshua Oppenheimers ’The act of killing. Hans kunstneriske virke spænder både fra spillefilm og kortfilm til dokumentarfilm og derved samtlige områder indenfor filmkunsten, hvilket gør ham til en af de mest garvede samt erfarne klippere i branchen.

Min kollega, Viktoria Damgaard og jeg, var så heldige at få et unikt indblik i Janus Billeskov Jansens vigtige stykke arbejde som filmklipper. Under vores samtale åbnede han op for, hvilke værdier, han føler, er essentielle for sit arbejde. Han fortalte desuden om de teknikker, han benytter for at skabe spændende og medrivende filmoplevelser for publikum!

”Folkene bag kameraet er en artikelserie om de stemmer i filmproduktionen, som rampelyset ikke tilsmiler i samme omfang som skuespillerne og instruktøren. Denne artikels nedslag vil være centreret omkring filmklipning, da dette håndværk spiller en afgørende rolle for filmens endelige sammenhængskraft og overordnede udtryk. 

En brik, der skal passe ind i den store fortælling

Det er et stort og kaotisk arbejde at optage en film, da man som oftest optager ude af plottets kronologiske narrativ. Derudover kan optagelserne potentielt set gå en helt anden retning end det storyboard, man udarbejdede i planlægningsprocessen. Dette gør filmklipningen til et ufatteligt omstændigt arbejde, da man nu skal binde alle disse fragmenter sammen til et helstøbt slutprodukt.

Det er desuden klipperens arbejde at videreformidle det, som instruktøren ønsker at fortælle med filmen, samtidig med at publikum modtager alle de nødvendige informationer for at kunne følge med i filmens handling.

Man siger gerne, at man skriver manuskripter tre gange. Først skrives selve manuskriptet, og man forsøger at analysere det helt til bunds. Når man så går ud på optagelse, skriver man historien for anden gang. Og når man afslutningsvis skal klippe det hele sammen, skrives historien for tredje gang.

Filmklipperen leder konsekvent efter de rigtige brikker, der kan samle filmen som helhed. Der kan altid opstå en overraskelse for selv en meget garvet filminstruktør, hvor en karakter f.eks. pludselig bevæger sig i en anden retning end den, som instruktøren i første ombæring havde forestillet sig.På den måde er klipperens arbejde både præget af en stor grad af planlægning samtidig med, at der konstant dukker nye, uventede elementer op, som man må forholde sig til.

Filmens kerne – en kinesisk æske

Interview med Janus Billeskov Jansen
// Illustration af Victor Thrane Kolling

Janus Billeskov Jansen fortalte, at hans motivation og det, han især finder spændende ved sit arbejde, er at udvælge det bedste af det, man nu engang har til rådighed. Han malede et levende billede af sit arbejde, som værende en konstant jagt på at finde frem til filmens inderste ægthed.

Jeg plejer at sige, at en film har sin endelige kerne. Denne kerne er som en kinesisk æske. Uden om den er der en anden æske. Så er der en æske til og en til. Det er ikke altid, at vi lykkes, men vi stræber hele tiden at komme så tæt som muligt på kernen, for at komme helt ind til en nerve, som ikke nødvendigvis står på papiret i manuskriptet. Den søgen synes jeg er enormt spændende.

I denne proces, er Billeskov Jansen specielt interesseret i at nå ind til den inderste æske, og derved gradvist komme tættere på karaktererne som mennesker. 

Det, jeg synes, er allermest spændende, er de menneskelige dele ved karakteren og deres udvikling samt hvordan de taler til os. Der er nogle karakterer, der kan gøre det i en forstand, hvor vi ikke kan identificere os med dem. Alligevel kan de drage os som publikum. Det gør os nysgerrige på, hvad de er for nogle mennesker, selvom de på overfladen måske ikke appellerer til os.

Filmklipperens arbejde frembringer det menneskelige ved karaktererne. Man klipper de dele ind, som skal få karakteren til at fungere som en fuldbyrdet person. Dog understreger Billeskov Jansen, at det altid er lettere at klippe det ud, som ikke skal med, end at klippe noget ind, som ikke er der. Det er her, at klipperens færdigheder for alvor kommer på prøve.

En klippers værktøjer

For Janus Billeskov Jansen findes der ikke en skarpskåret model, der kan udføre det perfekte stykke klippearbejde. Generelt er det ikke nemt at lave en god film. Men det, som definerer godt filmklipperarbejde, afhænger af at fremhæve filmens vigtigste aspekter, så det styrker filmens narrativ og tematik. 

Det, som karakteriser en dygtig filmklipper, er at finde de sande øjeblikke. Det, som i virkeligheden bestemmer og styrer min klipning, er hvordan karaktererne udtrykker sig sandest og dybest. Men at finde de momenter, den nål i høstakken, kræver et talent, samt en perfektionsevne. Det er et spørgsmål om karakterudviklingen.” 

Er der så en dramaturgi indenfor filmklipning? Der er de film, hvor alting står soleklart. Andre gange mere tvetydigt, hvor publikum selv må tolke filmens budskaber. Viktoria og jeg spurgte, om han kunne beskrive de dramaturgiske greb, han selv anvender: 

Min grundlæggende måde at forholde mig til dramaturgi på er, at jeg godt kan lide at tænke over fortællerytme som noget, der evolutionært ligger på rygraden. Jeg skal ikke tænke som det første i dramaturgien, men jeg skal tænke skridt for skridt, hvordan jeg tager publikum ved hånden og får dem til at le og græde.” 

Det er et omstændeligt arbejde at skabe den rette fortælleform og rytme i det materiale, klipperen har til rådighed, når optagelserne er i kassen. Et af de værktøjer, som Janus Billeskov Jansen benytter sig af, er at lytte til musik fra andre film, for at få en fornemmelse af, hvordan filmen skal bindes sammen.

Mens vi arbejder i klipningen, så henter vi musik fra andre film, vi har klippet eller fra andre film, som vi beundrer. Den musik, jeg lytter til, bliver brugt som et spændingselement eller til at trykke på tårekanaler.

Janus Billeskov Jansen har også en anden metode, som han gør brug af, når han søger efter de rette øjeblikke. Han placerer sig i publikums sted, og ser på materialet med deres øjne. 

Det, vi gør, er, at vi er to steder på samme tid. Vi er nemlig historiefortæller og publikum, som oplever det her for første gang. Vi forsøger at aflæse, hvordan publikum vil opleve det her for første gang. Jeg kan ende med den følelse, at der er noget, der er forkert. Så går jeg over til historiefortælleren og spørger mig selv om, hvad jeg skal gøre for at løse denne udfordring.

Det drejer sig grundlæggende om at indleve sig i den oplevelse, som publikum vil gå i møde, når de ser filmen for derved at skabe de mest nærværende og indlevende filmoplevelser.

Interview med Janus Billeskov Jansen
// Illustration af Victor Thrane Kolling

Tillid og samarbejdsglæde 

Blandt de værdier, som Janus Billeskov Jansen vægter højst, er tillid og samarbejdsglæde, da man aldrig kan udleve sit ypperste potentiale på egen hånd. Tværtimod kan man, ved at lukke andre ind i sit arbejdsrum, blive en bedre filmmager overordnet set. 

Det, som dansk film virkelig står på skuldrene af, er, at vi gennem de sidste 40 år har fået indarbejdet en åbenhed for de film, vi laver. Vi er i stand til at bruge hinanden. Grundenergien til at lukke andre mennesker ind i klipperummet, har jeg oplevet helt tilbage til min læremester. Han døde på et meget tidligt tidspunkt. Så tog Anders Refn og jeg over, og den energi var vigtig at føre videre i filmskolen. Vi skal bruge hinanden, fordi vi kan lære af hinandens fejltagelser. Den kollektivisme og åbenhed samt ikke at være angst for at få kritik er enormt vigtig, Vi giver kritik for sammen at blive bedre. 

Samarbejde og konstruktiv kritik er specielt af yderste vigtighed, når Billeskov Jansen deler klipperarbejdet med andre filmklippere. En af dem, han har samarbejdet med op til flere gange, er filmklipperen, Anne Ørsted. 

På to måder er det sjovt. Det er dels inspirerende, og så er man to om at lede efter de sande øjeblikke. Der er en grundlæggende tillid og accept af, at når jeg klipper en scene, så kan det godt være, at Anne ville have klippet den anderledes. Der er ikke nogen konkurrence, hvor det ene er bedre end det andet. Vi er to om, at få den afspejling, man søger efter til fortællingen. Anne Ørsted og jeg har det med, at vi er meget omhyggelige med vores første gennemklip af en scene. Enten svinger den og giver mening og er forførende, – eller også er den ikke. Så bliver man nødt til at bearbejde det på den ene eller anden måde for at få den til at svinge.” 

I de indledende stadier af filmproduktionen sætter filmklipperen sig ned sammen med instruktøren og manuskriptforfatter for at kortlægge planlægningsprocessen. Gennem sin lange karriere, har Billeskov Jansen arbejdet med mange prominente filminstruktører. Thomas Vinterberg, Bille August og Nils Malmros blot for at nævne et par stykker. Men han nyder også at kunne lade sig inspirere af nye og yngre filmfolk. 

Det er meget privilegeret at få lov til at arbejde med et sind som Vinterbergs eller Augusts. Det er der en fantastisk tryghed i. Bille og jeg har lavet film siden 77, og der er forskellige ting, som jeg ved, lægger hans hjerte nærmest. Der er en tryghed omkring Bille, fordi jeg ved, hvordan hans univers fungerer. Men på den anden side, er det enormt vigtigt for mig at arbejde med de unge mennesker. Det skyldes, at det for mig handler om at gøre noget, som jeg ikke troede, jeg kunne. Det er langt mere spændende at se, hvordan vi kan sprænge nogle rammer. Den leg med den yngre generation, det er jeg taknemmelig for, at jeg igennem årene har gennemgået.

På den måde er Billeskov Janssen i berøring med de nye, aspirerende talenter, hvis inddragelse han prioriterer højt for at videreføre samt forbedre dansk filmkunst for fremtidige generationer.

Interview med Janus Billeskov Jansen
// Illustration af Victor Thrane Kolling

Klipning af dokumentarfilm

Janus Billeskov Jansen har også beskæftiget sig med dokumentarfilm, herunder anerkendte værker som ’Burma VJ’ og den oscarvindende ’The act of killing’. Når man arbejder med fiktionsfilm har man et overblik over, hvordan historien skal forløbe. Sådan forholder det sig imidlertid ikke med dokumentarfilm. 

I dokumentarfilm har man et meget mindre overblik over den rækkefølge, som scenerne kommer i. Man bruger 90% af tiden på at lede efter slutningen og meningen med filmen. Det handler om at finde frem til kernen i historien, karakterens roller og i virkeligheden at forstå slutningen. Hvad er konklusionen? Selvfølgelig er der en masse delkonklusioner, men hvad er den endelige? Når man så pludselig har fundet den, så kan man bakke baglæns og have et bedre overblik.

Arbejdet ligger, for Janus Billeskov Jansen, i at kunne fortælle en historie så nuanceret og så nøgternt at alle, upåagtet politisk orientering, vil få noget ud af værket. Det gælder ikke om at pege fingre ad andre, men derimod om at skabe en dialog. 

Der er to former for dokumentarfilm. Der er de film, som vi er enige med, og så er der dem, hvor vi skal forstå nogle handlinger begået af mennesker. Her er vi inde og røre ved noget dybt menneskeligt, som vi ikke kan så tvivl om. Hvis vinklen er politisk, er jeg drevet af viljen til at få publikum til at tænke nyt i forhold til den virkelighed, vi lever i, dog uden at være belærende.

Dette kan eksempelvis knytte sig til Billeskov Jansens arbejde med ’The act of killing’, der viser den indonesiske gruppe bødler, der i sin tjenestetid i 1960’erne dræbte folk, der var tilknyttet det kommunistiske miljø.  

I det virkelige liv, søger man også efter de sande øjeblikke. Hvis man klipper på en dokumentarfilm, har man en lang række karakterer, som er virkelige mennesker, og så har man et ansvar for, at de kan genkende sig selv i det færdige produkt.”

På vegne af VINKs filmredaktion vil jeg gerne takke Janus Billeskov Jansen for hans enorme gæstfrihed. Det har været yderst lærerigt og meget interessant!

LÆS FLERE ARTIKLER AF SAMUEL HÉR

Skriv en kommentar

kommentarer