Dyrk Dit DR

// Illustration: Mathilde Raaby

 

Jeg ville se Anders Agger, dokumentarer og danske serier, men komedieserier på Netflix stjal min opmærksomhed. Nu har jeg taget styringen tilbage. Måske du skal gøre det samme.

 

Det var godt nok ikke min beslutning. Min kæreste afmeldte sit Netflix-abonnement, som jeg til tider (dagligt) havde nydt godt af. Min tanke var, at jeg selvfølgelig selv ville oprette en profil, så jeg kunne holde kontakten til Dronning Elizabeth II, Venner og Steven Avery. Men for at holde på SU-kronerne, valgte jeg at klikke ind på DR’s hjemmeside og gik på opdagelse i programhylden.
Jeg har altid set mange programmer og dokumentarer på DR’s hjemmeside, men jeg har aldrig rigtig udforsket deres sortiment. Men med en ny public service-kontrakt, jeg har svært ved at acceptere, følte jeg, at det var på tide, jeg dykkede ned i DR-havet og fandt ud af, hvad vores skattekroner går til. Ofte har jeg også prioriteret en komedieserie på Netflix frem for et DR-program, som jeg egentlig hellere ville se. Forklaring kan du få senere, men hvor har jeg fortrudt det.

 

Det vil jeg se vs. det ser jeg
Måske du kan genkende situationen. Du ser en reklame eller får anbefalet et program, hvor du tænker: ”Det vil jeg se!”. Når du så ligger i sengen og skal beslutte dig for, hvad du skal se, mens du mæsker dig i aftenens snacks, ender det med en af de klassiske komedieserier, som du har set 40.000 gange. Min undskyldning er “Det har været en lang dag,” eller den klassiske“Nu skal min hjerne bare slappe af”. Men resultatet er det samme. Jeg får ikke set de programmer, jeg faktisk rigtig gerne vil se. Og på en eller anden måde lister skyldfølelsen sig frem. Specielt hvis den person, der anbefalede mig et program, spørger, om jeg har fået set programmet, når vi mødes igen.

 

Dyrk Danmarks Radio
Jeg har mange argumenter for, hvorfor du skal værne om DR. Men jeg har valgt at koge dem ned og forklare dem gennem programmer, DR viser.

1. Argument: Indefra med Anders Agger
Kom indenfor hos Indre Missions ungdom, landets farligste forbrydere og statsministeren. Indefra med Anders Aggerkører på sjette sæson, og hvert afsnit er de 45 minutter værd, som de typisk varer. Det er journalisten Anders Agger, der på fineste manér bevæger sig ind i miljøer, de færreste har adgang til. Med undren, ydmyghed og en tilpas mængde humor får han os på den anden side af skærmen til at forstå. Anders Agger er i sig selv et argument for, hvorfor du skal dyrke dit DR.
Men under samme seriekategori er programmer som Store danske videnskabsfolkog Mød dit urmenneske. På hver sin måde gør programmerne dig klogere på vores kultur og på hinanden. I Mød dit urmenneske bliver du endda klogere på dig selv. For hvad får dig til tænde på bestemte mennesker, blive bange eller føle dig ensom? Med udgangspunkt i forsøgspersoner, der intet ved, og to eksperter, der overvåger forsøgspersonerne, lærer du eksempelvis, hvorfor vi nødvendigvis ikke arbejder bedre i flok.
I Store danske videnskabsfolkundrer vært og biolog Johan Olsen sig over videnskaben og de danskere, der har ændret den. Og virker navnet bekendt, er det fordi, Johan Olsen også er kendt fra bandet Magtens Korridorer. Med sin undren bevæger afsnittene sig fra den ene store danske videnskabsperson til den næste. Kendt som ukendt. Men fælles er, at de har stået bag forskning, der har haft betydning for mennesker og for forskningshistorien selv.

 

2. Argument: Kulten fra Californien
Du er ensom. Føler dig fjern fra familiens skød. Men så møder du dem. Glade, frie mennesker. De lever i harmoni. Det bliver du en del af. Du kommer så langt ind i gruppen, at du kommer helt tæt på gruppens fører. Men så finder du ud af, at der er noget galt.
Kulten fra Californiener ikke bare for kultinteresserede men mindst lige så meget for dokumentar- og filmelskere. Det tidligere kultmedlem Will Allen er uddannet filminstruktør og har på befaling af kultens fører optaget hverdagen, ritualer og film med kultens medlemmer. Disse klip skaber basen til en dokumentarfilm om at blive snydt, udnyttet og om at være med i en kult uden at vide det. De gamle klip har en æstetik og nostalgi over sig, som krydrer dokumentaren med et ekstra lag. For intet er rekonstrueret eller iscenesat. Det er virkelig optagelse fra det virkelige kultliv. Det kombineres med interviews fra tidligere medlemmer af kulten, der fortæller deres historier. I en symbiose hiver det fat i os seere, hiver os tæt på og sparker os. Vi kommer helt der ind, hvor også vi føler os snydt og udnyttet. Historien er et argument. Et andet er det filmiske.
DR har et utal af dokumentarfilm og serier på hylden. Danske som udenlandske. Men The 4th estate – Trump, løgn og nyhederer en af de serier, der er svær at sætte ord på. Vi starter, hvor det hele begyndte. Trump er nyvalgt præsident. Hans første 100 dage som præsident følger vi gennem en gruppe journalister fra New York Times politiske redaktion. Der er erklæret krig mod den frie presse, og hvordan tackler man det. Søger du mod noget mere nationalt, kan Mændene der plyndrede Europaanbefales.

 

3. Argument: Detektor
De går magten efter i sømmene. Hvad magthaverne siger, argumenterer for eller imod – kan det her passe? De er kritiske, når andre accepterer. I en tid, hvor fake news er et mere populært emne end globalopvarmning, og hvor vi måske ikke helt kan finde grænsen mellem sandt og falskt, daler Detektorned og redder os.
Sammen med Detektorkommer Tæt på sandheden med Jonathan Spang. Hvis du til tider synes, at politikernes lovforslag er så latterlige, at de kunne sætter gang i latteren hos et helt middagsselskab, er programmet lige noget for dig. Det er sat op som et nyhedsstudie, hvor Jonathan Spang bringer aktuelle samfundsdebatter og nyheder med et humoristisk twist. Men humoren er gennemtænkt. For det sætter lovforslag i perspektiv og understreger deres absurditet. I maskeringsforbuddet – eller burkaforbuddet, som det også går under – har Jonathan Spang fundet et hul. Forbuddet underlægger ikke maskotter. Så hvis en kvinde, der bærer burka, bliver maskot for en moske, er det lovligt.

 

4. Argument: Værn om din public service – det er dit
DR er under luppen. De skal spare, nedlægge og ændre. Men hvad betyder det egentlig for dig? Du tænker måske, at det ikke ændrer din hverdag, at en gruppe journalister skal rydde deres skriveborde. Men sagen er langt større end det. Med den nye public service-kontrakt bliver dit og mit DR mindre. Vores public service skrumper. Jeg kan bedst forklare resultatet af det ved at sende dig to måneder tilbage i tiden.
Fox News-værten Trish Regan er på. Hun serverer fakta om Danmark. Hun serverer det med latter og løftede øjenbryn, så man ikke er i tvivl om, hvor latterligt det lille land mod nord er. Men det er falske tal. Det er manipulation.
Vi spoler tiden frem. Du tænder for tv’et for at få dagens nyheder. Hvordan vil du have det med at få serveret løgn forklædt i sandhedens klæder? Hvordan vil du have det med, at private og kommercielle medier styrer dit mediebillede – din viden – ud fra en politisk bias? Jeg siger ikke, at private og kommercielle medieplatforme ikke kan servere saglige og objektive nyheder. Jeg siger ikke, at det danske mediebillede nødvendigvis vil forvandles til det amerikanske med det nye medieforlig. Men det nye medieforlig kan være starten på det. For med den nye medieaftale rykker vi os længere mod det amerikanske mediebillede. DR bliver skåret og private medier får en større legeplads at boltre sig på. Helt specifikt må DR ikke længere skrive “lange, dybdegående artikler.”Hvad det så end betyder. Men sådan lyder det iden nye public service-kontrakt. Hvis du vil høre branchens reaktioner kan en hurtig googlesøgning give dig et krystalklart svar.
Sidst vil jeg bede dig om at tænke over, hvad DR er for dig. Jeg ser DR som vores selskab. Folkets kanal. Det er ikke essentielt, om du har været en dydig borger og betalt din licens eller først nu, hvor du tvinges, sender dine skattekroner til DR. Men du betaler for DR. Du er med til at sætte gang i nye programmer, udvikle og forbedre DR. Personlig studser jeg så over vores kulturminister, Mette Bock, der udtaler ”Man kan ikke blive ved med at lave alt til alle hele tiden,” som det fremgår i en artikel på DR.dk. Jeg vil lade udtalelsen stå, så du kan vende den med dig selv. Måske endda holde den op imod dit syn på DR.


Dyrk Dit DR

Mellem linjerne kan du måske læse, at jeg ikke er den største fan af journalistik med politisk bias. Og måske synes du, jeg har en bias. Begge er ganske korrekte. For trods det, at public service-kontrakten byder på positive tiltag, er det tankegangen bag de nye ændringer, jeg ikke er enig i. Det er blot min mening. Så nu er det op til dig, om du vil tage dette som en opsang, en venlig hentydning eller en ligegyldig bemærkning. Men jeg håber, du i det mindste vil skue til DR, næste gang du ligger i sengen eller på sofaen og ikke ved, hvad du vil se. Om ikke andet, at du nu forstår, hvorfor vi skal klemme til og holde fast i vores public service.

Journaliststuderende ved Syddansk Universitet med en forkærlighed for dokumentarfilm.