CPH PIX: Solen skinner. Du skal selvfølgelig ind og se vampyrfilm

Det kan godt være, at solskin er det, du har allermest lyst til efter en lang og ulidelig vinter. Men VINK’s filmredaktion anbefaler dig denne uge at ignorere fortovscaféer, kolde øl og vaffelis. Hengiv dig i stedet til mørket, skarpe hjørnetænder og litervis af sprøjtende blod. For der er nemlig tre oplevelsesværdige vampyrfilm, du bør se under dette års CPH PIX.

 

 

Tom Hiddleston og Tilda Swinton som Jarmuschs hipstervampyrer. Foto: CPH PIX

 

 

Hipstervampyrer og psykedelisk rock
Hvis du både er musiknørd og filmelsker, bør du tage til CPH PIXs særarrangement i morgen aften på Christiania. Jim Jarmuschs seneste film Only Lovers Left Alive (2013) bliver vist i Byens Lys og efterfølges af to koncerter på Loppen.

 

Skuespillerne Tom Hiddleston og Tilda Swinton leverer en stærk præstation som filmens to hovedvampyrer: Adam er en melankolsk emo-vampyr med selvmorderiske tanker. Han har slået sig ned i et faldefærdigt hus i den postapokalyptiske storby Detroit, hvor han bruger det meste af sin tid på at lave begravelsesmusik. Jarmuschs kameralinse falder derfor på alskens smukke musikinstrumenter og -udstyr fra gennem tiderne, som musiknørden i dig vil fryde sig over at beskue. Eve er derimod en livselskende vampyr, bosiddende i det solrige Tangier. Hun har kastet sig over litteraturen og kan som den eneste i verden få Adam til at danse. Tilsammen er de et yderst sympatisk og karismatisk hipstervampyr-ægtepar, der gør alt, hvad de kan for at overleve uden at skulle slå mennesker ihjel. Man kan ikke andet end at holde af dem.

 

Only Lovers Left Alive drives ikke frem af et stort tilrettelagt plot, og bortset fra et enkelt besøg fra Eves hvirvelvind af en lillesøster, er filmen uden det store drama, men derimod rig på atmosfære og attitude. Og selvom filmen er melankolsk i både stil og tema, så viser det sig måske alligevel at være helt okay at leve for evigt, når der er så meget smuk kunst i verden. Og kærligheden – ja, den ser også ud til at vare for evigt. Efter filmvisningen har du mulighed for at forblive i Jarmusch-universet, for her kan du opleve White Hills. New Yorker-bandet optræder nemlig med deres mørke psykedeliske rock i en scene i filmen, og danske Måneskjold er deres opvarmningsband denne aften.

 

Her kan du høre soundtracket til Only Lovers Left Alive.

 

HVOR og HVORNÅR: D. 14. april. Filmen vises kl. 18.00 i Christianias biograf Byens Lys. Koncert starter kl. 20.30 på Loppen.

PORTMONNÆ: Hvis du kun vil til filmvisning koster det 25 kr. For både film og koncert 115 kr.

 

 

 

Om du kan lide Da Sweet Blood of Jesus eller ej, så er den værd at se. Foto: CPH PIX

 

 

Steril, ekstravagant vampyr-kærlighedshistorie
Spike Lees Da Sweet Blood of Jesus er også en vampyr-kærlighedshistorie. Men helt, helt anderledes end Only Lovers Left Alive. Filmen er en genfortolkning af blaxploitation-filmen Ganja & Hess fra 70erne, der i sin tid blev set som en politisk kommentar til hvid imperialisme og sort assimilation.

 

Den rige antropolog Dr. Hess Green bliver præsenteret for en dolk, der stammer fra en mytisk, afrikansk nation bestående af bloddrikkere. Hans assistent stikker ham ned med dolken og begår derefter selvmord. Men i stedet for at dø, bliver Dr. Green en vampyr (selvom ordet ikke specifikt nævnes i filmen) og bliver dermed afhængig af blod. Filmen handler derefter mestendels om forholdet mellem Dr. Green og assistentens kone, Ganja, som dukker op på Dr. Greens dørtærskel i sin søgen efter sin mand.

 

Da Sweet Blood of Jesus er finansieret udelukkende via Kickstarter, hvor 1,4 mio. dollars blev crowdfundet, og grundet det relativt lave budget er filmen optaget på kun 16 dage. Stephen Tyrone Williams spiller desværre rollen som Dr. Green ret sløjt. Det lyder, som om han læser højt direkte fra manuskriptet. Og det kan måske være hensigten, men det virker underligt, eftersom Zaraahs Abrahams gør det langt bedre som den kolde, sensuelle Ganja, der skiftevis brækker sig og slikker sig om munden, mens hun slubrer blod i sig. Blodet flyder mange gange over de dyre køkkenfliser og parketgulve, indrammet af afrikanske masker og figurer i et ellers meget hvidt, sterilt og ekstravagant univers. Men det mest foruroligende er det langsomme tempo, handlingen udspiller sig i, og den kontrapunktiske lydside med sine glade og optimistiske toner. Det er bestemt en mærkelig film. Om du kan lide det eller ej, så vil du sidde tilbage og tænke, at her er en vampyrfilm, der er markant anderledes fra dem, du allerede har set. Og det i sig selv er værd at se den for.

 

HVOR OG HVORNÅR: D. 18. april kl. 20.00 i Empire. D. 22 april kl. 19.00 i Cinemateket.

PORTEMONNÆ: Alm. biografbilletpris.

 

 

 

Norway er den græske komponist og kortfilmsinstruktør Yiannis Veslemes’ spillefilmsdebut, og i den forbindelse er Veslemes nomineret til festivalens New Talent Grand Prix. Foto: CPH PIX.

 

Retrocool diskodansende vampyr
Med et filmprogram, der strækker sig over næsten to uger med flere fremvisninger om dagen, er det svært at få set alle film – også for VINKs filmredaktion. Derfor bygger næste anbefaling på vores intuition om, at en humoristisk arthousefilm om en diskodansende vampyr i de tidlige 80eres Grækenland nødvendigvis må have noget at byde på.

 

I Yiannis Veslemes’ Norway ankommer den nydelsessyge vampyr Zano til Athens pulserende natteliv, der er fyldt med neonlys og synthmusik, og et motto der klinger: “Stopper jeg med at danse, så stopper mit hjerte med at slå”. I jagten efter friskt blod ender Zano på diskotek Zardoz, hvor han møder den forførende prostituerede Alice og den norske adonis-lignende pusher Peter. Sammen tager de Zano med ud på en mærkværdig rejse gennem Athens undergrund, der er fyldt med bizarre skikkelser, der udover vampyrer, også tæller rumvæsner, femme fatales, junkier og nazister. Norway kan ses som en allegori over den sociale og økonomiske krise i Grækenland anno 2015, hvor den nuværende generation er blevet “suget tør” af de tidligere. Filmen skulle dog eftersigende også fungere inden for sine egne filmiske rammer, hvor den med omtumlende plottwists, græsk new wave-musik og 80er æstetik garanterer at give en på opleveren. What’s not to like?

 

HVOR OG HVORNÅR: D. 16. april kl. 16.30 i Dagmar. D. 22. april kl. 21:30 i Grand Teatret.

PORTEMONNÆ: Alm. biografbilletpris.

 

 

Af: Stine Ella Jørgensen og Anna Hjortsø.

 

 

Forsidefoto: Anna Hjortsø