BRØNSHØJ: JAGTEN PÅ BUSTER

FEATURE: Tag med til Brønshøj i filmens og litteraturens tegn, når VINKs filmskribent besøger nøglepunkter fra Bille Augusts filmatiseringer af Bjarne Reuters to Brønshøj-fortællinger Busters Verden og Zappa. Emmer bydelen af den samme stemning som i filmene, hvor tryllerier og fortællinger springer frem? Eller er den magiske farvefulde fornemmelse kun opstået i kraft af filmenes fantastiske univers?

 

Jeg er vokset op i Rødovre, en bydel der ligger kun et stenkast fra Brønshøj-Husum, men jeg har aldrig været i Brønshøj udover gennem fantasiens univers. Som lille pige slugte jeg ivrigt Bjarne Reuters fortællinger om livet i Brønshøj. Bøgernes mange sider blev filmatiseret og var med til at visualisere de fortællinger, der før kun havde eksisteret i forestillingens univers. I barndommen var bøgerne udgangspunkt for mine drømmerier, og senere kom filmene til at påvirke min ungdom.

Jeg vil hoppe ind i universet fra de to første film Zappa og Busters Verden, for de skildrer for mig tydeligst miljøet i Brønshøj. Filmene handler om at vokse op i det ikke-glamourøse Brønshøj. Et miljø som til forveksling kan ligne et barndomsliv i Rødovre.

Jeg vil tage dig med på en guidet tur til Billes Brønshøj i billeder og på skrift. Jeg vil finde ud af, hvordan byen ser ud i dag. Det er i kvarteret mellem Utterslev Mose og Brønshøj Kirke, at drengene fra filmene tager de første spæde skridt til ungdommens liv, og det er i deres fodspor, at jeg nu vil bevæge mig. Det er vest for nordvest, væk fra Københavns pulserende liv. Kom, tag med!

 

BUSTERS VERDEN!

Kan du huske barndommens drømmerier, tryllerier og fantasi? Hvis du, som jeg, gladeligt har set – og genset – Busters verden, så har du højst sandsynligt skrålet med på Busters utallige trylleremser. I Busters Verden møder fantasien virkeligheden. Udgangspunktet for virkeligheden er Brønshøjs umiddelbare trivielle og ikke-inspirerende miljø, men her bliver magien skabt i Busters små hænder. På trods af tryllekunsten er Busters verden langt fra perfekt, alligevel bruger Buster magien og sin humor til at glemme de ting, der er imod ham. Omkring ham svæver en magisk realisme, hvor barneverdenens magi og fantasi opstår som et direkte modsvar til hverdagens problemer og viser, at magi kan opstå de mest uventede steder.

 

Det er her, jeg står nu. På Håbets Allé, som er mit første stop på min Brønshøj-walk of fame. På denne allé ligger Busters barndomshjem. Det er en køn lille villavej, der ligger i læ fra den osende Frederikssundsvej. Men selvom vejen ligger næsten klods op af den befærdede vej, når uroen ikke ind på Håbets Allé. Tværtimod. Her er stilheden nærmest overdøvende.

 

Men hvor er Buster? Håbefuldt vandrer jeg op og ned ad vejen, i hvad der føles som timer, i min jagt efter huset, og hver gang jeg når enden af alléen, har jeg til min store skuffelse stadig ikke fundet Busters hus. Til sidst må jeg give op, min energi er sivet ud, min hals er knastør, og mine ben er tunge som bly. Jeg havde inderligt håbet på, at jeg ville finde huset. Måske ligger Busters hus slet ikke her alligevel? Jeg studerer skiltet og læser højt for mig selv – ”Håbets Allé”, men huset falder ikke ned fra himlen i et væld af tryllestøv af den grund. Hvad ville Buster gøre, tænker jeg. Ville han give op så nemt? Det er jeg overbevist om, at han ikke ville.

 

Intet kuer Buster, og modgang preller næsten af på ham. På sin vej forarger han, men han bringer også glæde med sit gode humør og sin stjernehat. For Busters evner går i arv fra hans farfar, der var kanonkonge i Husum, og med magien i arv kan Buster skabe et uventet univers.

 

Derfor må jeg heller ikke give op. Jeg lukker øjnene og prøver at forestille mig Buster… Er det måske heromkring, at Buster står med blussende røde kinder og råber til store Lars: ”Dit store møgbeskidte hundehoved”, eller er det her, Store Lars havner på hovedet i en barnevogn, fordi Buste, har spændt en snor fast til hans knallert? Jeg får et smil på læben ved tanken om hans små drengestreger og føler måske alligevel, at Buster har efterladt noget fantasi og magi i luften her på alléen i Brønshøj.

 

Buster flyver, hans hat er hans motor, og kappen er hans vinger, brrrrrum vvrrruuummm, hold fast! – Vi fandt aldrig Buster på Håbets Allé, men fotograf Karin Skaarup har fanget vejskiltet fra Håbets Allé i det kønne billede til højre, skiltet titter frem bag fine friske.

Jeg fandt aldrig Buster på Håbets Allé, men jeg fandt beviset for vejens eksistens, vejskiltet titter frem bag fine friske forårsgrene. //Alle fotos: Karin Skaarup.

 

Videre går det gennem forstadens villakvarter. Det er små 13 minutter herfra, at Busters snudeskaft møder en vidunderlig duft, da han slingrer ned ad Præstegårds Allé på sin alt for store budcykel. Han følger duften til et stort, smukt hus på Bækkeskovvej 18. Huset titter frem bag et stort træ, på øverste sal er balkondøren åben, og herfra strømmer den skønneste musik. Ud træder en sød pige. Det er Joanna. Det er her, Buster med sine små vibrerende næseboer bliver forelsket som ved et trylleslag.

 

Og jeg vil også mærke denne magi. Jeg vil møde Joanna, forestille mig at jeg er Buster, der står og titter op på den åbne balkondør. Jeg ser husnumrene gå fra høje til lave tal, og jeg ved, at nu er jeg snart ved huset, hvor Joanna bor. Et hvidt ét med orange skodder. Jeg kigger efter det, prøver at indfange duften, som Buster indsnuser, da hans budcykelrute møder Bækkeskovvej. Hvad var duften Buster fandt, var det en duft af sommer, eller var det duften af kærlighed? Jeg snuser heftigt en masse luft ind i mine næseboer, der sker ikke noget, og til sidst må jeg lade al den kolde luft sive ud igen. Måske jeg skulle have været her en sommerdag, arhh, for sommer dufter bare nogle dage så skønt og sødt som parfumeret brevpapir eller sommersød parfume.

 

Det er netop sådan en dag, Buster bringer varer til Bækkeskovvej 18, og håbet tændes som et lys i ham. Før vi ved af det, er Buster inviteret til fest hos Joanna. Da dagen oprinder, nærmer Buster sig smart i tryllekappe- og hat, cyklende, slingrende, og skrålende:

 

”30 tønder torskerogn / rustne søm & skruer / bussemænd i bølgepap / går tur i deres stuer / juleand med gåsehud / vandpistol og vådeskud / pas på for nu cykler BUSTER OREGON MORTENSEN ud”.

 

Intet kan stoppe Buster! Et stille etablissement af en fest, med dertilhørende klaverspil af Joanna venter ham, men alt det ruskes op, da den ellers så højborgerlige verden møder Buster Oregon Mortensen, sønnesøn af kanonkongen fra Husum. Buster sætter med sin arbejderattitude fut i den ellers så stille forsamling med en fantastisk trylleopvisning. På både godt og ondt charmerer og overrasker han, og til slut får han et uforglemmeligt kys af den kønne Joanna fra Bækkeskovvej 18, slutscenen er en hyldest til det ukonventionelle.

 

Jeg står her nu. På Bækkeskovvej nummer 18. Her ligger i dag et rødt murstenshus, og ja, du kan nok gætte, at det ikke er Joannas, det store hvide med orange skodder og balkon. I et nostalgisk tilbageblik tænker jeg på Buster, der står klar og parat med ansigtet fuld af selvtillid, og Joanna, med et lille brus af krøller omkring sit ansigt, der kækt kigger ned fra sin balkon. Jeg lukker øjnene og håber på, at Joannas hus er der, når jeg åbner dem igen. Men forestillingens kraft har alligevel sine begrænsninger. Jeg er lidt nedslået, hvorfor leger Buster gemmeleg med mig? Skal jeg bare acceptere, at Buster kun er i fantasiens verden? Jeg mangler et tegn, et vink med en vognstang, et eller andet. For min fantasi mangler næring!

Buster er boblende og fuld af energi på vej til fest på Bækkeskovvej 18. - Billedet til højre har Karin Skaarup knipset som bevis på, at vi fandt Bækkeskovvej.

Buster ræser af sted boblende og fuld af energi på vej til Bækkeskovvej 18.

 

Så jeg trisser videre, sætter mig og hviler mine ømme ben på Brønshøj Torv, hvor jeg springer ud af fortællingen og sætter tænderne i en snasket chokoladekage fra Café Staalvand. Caféen ligger lige ud til torvet, som krydser Frederikssundsvej, en befærdet vej hvor busser og biler farer igennem med tornadofart. Jeg sidder trygt og godt herinde, lader blikket vandre. På væggen spotter jeg billeder fra ikoniske film: Pulp fiction, Kill Bill og Scarface, og i hjørnet står der lidt pudsigt en gammel skopudsemaskine. Et billede af vores dronning i ung skikkelse hænger ved siden af et billede af hendes far, den rigt tatoverede konge Frederik d. 9. Jeg forsvinder ind i mit tankerum. Det står klart, at jeg nok ikke finder Buster. Heller ikke Joanna. Måske er fortællingen bestemt til at tilhøre fantasiens verden. Jeg springer ind i et andet univers. Ind i scenen fra Zappas verden. Turen går til Kabbelejevej, hvor kække knægte spiller op.

 

Ja, det er lige her, jeg hviler mine ellers ivrige ben og stille sipper til min brandvarme kaffe. Aahhh.

Ja, det er lige her, jeg hviler mine ellers ivrige Brønshøj-ben.

  

ZAPPA

TJENER: ”Det er I vist ikke gamle nok til” MULLE: ”Vi er 18 år” 
TJENER (kigger på Sten): ”Du har ikke engang fået hår på pikken” 
STEN: ”Næh, men jeg har hår i røven” 
TJENER: ”Okay, tre guld og to vand”

 

Så er vi i gang! Med det citat er scenen for Zappa sat. Filmen handler om flabede, kække pubertetsdrenge, om gryende seksualitet, om drengestreger, der udvikler sig til kriminalitet og om liv i forskellige samfundslag.  I filmen er der uden tvivl en af drengene, som du kan identificere dig med – om det er arbejderdrengen Mulle, den pigeglade Bjørn, eller den charmerende, men også farlige overklassedreng Sten.

Sten er den naturlige leder, charmør og manipulator. Hans domæne er ”Hulen” i Utterslev Mose, og det er her, den berømte scene udspiller sig, hvor Sten og Bjørn tvinger stakkels Mulle til at spise en slimet skovsnegl. Da drengenes venskab ender ud i mere end bare drengestreger, må de hver især vælge for sig selv for at overleve. Mod autoriteter. Mod samfundet. Mod hinanden.

I den endelige kamp mellem Bjørn og Sten hvæsses klørene. Bjørn dræber Stens rovfisk Zappa. At dræbe en fisk lyder måske ikke som noget særligt, men rovfisken Zappa er et symbol på Stens magt. Mordet på fisken udvikler sig til en voldsom slåskamp, som drengene fører nede i Stens mørke kælder. I skæret af det dunkle lys får Bjørn til sidst overtaget i slåskampen. Sten er besejret. Bjørn efterlader Sten blødende på det kolde gulv og vender hjem til sin familie og Kabbelejevejs trygge omgivelser.

 

Kabbelejevej er det stop, jeg har været mest spændt på at besøge. Det er ikke kun Bjørn fra ”Zappa”, der har boet på Kabbelejevej, nej, også Bjarne Reuter voksede op her, og jeg gætter på, at det er her, alle figurerne i hans univers er blevet født. Det er også her, jeg står lige nu! Jeg tripper stille ind i gården på Kabbelejevej 28 og orienterer mig. Og her er det, mit hjerte hopper helt op i halsen! Skiltet 28b springer i øjnene, det er stedet, hvor Bjørn og Bjarne er vokset op. Det er præcis den samme bygning, som jeg husker fra filmen, og gården hiver mig tilbage til det sted, som jeg har set utallige gange i Zappa.

Min krop har sin egen farverige fest, jeg sætter mig ned midt i det hele og er målløs over mit første rigtige fund. Mit blik vandrer over vinduesrækkerne i lejlighedskomplekset. Gad vide om Bjarne Reuter måske har siddet i sin lejlighed og kigget ud af sit vindue, faldet i staver, kastet blikke til den grå bygning overfor og alligevel – i kraft af dette rå og barske miljø – skabt Bjørn og alle de andre farverige karakterer. Sten, Mulle, Buster og Joanna.

 

Ja nu skal Bjørn bare poppe frem foran døren som ved et trylleslag.

Ja nu skal Bjørn bare poppe frem på Kabbelejevej som ved et trylleslag.

 

Gården og bygningen er ikke just det skønneste syn, men det er de rammer, der har været med til at skabe fantastiske historier. Det er også de rammer, der giver Bjørn tryghed, når den altid charmerende Sten lokker ham ud i en suppedas. Kabbelejevej 28b er et bevis på, at vidunderlige ting ikke kun springer frem fra det, der er kønt, nej det kan også blomstre i en grå gård på Kabbelejevej.

 

I sidste ende er det nok mere historierne fra Brønshøj, der er smukke, og ikke forstaden som sådan, men det er alligevel af byens rå natur, at Brønshøjhistorierne er blevet født.

På billedet til venstre ser vi Kabbelejevej fra Zappa i luften. Men ak, jeg mangler en knivspids magisk tryllestøv, for at nå de højder.

Til venstre ser du Kabbelejevej  28 som det så ud i  Zappa. Til højre er Kabbelejevej 28, fra hvor jeg står.

 

Vi slutter dagen og historien om Buster, Bjørn og Bjarne ved Utterslev Mose. Det er højst sandsynligt et sted heromkring, at vores allesammens Buster narrer store Lars med sin tredje arm lavet af gips, og det er her, ”Hulen” ligger skjult for nysgerrige blikke. Utterslev Mose og træerne fanger en i sine store dunede arme, og for en lille Buster eller Bjørn har det sikkert været nemt at fare vild. Eller måske har drengene kendt hver en gren, hver en sten, og hver en hule. Jeg spejder op i trætoppene, jeg tænker, måske nogle drenge har bygget en hule som Bjørn, Mulle og Sten. Ja, Bjarne havde sikkert også en hule her som lille, og når mørket faldt som en dyne over mosen, så vendte han hjem til Kabbelejevejs trygge rammer.

Jeg slutter fortællingen ved Utterslev Mose. Jeg vil kastes tilbage, til dengang hvor en gren var et glimrende gevær, og hvor jorden faktisk var giftig og dødelig, hvis man rørte den.

Jeg slutter fortællingen ved Utterslev Mose. Hvor jeg husker tilbage til dengang, hvor en gren var et glimrende gevær, og hvor jorden faktisk var giftig og dødelig, hvis man rørte den.

 

Efter mit Brønshøj-eventyr får jeg næsten selv lyst til at være lille igen, fatte tryllestaven og tryllehatten og tage ud og opleve verden på ny. I min egen verden hvor leg, drømme, tryllerier, magi og huler er det vigtigste af alt, og hvor alverdens historier popper frem som stjerner på nattehimlen. Hvor børn og barnlige sjæle kan søge hemmelige stier og afkroge langt væk fra den virkelige verden og drømme sig væk i stærke, dybe og fantastiske historier, som gemmer sig i det alligevel helt almindelige.

Hvis du selv vil opleve Brønshøj så følg prikkerne på kortet, og gør vandringen til en vaskeægte skattejagt. //Emma Sloth

Hvis du selv vil opleve Brønshøjs skjulte skatte så følg prikkerne på kortet, og gør vandringen til en vaskeægte skattejagt. //Illustration: Emma Sloth

 

Her er en filmskribent, der læser Dansk og Medievidenskab. Hun har et rødglødende filmelskende hjerte - specielt for ungdomsfilm fra 1980-1990erne. Hun er også vild med Jane Austen både på skrift og lærred, til gengæld er hun ikke så vild med Kevin Costner eller rullepølse.