Vores steder: Assistens Kirkegården

//Foto: Anna Tybjerg Funder

Midt i det hele, blandt bilos, cykelfart, lysende kryds, børnegrin, shawarmaskilte og rullende gademusik, bag en lang, gul mur, ligger der et sted. Et helt særligt sted. Og hvis du har boet i København i bare en halv uge, ved du sikkert godt, hvad jeg taler om. Nemlig Assistens Kirkegården. Nørrebros lille, rare, grønne helle.

Kirkegården er som et pausested. Et mellemrum af fred og ro og eftertænksomhed, og når alting går for hurtigt eller for hårdt til derude, på den anden side af muren, er Assistensen et af de bedste steder at søge tilflugt. For selvom verden suser afsted lige udenfor, står alting stille herinde. Det føles i al fald sådan.

Måske er det bedste, at kirkegården, og i særdeleshed den lange allé i midten, er lige gode, uanset hvilken årstid, du besøger den.

Om sommeren er der bare, brune ben, isspiseri fra de nærliggende kiosker og mejerier, solslikkeri på de mørkegrønne bænke og udflugter med tæpper, puder og fyldte madkurve. Foruden cykelture med lun vind i håret, små sandaler, der løber på græsset, og om aftenen drikkes der øl og medbragt vin af plastikkrus og glasflasker med moderne etiketter.

Om efteråret er luften blevet køligere, men bladene på træerne helt gyldne, og det er måske årets flotteste syn. Rød, gul, grøn og brun er de dominerende farver på Assistens Kirkegården, hvilket bliver fotograferet lystigt af turister og lokale, der glædeligt stiller sig op i midten af alléen for at forevige synet. Og selvom dagene med regn, gråvejr og kulde tager til, er der noget specielt over at gå med uldne trøjer, varme støvler, podcast og bagværk fra Meyers ind og ud af de mange stier.

Når det så er blevet vinter, og det er rigtig koldt, er grenene blevet bare, og det hele kan synes lidt gråt, fordi de gyldne farver er forsvundet for i år. Men så kan man glæde sig til, at sneen forhåbentlig kommer og lyser op. Eller også kan man se frem til, at det engang bliver forår, og vi skal overvældes af kirsebærtræernes lyserøde blomster, både på de sociale medier og her på kirkegården.

Men det, jeg elsker mest ved Assistens Kirkegården, er, at det er muligt at finde et sted midt i København, hvor der er ro. Der er de populære, befolkede stier, men afviger man en lille smule fra dem, kan man pludselig ende et sted, hvor der ikke er andre mennesker. For selvom jeg har gået og cyklet på Assistensen hundredvis af gange, ender jeg stadig steder, jeg ikke har været før, og det, synes jeg, er fedt. Tænk engang, at der lige her midt på Nørrebro er et så fint sted, der viser årstiderne fra sin bedste side og samtidig er et pausested, hvor det er muligt at fare vild på bedste vis.

Jeg hedder Anna og er 24 år. Jeg bor i en lejlighed på Nørrebro, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er også glad for blandt andet gåture, efterår, ord, kultur, psykologi, mandage og København.