VINK 2 år: Disco, bowling og brandbiler!

Vi kender det alle. Stedet, som minder om barndommen og ungdomsårene i provinsen. Det er hverken en tur i strikkeklubben eller i bankoklubben, jeg snakker om – men en tur i bowlinghallen. Stedet, hvor man møder store og halvtomme lokaler oplyst af 80’er-discokuglen, trampemusik blandet med popmusik, unge piger i lårkorte nederdele, øl i lange baner, pomfritter, parisertoast og spillemaskiner.

Aftenens location. Bowlingbanen i Grøndal. Omringet af parkeringspladser og udendørs tennisbaner. Grå, kold og betonagtig. Den ser ud til at være ved at falme bort.

Men pludselig sker der noget! Skydedørene til bowlinghallen begynder at gå op og i – det sker i en jævn takt – og der er en vældig trafik, som der ikke er set længe på disse kanter. Ind fragtes lydudstyr, og bogstavsballoner som sat sammen danner navnet om aftenens fødselar: V-I-N-K. En dj marcherer ind.  Bowlingcenterets loft forvandles af flere balloner til en pastelfarvet himmel. Dj’en glider med fingrene på sine lydknapper, og sekundet efter strømmer lækre toner ud fra højtalerne, mens skohylden med de røde og blå sko bliver tømt, og bowlingbanerne bliver fyldt af latter og kampråb.

Det er VINK, der har indtaget bowlingcenteret i Grøndal og endnu en gang formår at gøre et sted med faste rammer til deres helt eget. Udover en aften i bowlingens tegn er der også brandbildrinks og diskodans på programmet. I aften skal der festes og råbes hurra, når redaktionen VINK LIVE inviterer alle til fødselsdag for at fejre kulturfællesskabet VINK, som fylder 2 år!

 

Feststemning i filmformat. I løbet af aftenen gik et GoPro-kamera på runde. Her har VINKs videofotograf Aga sammensat de forskellige videoklip.  //Video: Aga Paulina Mlynczak

Klokken 19-21 – Vi bowler til diskolys

 

I indgangen bliver jeg straks mødt af en sød og smilende pige i en denim buksedragt. Det er Luna fra VINK LIVE. I hånden har hun en lille håndbog, hvor hun noterer, hvilken bane jeg og mine spillevenner vil få. Vi er kommet tidligt, og vi når derfor både happy hour og en gratis bowlingtime. Mens jeg bestiller aftenens første drink, som selvfølgelig er en brandbil i bowlingbanernes ånd, har Luna travlt med at notere de nyankommne gæster Malene og Louise ned i sin bog. De står og iagttager diskolyset fra bowlingbanerne, da de fortæller mig, hvilken genstand i bowlinghallen som VINK minder mest om.

”’VINK minder om diskokuglernes lys. Der er altid gang i den, og man ved aldrig, hvilken side lyset bliver kastet til. Men hvor det rammer, er der fest og fællesskabskarma.”

De skåler med deres brandbiler, mens de venter på, at det bliver deres tur til at lave en strike.

Jeg selv har fået æren af at spille bowling med dem sammen med min kæreste, hans kammerat og min veninde. Faktisk kender mange af dem ikke hinanden, men med et bowlingspil, øl og brandbildrinks fra baren så glemmer alle, at det er første gang, de mødes. Vi har det sjovt med hinanden. Nabobanerne er ligesom på vores bane også fyldt op af spillere med kampgejst. Der lyder mange jubelsalver, da en fyr ved siden af min bane får det røde kryds til at lyse for enden af bowlingbanen. Han har lavet en strike. Fyren bliver efterfulgt af en anden mand med en bowlingkugle i højre hånd, som har et målrettet udtryk i øjnene. Han vil gøre sin kammerat kunsten efter. Men fyren snubler og mister sit tag i kuglen, og den ender direkte på en lige bane nede i grøften. Skulderklap venter ham dog tilbage i basen af bænke, og spillet fortsætter med glædesråb og klirrende glas.

Bowlingsko. Vi ser alle ens ud med bowlingsko i røde og blå farver. I diskolyset forvandles de og bliver selvlysende. //Foto: Karin Skaarup 

 

Bag om fødselsdagsforberedelserne 

Blot 24 timer inden arrangementets start har jeg aftalt at mødes med Thilde, der er en af de to redaktører på VINK LIVE, som er VINKs eventhold, der arrangerer pop up-events forskellige steder i byen hver eller hver anden måned. Gruppen har også stået for aftenens pop up-arrangementet i bowlinghallen. Netop den location var et bevidst valg, da tankegangen hos VINK er både anderledes og skæv, fortæller Thilde.

Normalt har VINK særligt øje for det, der sker inden i byen, men kulturfællesskabet ønsker også at brede sig til yderkanterne af byen for at skabe liv gennem farverige kulturevents. Det var også noget, arrangørerne havde med i tankerne, da de skulle arrangere VINKs fødselsdag. At vælge at placere sin fest et sted i Nordvest har også givet arrangørerne en del nerver på. Men trods de nervøse tanker om, at ingen ville dukke op, har Thilde været optimistisk på arrangementets vegne fra begyndelsen:

”Det er de satsede valg, som man ofte husker i fremtiden. Hvem husker ikke bedre cykelferien, som endte op i regn under teltdugen, frem for all inclusive-ferien til Mallorca?”

Bowling. Der er diskolys og høj musik til vores bowlingspil. //Foto: Karin Skaarup 

 

Dette arrangement har adskilt sig meget fra de tidligere events, som gruppen har arrangeret. For bowlinghaller er ofte noget, vi forbinder med provinsen. Og ikke nødvendigvis et sted, som vi københavnere ønsker at spejle os i. Men alligevel kan genstande som bowlinghaller være så provinsagtige, at det næsten kan være sejt, fortæller Thilde og griner li

At arrangere en stor fødselsdagsfest kræver en umådelig drivkraft: FÆLLESSKABET. Thilde er ikke spor i tvivl om, hvad der gør det til en leg at være eventarrangør. Det er den nære relation og det gode fællesskab, som hende og resten af VINK LIVE-gruppen har sammen. De unge mennesker mødes ikke længere for kun at arrangere events, men lige så ofte for bare at nyde hinandens selskab. Alle i gruppen har en vidt forskellig baggrund, og det fascinerer Thilde. Tilfælles har de VINK – og nu også deres nære relationer, som de også skal skåle på til fødselsdagsfesten i bowlinghallen.

I bowlinghallen findes der mange forskellige genstande. Jeg spørger Thilde, om hun kan udpege en ting i bowlinghallen som minder hende mest om VINK. Hun svarer:

”VINK kan sammenlignes med en mixed slushice i blå og rød. For VINK er en broget forsamling og en flok, der skaber glæde og farve – selv i en provinsagtig atmosfære, som findes i en bowlinghal.”

Bordfodbold. Der er gang i de forskellige spil i bowlinghallen. Her er en bordfodboldkamp igang. //Foto: Karin Skaarup. 

 

Klokken 21 – Vi danser frække trin og drikker isbjørn

Tilbage i bowlinghallen er festen fra bowlingbanerne rykket ned på dansegulvet, som har et loft fyldt af balloner. I hjørnet står dj’en Simon Whoo? bag sin pult med de flagrende VINK-balloner om ørerne og spiller en masse gode 80’er-hits. Dj’en er begejstret for at spille for et publikum som VINK.

”Alle giver den gas på dansegulvet, og det nyder jeg meget at se. Det er fedt at kunne være en del af en fest og vide, at man har en betydningsfuld funktion bag sin pult.”

Klokken 23 ­– Musikken spiller højt og stemningen er rar

Dansegulvet er endnu fyldt med lækre dansetrin. Rundt om poolbordene står folk og spiller, mens flere sidder rundt i mindre klynger i de rødhvide bowlingsofaer med øl og drinks placeret foran dem.

I baren møder jeg en af de faste bartendere, der dagligt holder gang i kugler og kegler i bowlinghallen. Han fortæller mig, at han er meget begejstret for aftenens arrangement og de mange mennesker, der summer rundt i bowlingcenteret.

”Det er efterhånden et sjældent syn at se så mange mennesker i bowlingcenteret og særligt på sådan en lun forårsaften som i aften. Det er kun noget, vi oplever på de store julefrokostdage,” fortæller den travle bartender.

Simon Whoo?. Aftenens dj er Simon Whoo?. Han gør det fremragende bag sin pult. //Foto: Karin Skaarup 

 

Efter en omgang dans med flyvende balloner og et glas, der nu er fyldt med øl, tager jeg plads rundt om bordet med mine bowlingvenner. Her møder jeg Frederik, som fortæller mig, at han er en god ven af dj’en. Han kender egentlig ikke så meget til VINK, men han kunne ikke sige nej til en tur i bowlinghallen. For ham vækker det nemlig gode minder.

”Bowling minder om de mange børnefødselsdage, jeg deltog i som lille. Jeg synes, det er en skam, at det bliver brugt så sjældent nu. For bowling er jo total undervurderet,” fortæller Frederik.

Diskofest. Vi har forladt bowlingspillet og danser nu til disko musik og diskolys. //Foto: Karin Skaarup 

 

Mens vi danser, drømmer vi om VINKs spændende fremtid

Mens bowlinghallerne må indse, at de er ved at falme, så blomstrer VINK med fuld kraft.

Iværksætter og stifter af kulturfællesskabet VINK, Maria Bruun-Schmidt, er meget stolt over, at ”hendes” VINK nu er fyldt 2 år, men glæden deler hun med resten af VINK-folkene, for uden dem, fortæller hun, ville VINK ikke være… VINK. Hun har derfor set meget frem til at fejre kulturfællesskabet med alle de andre VINK’ere i aften. Frivillige såvel som gæster.

”Festen bliver en kulmination af tre vigtige ting: Min egen lykke over, at VINK er nået så langt, at VINK kan rumme så mange dygtige og søde frivillige og selvfølgelig at møde de mange gode ting, der venter os ude i fremtiden.”

Maria har nemlig drømme og planer for VINKs fremtid. Det digitale kulturmagasin såvel som hele VINK-kulturen skal spredes rundt i resten af Danmark. Først i de større byer – foruden København og Aarhus, hvor VINK allerede nu eksisterer  – men på sigt også ud til de mindre byer i landet, så kulturen kan sprede sig, og flere VINK-søstre kan komme til.

Da jeg spørger Maria, hvad hun mener, VINK minder mest om i bowlinghallen, siger hun:

 ”De pastelfarvede balloner, for de danner et loft af fællesskab, men hver især er de deres helt egne.”

 Jeg forlader hende, snurrer rundt på mine bowlingsko og beder både en skribent og en gæst om at udpege nogle flere elementer i bowlinghallen, som beskriver VINK.

”Det er helt klart skydedørene. De er nemlig åbne for alle, ligesom VINK er åbne for alle,” siger Anna Funder, som er skribent hos VINK.

Oppe blandt øl og isbjørne lyder et andet bud fra en pige, som er gæst ved aftenens arrangement: ”Baren! Det er samlingspunktet for tørstige mennesker,” råber hun – lidt fordrukkent.

Alle nævner de noget om fællesskab. Noget om åbenhed. Om ydmyghed og respekt over for mennesker, der er forskellige fra én selv. Måske er det derfor, frivilligheden i VINK vokser så vildt. Bowlinghallen liver fuldstændig op, når VINK’erne rykker ind med glade frivillige og guldglimmer. Skydedøre og slushice får nye betydninger, og det er netop det, der kendetegner VINK. En gruppe af nytænkende og livsglade mennesker, som altid er klar på at indtage et nyt syn på kulturen – herunder bowlinghaller.

 

Diskokuglen: Det farverige lys fra diskokuglen spreder en festlig stemning i bowlinghallen i Grøndal. //Foto: Karin Skaarup 

 

Vi spiser parisertoast og siger GOODBYE

Efter mine mange svar på, hvad folk sammenligner VINK med i en bowlinghal, kommer mit eget svar her. Jeg ser VINK som selve bowlingspillet. For bowling skaber fællesskab, det er et samlingspunkt, hvor vidt forskellige mennesker kan have det sjovt om det samme. Hos VINK er vi også noget af en broget forsamling af møbelsnedkere og poeter, historikere og arkitekter og studerende fra CBS, KU og RUC. Nogle har faste jobs, mens andre holder sabbatår. Alle er vi fælles om VINK, og vi har det bare så hyggeligt.

Den sidste tur i baren bliver ikke en tur for at hente flere slushice med vodka, filur eller brandbiler. Den står på en god omgang parisertoast for lige at runde af på en rigtig bowlingmåde.

Det kan godt være, at bowling er meget provinsagtigt, men det er virkelig sjovt. En ting er sikkert: Det bliver ikke min sidste bowlingtime i dette år.

// Forsidefoto: Karin Skaarup