Velkommen til De Brudte Løfters Klub

Det nye år har meldt sin ankomst. Grøntsagshylderne er ribbet, fitnesscentrene overfyldte og selvhjælpslinjerne rødglødende. I hvert fald til vi når april, de brudte løfters måned, hvor det går op for os, at det heller ikke blev i år, vi skulle præstere at efterleve vores nytårsforsæt. Kan du også mærke den dårlige samvittighed presse sig på? Ikke mere! Det skal være slut. Velkommen til De Brudte Løfters Klub.  

//Collage: Malene S. Hansen

Første januar! Puha, det var en hård omgang. Tømmermændene blev bekæmpet med en omgang junk samt boblende sukkerdrikke, og dagen blev tilbragt fladt på sofaen med Netflix og gamle klassikere. Tidligere år har jeg tilbragt den i fosterstilling ved toilettet, så alt i alt en udmærket start på 2017.

Jeg skulle selvfølgelig også lige se, hvordan vennernes nytår havde udspillet sig på Facebook, og det var her, at 1. januar ramte mig i al sin magt og vælde. Her kunne jeg scrolle igennem statusopdateringer med <3 <3 til året der var gået, og store planer og forventninger til året der var skudt i gang. Jeg blev selv fanget af diverse Facebook-opgørelser og forudsigelser a la ”Her er dine højdepunkter fra 2016”, ”Sådan ser dit kærlighedsliv ud om et år”, ”Disse 5 ting bør du gøre i 2017”, og ”Dette er din vision for det nye år”. Året var begyndt, og der skulle gøres status og sættes kurs mod nye horisonter.

Fitnessdronning in the making
I år havde jeg faktisk også et par nytårsforsæt klar, som jeg mentalt lå og forberedte mig på at sætte i gang, så snart 1. januar, årets største junk-fripas, var overstået. Jeg har for eksempel i lang tid betalt til et fitnesskort, som jeg nok ikke har brugt de seneste seks måneder. Ambitionen var derfor, at jeg skulle give den en ordentlig skalle med træning tre gange om ugen fra januar af. Præcis som jeg har forsøgt at gøre det tidligere år – denne gang skulle jeg selvfølgelig bare holde det, forstås. Men det er ikke sket. Faktisk har jeg ikke været der en eneste gang siden året begyndte. Så det eneste det rigtig har givet mig er, ja, dårlig samvittighed.

Jeg havde også forberedt mig på, at jeg i stedet for at se dårlige serier på Netflix skulle blive bedre til at dykke ned i spændende og oplysende dokumentarer, læse flere bøger og generelt bruge min tid lidt mere fornuftigt. Indtil videre har jeg på årets første syv dage fået set, lad mig se, i omegnen af fem nye serier. Og nu bliver jeg jo nødt til at fortsætte.

Derudover var der også de eviggyldige mål om at leve sundere, få styr på økonomien eller som min roommate siger: ”I år vil jeg prøve at blive voksen”.

Ligesom så mange andre startede jeg altså året fuld af gode intentioner, ambitioner og optimisme. Facebook lovede mig at jeg får en muskuløs krop, sundhed og kærlighed, at jeg bliver velsignet med uventet velstand (må hellere spille lotto), og at jeg blot skal lade fortiden være fortid for at få et glædesfyldt år. Det til trods kunne jeg hurtigt mærke den obligatoriske stressknude udvikle sig. Det tager som regel ikke lang tid før jeg er kommet bagud, og den dårlige samvittighed rammer mig midt i solar plexus, hvorfra den sender negative impulser ud i min krop resten af året.

Men ikke mere. Jeg har fået nok!

De Brudte Løfters Klub
I år melder jeg mig derfor frivilligt, og med panden højt, ind i De Brudte Løfters Klub (inspireret af et band med samme navn). Når april, de brudte løfters måned, kommer snigende, og forårets lyse nætter med deres optimistiske lovning om bedre tider krakelerer og smuldrer mellem vores hænder Det bliver ubehageligt tydeligt for mange af os, at vi ikke har fået realiseret vores fine ambitioner om at forbedre os. Netop dette kan være et hårdt slag til selvtilliden. I år accepterer jeg allerede i årets første måned, at jeg heller ikke dette år får helt styr på mit liv, bliver fitnessdronning, dropper alkoholen eller for den sags skyld bliver helt voksen. Jeg har derfor meldt mig ud af fitnesscentret. Jeg tilgiver mig selv at holde af at blive bedøvet af utjekkede serier. Jeg tilgiver mig selv for den durum, jeg spiste i forgårs, og for at årets første brandert på ingen måde tyder på, at jeg er blevet økonomisk ansvarlig eller voksen. Jeg siger med andre ord farvel til den dårlige samvittighed over løfter, jeg alligevel ikke kommer til at holde.

Det kan måske lyde som om, at jeg tager den lette udvej, og at jeg er en jævnt doven type og opfordrer andre til at droppe mål og ambitioner. Det er absolut ikke min agenda. Jeg er stor fortaler for at sætte mål og kæmpe for dem. Jeg har stor respekt for folk, der gør det. Det er sundt at have noget at kæmpe for, noget at stile efter. Det er for øvrigt heller aldrig en skam at forsøge at blive et bedre menneske. Men jeg vil gerne opfordre til at sige farvel til de overflødige bekymringer. Sig farvel til ambitionen om at komme ned i de stramme jeans, hvis du ved, at du alligevel ikke kommer til at gøre en indsats for at holde kuren. Drop målet om at læse flere biografier, hvis du egentlig ikke kan lide at læse, og drop nytårsforsættet, hvis du ved, at det alligevel ikke giver andet end dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed er der nemlig nok af i forvejen.

Min mor forklarede engang, da jeg beklagede mig over at mine tanker ikke ville stå stille, at det tilsyneladende er en kvindes lod i livet at være plaget af dårlig samvittighed. Jeg beklager, hvis jeg her får gjort det til et kønsspørgsmål, for der er sikkert mange mænd, der døjer med dårlig samvittighed i samme grad. Min personlige erfaring er dog, at det især er kvinder, der plages af skyld og skam.

Ofte render jeg rundt med en knude i maven og en stemme i hovedet, der påpeger alle de ting, som jeg ikke har fået gjort, burde gøre, ikke skulle have gjort, ikke skulle have sagt, ment eller fortiet. Jeg oplever den samme tendens hos mine veninder. De føler sjældent, at de gør nok, præsterer nok eller er gode nok. Det er en skam, for vi er alle sammen dygtige og dejlige på hver vores måde. Lad os derfor forsøge at sige farvel til den nagende dårlige samvittighed, der gør os sårbare, deprimerede og giver os en følelse af utilstrækkelighed. En dårlig samvittighed, der for mig at se opstår, fordi vi har fået en idé om, at vi bør præstere på alle parametre – karriere, udseende, kærlighed, sexliv, socialliv, intelligens etc. – for at være hele mennesker.

I år vil jeg derfor forsøge at droppe den evigt navleskuende higen efter at leve op til idealerne og bruge min energi på de ting, der virkelig betyder noget. Jeg vil fokusere på at være der for mine venner, nyde dem og vores dejlige by, deltage i fællesskabet og involvere mig i andre mennesker. Jeg vil forsøge at smide den dårlige samvittighed over bord – og så vil jeg tilgive mig selv, hvis det alligevel heller ikke blev i år, at jeg blev et bedre menneske.

Hmm, måske jeg så alligevel har et nytårsforsæt her i årets første måned?

At få lov at lytte til og fortælle andre menneskers historie er et stort privilegium. Det gøres allerbedst med en øl i hånden. Revolutionen kommer nedefra, jeg lader andre om de store linjer.