“Tegneserier er en kunstform”

Copenhagen Comics er lige om hjørnet. I forbindelse med festivalen besøgte VINK Nørrebronx Tegneseriedage, der fandt sted i VerdensKulturCentret den 18. og 19. februar. Tue Sorensen fra Tegneseriekollektivet Urkraft giver os et lille indblik i den kunst og den kultur, der er opstået gennem historierne og fejres ved begge events.

//Illustration: Lisamaria Laxholm


Fort
æl kort om tegneseriedagenes oprindelse. Hvorfor lave en tegneseriemesse?

“Vi har arrangeret Nørrebronx Tegneseriedage som en udløber af vores gruppe Tegneseriekollektivet Urkraft. For omkring to et halvt år siden fandt vi sammen på Facebook og besluttede at selvudgive en halvårlig antologi med vores egne små tegneseriehistorier – og det har vi så gjort. Den fjerde antologi er netop udkommet, og da vi hele tiden har villet gøre noget for at pleje undergrundsmiljøet indenfor tegneseriefandom, fandt vi på at lave samlermarkeder og salgsmesser. Selvfølgelig også for at sælge vores egen antologi! Og så fik vi kontakt til VerdensKulturCentret, som gerne ville lægge gratis lokaler til en årligt tilbagevendende messe, som vi nu holder for anden gang, da det var en rigtig stor succes sidste år.”

 

Hvad er specielt ved historier fortalt gennem tegneserier?

“Tegneserier kan kaldes et “statisk visuelt medie”, hvor en historie fortælles som en sekvens af sammenhængende tegninger i samspillet mellem ord og billeder. Tegneserier adskiller sig typisk fra design, maling og animation ved at bestå af raffinerede stregtegninger (for det meste blyanttegninger som senere tegnes op med blæk) holdt i en stærkt personlig stil, som kan være vidt forskellig fra tegner til tegner. Tegneserietegninger kan have en fantastisk rækkevidde og variation hvad angår figurtegninger, baggrunde, perspektiver og fortælletekniske virkemidler – fra det meget simple til det meget komplekse. De fleste populære tegneserier er desuden genremæssigt stærkt actionprægede og på anden måde visuelle i og med, at der foregår ting på tegningerne, som er meget fantastiske og ulig, hvad man ser i virkeligheden.”

//Illustration: Lisamaria Laxholm

 

Ser man nogle spændende nye trends på undergrundsscenen? Er der et særligt populært tema?

“De senere år er det blevet meget populært blandt kreative unge at lave hjemmelavede “zines”. Altså små hæfter eller magasiner, som er håndlavede eller hjemmeprintede og som sælges på messer som den årlige Zine-Fest, der finder sted i Ungdomshuset på Dortheavej. Det er ikke altid i tegneserieform, men kan også være forskellige designformer som fotografi eller specialtryk. Et af de meget populære temaer, især blandt unge kvinder lige nu, er identitetspolitik. Altså feministiske og andre kønspolitiske vinklinger – nogle gange selvbiografiske. Derudover kan det være alting. Enhver form for historie man nu har lyst til at fortælle – fra romantik til science fiction.”

 

Fortæl lidt om tryk og originale kunstværker. Hvorfor kan folk lokkes til at købe dem i stedet for at downloade tegneserier online?

“Digitale udgaver af sådan noget som tegneserier er trods alt noget relativt nyt, som mange ikke er blevet rigtig vant til endnu. Der er noget hyggeligt og autentisk over fysiske medier – især bøger og tegneserier. Hvis man er typen, der kan lide at fordybe sig i værkerne, så føles det ikke helt rigtigt kun at bruge digitale versioner af tingene. Det vil sikkert ændre sig på sigt, men der har jo altid været et marked for originalværker. Folk kan godt lide det unikke ved at eje en original, og det er også en dejlig tilfredsstillende måde at støtte kunstneren på. Dét, at selvudgive sin tegneserie på tryk i stedet for at lægge den ud på nettet, er også en måde at beskytte sin ophavsret på, hvis man nu gerne vil kunne fortsætte med at sælge sin serie et godt stykke tid ud i fremtiden.”

//Illustration: Lisamaria Laxholm

 

Hvorfor er tegneserier ikke kun for børn?

“Tegneserier er en kunstform. Det er en over 50 år gammel misforståelse, at tegneserier kun skulle være for børn. Siden 1950’erne er der kontinuerligt blevet produceret tegneserier specifikt for voksne i både USA, Europa og Japan. I mediets tidlige dage var tegneserier karakteriseret ved en meget enkel og humoristisk stil, og de blev ofte produceret ligesom karikaturtegninger i aviser. Derfor egnede de sig oprindeligt bedst til børn og barnlige sjæle, ligesom de også var velegnede til satire. Men i anden halvdel af mediets levetid er der skam produceret store mængder helt seriøse og meget kunstnerisk veludførte tegneserier til et voksent og sofistikeret publikum.”

 

Hvad skal en ung kunstner gøre i dag for at blive en fremtidig tegneseriekunstner?

“To ting: Man skal øve sig, og man skal ville det. Ligesom med så mange andre kunstformer er det svært at blive en succes, hvis ikke man vier mange år af sit liv til at blive ved med at øve sig og blive bedre. Indenfor tegneserier er der også den mulighed, at man kan nøjes med at være forfatter og skrive historier og finde tegnere at arbejde sammen med – det er det, jeg selv gør. Jeg kan skrive og redigere, og jeg elsker tegneserier, men jeg kan ikke selv tegne. Så jeg øver mig på at skrive stadigt bedre og stadigt længere manuskripter og finder nogle gode tegnere at samarbejde med. Det er en drøm, jeg har haft i mange år, og nu er den så småt ved at blive realiseret. Så længe man er amatør, kan det være svært at finde gode tegnere, men hvis man bliver ved og ved i nogle år, så begynder der at åbne sig et større potentiale for networking og samarbejde. Holder man fast i drømmen, skal det nok blive til noget i sidste ende.”

 

Du kan stadig nå at komme med til Copenhagen Comics, Danmarks største tegneseriefestival. Festivalen finder sted den 25. og 26. Februar i Øksnehallen, København.