Sutterne fra Sydhavnen

 

Kl. 13. En Christianiacykel stopper foran de opstillede røde- og blåfarvede flag.

Mozarts Plads. 15. august.

Øllene bliver delt ud fra cyklens lad.

1 øl = 5 kroner. Vi er til fodboldkamp i Sydhavnen.

Jeg køber to. Betaler kontant.

Gi’r én til Louis. Åbner min egen.

En lørdag eftermiddag i vente. En sommerdag.

De formiddagsstemte alkoholikere pendler mellem Fakta og solsiden på Mozarts Plads.

En lille gåtur på 100 meter – uden slingren – forbi lørdagsloppemarkedet.

Over den vej, der deler pladsen i to.

En plads for alkoholikere, en plads til loppemarked.

En alkoholiker falder over en gammel harmonika. Skænderi opstår.

Jeg står ved siden af Thor. Thor er gammel sydhavner.

Nede fra kolonihaverne.

Bag ved de gule blokke og de røde KAB-kareer.

Vi snakker Sydhavnen, om byfornyelse, om 10 milliarder kroner, som kommunen har øremærket til vejene omkring pladsen.

Om den nye metro, der åbner om 10 år.

Om at blive transporteret til Nordhavn på 10 minutter.

Hvad fanden skal jeg i Nordhavn?”

Jeg har mit kamera rundt om skulderen. Et Sony jeg har lånt af min kæreste.

Jeg kigger mig omkring efter potentielle billeder.

Efter en historie.

Vi går i samlet flok mod stadion.

Klokken er 14.

En time til.

Første hjemmekamp.

Stadion ligger 1,5 kilometer vest fra solsiden på pladsen.

Vi går på vejen. Fuck bilerne.”

Vi passerer – i flok, altid i flok – tattooforretninger i kælderetager, en grønthandler, en lukket slagter, en lukket bager.

Vi passerer Mozarts Bodega, Sjælør Bodega, Café Ellebo, Café Bettys.

Café Betty har købt to kasser øl til efter kampen.

Vi fejrer både nederlag og sejre. Drikker både til bryllupper og begravelser.

Vinduer med flag på 1.2.3.4 sal kigger med.

Det er en parade.

”Frem for mangfoldighed.”

Med Copenhagen Pride i gårsdagens brandert og dagens tømmermænd i mente tages regnbuerne op.

Samles omkring Hus Forbi-sælgerne. Tager et billede for mangfoldigheden.

25 minutter til kampstart.

Povl Dissing skriger fra den medbragte lydvogn:

”De har bygget en galge på bakkens top, jeg har 25 minutter endnu.”

Povl Dissing er forberedt.

Sydhavnen er forberedt.

Vi er på stadion.

Jonas stiller sig øverst på et hjemmebygget træstillads, skriger, mens flagene vejrer rødt og blåt over himlen.

Han fungerer som Sydhavnens Povl Dissing.

25 minutter endnu.

Bag ham viger skyerne pladsen for solen.

Simon kommer direkte fra byen. Med udtværet blod rundt om næsen tager han sin morgensmøg og åbner dåseøllen med naturlig vane.

Klokken er 14.45. Et kvarter til kamp.

Mikkel, trommeslageren, starter fællessang, mens han hamrer igennem på det medbragte slagtøj.

“Vi er Sydhavnens pirater, og vi har en kæmpe gæld. Går planken ud og går konkurs, men ingen ka’ slå os ihjel. Vi har vundet det hele, og mistet alt igen. Men vi er FREM, og vi frygter kun os selv.”

Thor kommenterer: ”Der er rødvinsstemning på stadion.”

Vi skal igang.

Fuck moderne fodbold,

Vi er sutterne fra Sydhavnen.”

 

//Fotos: Mads Thunestvedt