Status over kampdagen

Roden i vores mandsdominerede kultur er dyb, ikke desto mindre skal vores råb dermed være højere, mere præcist og frem for alt omfavnende. Feminismen har rykket sig langt fra Femølejrens kvindesamfund og åbnet sig bredt, så feminismen også inkluderer mænd i alle afskygninger. Vi bruger i flæng feministiske hashtags, vi diskuterer enigheden i evighed, vi hylder Simone De Beauvoir og Lena Dunham fra Girls.

Vi er alle feminister.

Men hvor er feminismen på vej hen? Hvilke brikker skal ismen rykke på for at gøre op med fortidens mandsdominerede skyggekabinet?

 1. “Der gives intet liv uden dialog” – Albert Camus

Den feministiske debat (specielt den, der foregår på diverse værtshuse) er totalitær. Den er døv for kritik. Døv for fornyelse, døv for modstand. Den hviler ovenpå fortidens herskende uretfærdighed og chauvinisme og spiller offerkortet. Feminismen/feminister er større og mere end et offer. Et offer er ikke i bevægelse. Feminisme er og skal være i bevægelse.

2. “For en smart kvinde er mænd intet problem – de er løsningen” – Zsa Zsa Gabor

Forudsætningen for at vinde en kamp, er at modstanderne stiller op. Den feministiske kamp har mere eller mindre kun udspillet sig på godt og vel 50 procent af befolkningens banehalvdel på trods af, at problemet/løsningen i høj grads findes hos den resterende del af befolkningen.  Debattøren Emma Holtens tiltagende opråb omkring mandens rolle i feminismen, har desværre ikke udløst en stor reaktion fra den del af befolkningen. Her må feministerne gerne stå bag en mand, som kan råbe den del af befolkningen op.

3. “Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” – Simone De Beauvoir

Fra mændenes side går meget af feminismesnakken på ordet feminisme og dets diskursive magt, som ikke helt falder i god jord hos de fleste mænd. Ordet er dog en for indgroet del i vor tids vokabularium til at lave om på, derfor skal vi feminister være bedre til at tildele ordet ny betydning. Et ord er flydende, og vi bestemmer selv meningen af det. Så lad os insistere på en inkluderende mening, som vi alle kan tage i munden.

4. “Jo mere man vil, desto mere man kan” – Charles Baudelaire 

Feminisme er solidaritet. Feminisme er frie muligheder. Feminisme er altomfavnende. Hvorfor skal feminisme lukkes inde til kun at være en kulturkøbenhavnsk kønsdebat? Hvor var feminismens kritik af regeringens og kongehuset erhvervsrejse til et patriarkalsk og totalitært regime som Saudi-Arabien? Hvor er feminismens kritik af alle mændene på samfundets bund. De mænd der fører alle negative statistikker fra hjemløshed over kriminalitet til stofmisbrug. Hvor er de frie (kønsneutrale) muligheder her? Feminisme skal være global, universel og ikke mindst omfavnende. Gør som den svenske udenrigsminister Margot Wallström og insistér på feministiske rettigheder til alle.
Feminismen står ved en skillevej, hvor man enten kan dyrke det omfavnende og samlende potentiale, der ligger i bevægelsen eller forfalde til kulturelt navlepilleri. Problemet ligger dog i det åbenlyse. Feminismen skal begynde at anskue sig selv udfra egne verdensopfattelser i stedet for at lade sig diktere af modstanden til det ANDET, det mandsdominerende.

Fortsat god kampdag. Både mænd og kvinder og alt det indimellem.

 

//Illustration: Nicole Blicher Jonasson