Porten til verden

//Illustration: Freja Marie R K

 

Vi er i Københavns Havn. Ved hvert skvulp gemmer sig en hemmelighed. Selv den præcise beliggenhed er et mysterie for mange. Havnen rummer uanede mængder historier og muligheder, men hvordan er havnen blevet, som vi kender den i dag? Og hvad blev der af de mange skibsmaster og de tatoverede sømænd med mørk hud? 

 

Havnen er modtager og afsætter af tjald og alkohol fra fjerne verdensdele. Mellemvej for krigsfanger på vej hjem og for dem på flugt under 2. verdenskrig. Flere år med afgange mod Sverige med jødiske familier i fiskerbåde. Industri og barske miljøer. Sømænd og tusindvis af varer og lige så mange tatoveringer. Københavns Havn er muligvis det sted i Danmark med flest røverhistorier og med mest mystik.

 

Københavns havn er en udefinerbar størrelse for den, der kommer udefra. Det er et sted, som ingen rigtig ved hvor er, rent geografisk. Navnet i sig selv siger ikke ret meget, eftersom det beskriver et område i Danmarks største havneby. For de fleste københavnere vil steder som Holmen, Nordhavn og Refshaleøen lyde mere bekendte. Den brede definition rummer dog langt flere områder end ovenstående.

 

I dag er havnen stadig fyldt med mystik og sære historier om fjerne virkeligheder, som de færreste af os rigtig forstår. Det er heller ikke længere muligt bare at tage på havnerundfart på egen hånd og udforske de forskellige kroge af kanten til havet. I dag er Københavns Havn fyldt med industri og krydstogtskibe, men i mellem toldfri-shoppende turister og standhaftige havnearbejdere gemmer der sig historier, åndehuller og masser af myter.

 

Islandske sagaer og købmændenes havn

For meget længe siden, helt tilbage til dengang København var en mark og ikke en by, udgjorde farvandet mellem Sjælland og Amager et helt perfekt, naturligt beskyttet, stykke kystlinje. Ud over at være i læ på grund af Amagers dække, så var der også sejlbare løb i havet, og stedet blev derfor anvendt som naturhavn. Første gang vi hører om det, der senere er blevet til København, som vi kender det, er i den Islandske saga, Knytlingesagaen. Her omtales i 1043 en lille by ved navn Havn. Lidt over 100 år senere bygger Absalon sin borg på Strandholmen, og stedet omtales herefter som Mercatorum Portus, eller Købmændenes Havn.

 

I flere århundreder voksede Københavns Havn sig stor og mægtig. Man anlagde Christianshavn, en orlogshavn, Holmens Kanal, Knippelsbro, Toldboden og Kastellet. I 1660’erne overtog Kastellet forsvaret af havneindløbet.

 

Op igennem 1700-tallet blomstrede dansk søfart, hvilket medførte at havnen for alvor blev en port til den store verden. Alverdens varer kunne importeres til det danske land, og i midten af 1800 tallet var havnen blevet for lille. På det her tidspunkt lå skibene ofte i kø i dagevis for at komme til kaj. Havnen blev i slutningen af 1800-tallet udvidet, hvilket førte til anlæggelsen af Sydhavnen og Refshaleøen for at tage noget af trafikken. Desuden anlagde man Frihavnen i 1894, som var Skandinaviens første.

 

Krigstider og millionboliger

I starten af 1900-tallet nåede Københavns Havn sit industrielle klimaks. Havnen var udviklet til moderne storhavn og var centrum for omfattende ruteskibe og linjefart for alle verdensdele. Da 2. verdenskrig ramte Danmark, ændrede havnebilledet sig for altid. Teknologien muliggjorde mange andre transportformer end skibsfart og store dele af havnens aktivitet svandt ind.

 

I dag er Københavns Havn ejet af delvist Københavns Kommune og staten. Der er ikke længere fyldt med sømænd med røverhistorier og eksotiske kvindenavne tatoveret på armene. Ej heller flyder havnen over med toldfri varer, og porten til verden er i dag nærmere en lufthavn i Kastrup, frem for en kaj i Nordhavn. Overalt på havnen skyder millionboliger op, og den eksotiske og rå stemning, som havnen altid har leveret, lokker med et autentisk miljø. Så autentisk som et moderne nybyggeri kan blive det, når det lægges ind ved siden af nedlagte flydedokker og gamle broer.

 

Havnekultur i fuld flor

Til trods for at en stor del af havnen i dag bruges til boliger og kontorer, så blæser der stadig et historisk vingesus på de gamle kajer. Til trods for at havnefarten ikke længere er hovedfokus, og at en stor del af havnen ikke længere er åben for offentligheden, så gemmer Københavns Havn på mange perler, som er værd at udforske. For at nævne et udvalg er der Papirøen, havnebade, østersbanke, kajakklubber, koncerter, teater og festivaler.

 

VINK har besluttet sig for at udforske havnerummet. En markant og vigtig del af byen, både nu og i fortiden. Et sted, som har givet navn til vores by, og som har fostret eventyr, kærlighed, fremmed kultur, sang og musik. Et sted, hvor hjerter blev knust og samlet igen, men også et sted som i sidste ende aldrig lod sig imponere. Selv i dag, hvor mennesker med enorme indkomster, samt store millionvirksomheder har slået rod på kajen, virker havnen dejligt uimponeret. Det er netop denne kompleksitet, som VINK gerne vil udforske.

 

Velkommen til marts måned og tema om KØBENHAVNS HAVN.

 

Bylivsredaktør med hang til Cava og tatoveringer. Har en skjult IT-dronning i maven og elsker når folk tænker anderledes end mig selv. Studerer journalistik og laver gerne overtræk for en ekstra rejse. Er dårlig til vinter men god til skaldyr.