Pippi Langstrømpe – en 70-årig barndomsven og feminist

Denne weekend bliver der afholdt FLAB – En feministisk festival, der vil udbrede og praktisere intersektionel feminisme, som betyder, at alle har samme rettigheder og muligheder uanset køn, race, alder, sexualitet og nationalitet. Ordet FLAB står for feministisk laboratorium, og de fire arrangører, Rakel, Kristine, Lukas & Anna, tror på fællesskab, kollektivisme… og selvfølgelig feminisme.


//Foto: Giphy.com 

Ordet feminisme har de sidste par år floreret på folks læber, og dog er det stadig et ømtåleligt og populært emne, som alle har en mening om. Når jeg nævner feminisme, er der mange, som krummer tæer, hvilket jeg undrer mig over, for hvordan kan man være andet end feminist i 2015? Dog har al denne opmærksomhed omkring emnet gjort, at jeg har tænkt over, hvordan jeg selv blev feminist.

Jeg er ikke opvokset i et hjem, hvor feminisme var på dagsordenen. Tværtimod har vi aldrig talt om kvinders eller mænds rettigheder i mit barndomshjem, og vi har aldrig diskuteret “forskellen” på kønsrollerne – måske fordi der ikke var forskel på kønsrollerne.

Min mor, far, bror, søster og jeg har levet et ganske almindeligt dansk liv. Min opvækst på Bornholm har været tryg og eventyrlig med fri, uafhængig opdragelse og leg. Jeg legede røver i skoven med nabobørnene, kørte ræs på ATV’ere med min bror, sprang fra klipper i havet, ordnede køkkenhave med min mormor og legede far, mor og børn med mine barbiedukker, mens jeg sang med på Spice Girls-hits og råbte ”girl power” uden at ane, hvad det betød. Alt imens min far, som var skipper, kom hjem fra havet, støvsugede huset og bagte kardemommeboller, og min mor var ude i haven for at hugge brænde.

Når jeg kedede mig, læste jeg bøger af Astrid Lindgren og så en række VHS-film baseret på hendes værker. Min yndlingskarakter og største fiktive inspiration var verdens stærkeste niårige pige, Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe.

Du kender Pippi Langstrømpe, den rødhårede, anarkistiske pige, som bor alene i Villa Villekulla med en hest og en abe.

Pippi på ni år har det hele: frihed, eventyr og uafhængighed. Hun er økonomisk stabil takket være hendes taske fuld af guldmønter. Hun er fri for ensformige rutiner som skole og lektier og er helt selvforsynende. Hun tror, at hendes mor ser ned på hende gennem et hul i himlen, og Pippi siger tit til hende: “Du skal ikke bekymre dig. Jeg kan klare mig selv.” Og det kan hun! Men har man andre valg i livet, når ens mor er en engel, og ens far er negerkonge (undskyld ordet) og bor på en ø?

Pippi er min ven, fordi hun er lidt af en særling. Hendes personlighed spiller på mine drømme om suverænitet og uafhængighed. Hun står på egne ben, gør, hvad hun vil, er frisindet og har en legende hverdag. Hun ruller kagedej ud på gulvet, fortæller flere løgnehistorier end sandheder, har forskelligfarvede sokker på og skubber gulvet med børster som skøjter. De voksne bryder sig ikke om den usædvanlige Pippi, som bor alene, så da to betjente kommer for at hente Pippi og anbringe hende på et børnehjem, forstår hun ikke hvorfor, fordi hun jo er et barn og har et hjem, altså er hendes hjem allerede et børnehjem.

 


//Foto: Giphy.com 

 

Jeg mener, at Pippi Langstrømpe er en feministisk børneroman i alle aspekter. Hvorfor? Fordi hun ikke lader sig begrænse til en traditionel kvinderolle. Hun er modsat den “ideelle pige”, som konventionelt er portrætteret i børnelitteratur – for eksempel hendes venner Tommy og Annika. Annika er artig, velopdragen og velklædt, og hun er selve billedet på en traditionel pige. Jeg synes, at Pippi er en rollemodel for mange generationer af piger (og drenge for den sags skyld!) og opdragelse af børn, hvis man ønsker lighed mellem kønnene. Hun er med til at inspirere piger til at være stærke, modige, uhæmmede, morsomme, oprørske og trodsige på samme vilkår som drenge. Pippi giver begge køn lige muligheder for være sig selv! Uden at vide det er jeg gennem fortællinger og eventyr blevet opdraget til at have et feministisk synspunkt.

Pippi er sød, skør, generøs og derudover mega stærk! Hun er den stærkeste niårige pige, som kan bære sin egen hest, men hun misbruger aldrig denne superkraft. Med en urokkelig følelse af velvære ligger hendes styrke dybere end som så. Hun har sit eget tag på verden og en infektiøs begejstring for livet, er tilfreds med, hvem hun er, og hvordan hun ser ud. Fordi både feminister og børn er nysgerrige og stiller spørgsmål om frihed og valg, supplerer de hinanden godt. Pippi har utvivlsomt friheden og tager masser af selvstændige valg, og derved bliver læseren – barnet – gjort opmærksom på deres egne muligheder og opfordres til at gøre brug af dem.

Så når hendes ven Tommy siger: “Du kan virkelig ikke være sikker på noget, når det kommer til Pippi!”, så nailer han, hvad jeg elsker mest ved hende. I en verden med forventninger, regler og ansvar lever Pippi et liv med humor, charme, frihed, originalitet og det uventede. Som barn stræbte jeg efter at være ligesom hende, og jeg gør det stadig.


//Foto: Giphy.com 

Den første bog om Pippi blev skrevet i 1945 af den svenske forfatter Astrid Lindgren, der blev født i 1907 i Vimmerby. I Astrids ungdomsår blev hun påvirket af kvindefrigørelsen. Dette skete blandt andet under indflydelse fra den svenske forfatter og feminist Ellen Key, men også  den franske Victor Marguerittes skandaløse bog La garçonne fra 1922, der var en kultbog for unge kvinder, der ville løsrive sig fra de traditionelle kønsroller.

Den unge Astrid chokerede mange i hendes hjemby, da hun i 1920’erne fik kort hår og gik klædt i herretøj. Oprøret mod det stereotype billede af kvinder og piger kan findes i hele Astrid Lindgrens forfatterskab, som er fuld af stærke og befriede kvinder og piger. Lotta fra Ballademagergaden, der er stædig som en gedebuk. Trunte på Saltkråkan, som er en viljestærk og ligefrem skærgårdspige. Ronja Røverdatter, som er modig, uafhængig gør oprør mod sin egen far og prøver at standse fjendskabet mellem to voksne røverbander. Madicken er en fantasifuld og initiativrig pige, som bor på Junibakken.

Hun har aldrig erklæret sig som feminist, men hvis du læser mellem linjerne, synes jeg, at Pippi er et stærkt ikon for kvindesagen både i 1940’erne og i 2015. Der er noget bemærkelsesværdig over Lindgrens børnelitteratur. Hun var en forfatter, der skrev fra børnene og kvindernes synspunkt, og som lod sine skildringer af stærke, ukonventionelle og ligestillede piger og kvinder tale for sig selv.

Ligesom FLAB vil udbrede og praktisere intersektionel feminisme, så havde Astrid også et helt specielt syn på denne verden og vores behandling af hinanden.

Jeg afskyr al form for nationalisme inderligt og hader inddeling af mennesker efter nation og race, alle former for diskrimination mellem hvide og sorte, mellem ariere og jøder, mellem tyrkere og svenskere, mellem mænd og kvinder. Nogen patriot har jeg aldrig været. Vi er alle mennesker – det har været min særlige måde at sige det på her i livet,” sagde hun i 1957.

 

Astrid Lindgren havde et moderne syn på kønsroller og seksualitet. Hun døde i 2002 i en alder af 94 år. Hendes begravelse fandt sted fredag den 8. marts i Stockholm på Kvindernes Internationale Kampdag!

 

Hvilke bøger elskede du som barn? Er det Spiderman, Emil fra Lønneberg eller Askepot, som har gjort dig til den, du er i dag?


Vi ses til FLAB!

 

//Forsidefoto: Privat. Frederikke 8 år gammel, klædt ud som Pippi Langstrømpe