Overstadigt overvældet – og helt vildt meget til

 

Lørdag

Implosion. Det splitter, og det samler. Kan du mærke kraften, eller er det kun mig? Hvor er det lige meget.

 

Tirsdag

Suser gennem et utæmmet mylder overstadigt af boblende vellyst, næsten for hurtigt til ikke selv at kunne følge med. Vindens overdøvende vilje vil, at jeg skal den anden vej, og alligevel kan jeg stykke jazzen sammen indeni. Badet i aftenens dyne af utydelige sammensmeltninger, døsig gul og svalende blå, synger nogen til mig om alt det gode lige her. Jeg lytter.

 

 

Fredag aften

I fingerspidserne, det sidder sitrende i fingerspidserne og si-si-sitrer sig vej op i armene, som ikke kan finde fodfæste, men hvad betyder det, når man spæner derudad. Hvad betyder det, når man spæner derudad? Med den her fart letter jeg inden længe, og de bevingede ord, jeg strøer om mig i altings retning, må holde mig flyvende.

 

Eftermiddag

En sommerlune der gør det ubesværet at være til. Luft og jeg er et og samme, og jeg nærved svæver gennem en baggård på Nørrebro. Jordbærtærteudflugter. ”Har man lov til at have det så godt?”, har jeg forhørt mig selv om på det seneste, og dog flyver mit sind i valsende briser. Flygter. Det er som om, jeg har budt mig selv op til dans, og jeg kan alle trinene. Tænk sig.

 

 

 

Mandag

Føler mig lidt som solskin. Det er ved at tage over, og i små glimt kan jeg ikke mærke, hvor jeg starter og slutter. Men du må godt nusse mig på ryggen alligevel.

 

Søndag

Ved vand. Det blå stirrer så anerkendende igen, at jeg sitrer af væren. Alting er tæt på. Jeg strækker armen og bøjer fingrene ned om horisontens krumning. Synkroniserer.

 

 

Om tekst og foto:

Skrivet er en del af et samarbejde mellem VINKs skribent og fotograf i en fortolkning af de øjeblikke, hvor overstadigheden er overvældende.

 

//Tekst: Christine Melau Risager – ufaglært og autodidakt. Har skrevet og redigeret for VINK siden marts 2015.

//Foto: Nynne Thykier – fotograf og arkitektstuderende. Har fotograferet for VINK siden april 2014.