Miniguide til københavnske byggepladser

 

//Foto: Anja Oxager

 

København vokser. Overalt bygges, renoveres eller udvides der. De nye bygninger bliver højere og højere, men mange af os ved ikke, hvad der foregår bag de grønne mure, som indhegner byens byggepladser.

 

Gode, gamle København får skiftevis lavet ansigtsløft, makeovers og extensions. De højhusforskrækkede aktivisters idé om, at der aldrig ville blive rørt ved hovedstadens 6-etages makshøjde, bliver nu mødt med større og større fuckfingre. Højbyggerier som Axel Towers, Niels Bohr Tårnet, Mærsk Tårnet, det såkaldte ”Lille Manhattan”, Ferringbygningen, SEB-bygningen og Copenhagen Towers har for længst gjort ideen om de maks. fire etager irrelevant. Det kan diskuteres, om man kan lide denne udvikling, men om man vil det eller ej, så vil København ikke komme til at ligne den by , vi kendte for 30 år siden., Byen bevæger sig, og der gives blandt andet plads til en stærkere og mere bæredygtig udvikling, som, ud over at være forankret i klimamæssige hensyn, også arbejder imod en social bærdeygtighed. Den sociale bæredygtighed sikrer optimale livsvilkår både for den enkelte beboer, men også for beboerne imellem via grønne områder og fællesarealer, der lægger op til, at folk kan have korte eller lange ophold der.

 

Når vi cykler gennem byen – for det gør man jo som københavner – så er vi blevet rigtig gode til at navigere uden om metrobyggerier og byggepladser. Vi lægger knap nok mærke til dem. Derudover oplever vi, at mange af de ikoniske bygninger, der tidligere har været med til at definere, hvordan København så ud, nu ændrer udtryk ved for eksempel udvidelse eller renovation. De fleste af os ved ikke noget som helst om, hvad der kommer til at vokse ud af de grimme byggepladser. Med undtagelse af nogle få (Ørestad Fælled-kvarteret heriblandt) vrimler byen med spændende projekter, hvor nogle er mere skjulte end andre. Jeg vil i denne artikel belyse på nogle af de projekter, som jeg synes fortjener lidt opmærksomhed.

 

//Foto: Anja Oxager

Zinktårnet – Lundgaard og Tranberg

På Hjørringgade på Østerbro vil beboerne i midten af 2018 kunne bryste sig af at have adresse sammen med kvarterets andenhøjeste bygning. Zinktårnet kommer med sine 56 meter kun til at blive overgået af Kobbertårnet (65 m) på Amerika Plads. Selvom Zinktårnet måske ikke bliver det højeste bygningsværk på Østerbro, så får den muligvis den dybeste kælder. Bygningen forbindes nemlig 130 meter ned i undergrunden med rør. Disse rør kommer til at spille en vigtig rolle, da de skal være med til at gøre bygningen helt C02-neutral. Rørene udnytter den geotermiske energi fra undergrunden til opvarmning og nedkøling som den primære energikilde. Selve bygningen kommer til at afslutte karréen i enden mod Nordhavn, og facaden er/bliver? karakteristisk ved sine mange karnapper. Når Zinktårnet står færdig, kan folk, der har brug for en lejlighed leje sig ind i hotellejlighederne, der kommer til at have en fantastisk udsigt, være nærmest energimæssigt selvforsynende og bæredygtige.

 

Uptown Nørrebro – Arkitema

I modsætning til downtown angiver uptown i dette tilfælde ikke kun et område. Det er nemlig i højere grad up, der skal lægges et særligt tryk på, da det refererer til byggeriets næsten 100 meter høje skyskraber. Skyskraberen kommer til at ligge ved Nørrebro Station, der hvor Nordvest-kvarteret byder rejsende fra Nørrebrogade velkommen. Højhuset kommer til at have 30 etager og vil sammen med seks bygninger på mellem seks og syv etager, komme til at huse ca. 700 studerende (400 i tårnet og 300 i de mindre huse). Den 30. og sidste etage vil komme til at danne det højest tilgængelige, offentlige byrum med byens bedste udsigt. Samtidig vil det være med til at sætte prikken over i’et på kvarterets kommende vartegn. For at sikre, at byggeriet kan danne fundament for et levende, interagerende og aktivt miljø, har Arkitema allieret sig med Gehl Architects, der er stormestrene indenfor udviklingen af socialt og grønne, bæredygtige byrum. Bæredygtige byggerier med grønne energiressourcer har længe været på dagsordenen indenfor arkitekturen, men i kraft af samarbejdet med Gehl er der også lagt stor vægt på den sociale bæredygtighed i projektet. Det vil nemlig sikre, at fællesarealer ude og inde lægger op til liv og glade dage.

 

Nexus CPH

Banelegemet har altid været et integreret element af oplevelsen af Dybbølsbro. På det seneste har en enorm byggeplads med kraner og kæmpe maskiner dog taget en del af udsynet. Byggeriet af Nexus CPH er i fuld gang. Det er et kæmpe byggeri, der med sine fire hovedbygninger kommer til at ende ud i et administrativt mini-kvarter. Banedanmark, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og Energistyrelsen kommer til at have deres hovedkontorer her. Byggeriet kommer samtidig til at bygge videre på Det Grønne Strøg,der starter ved SEB-bygningen og går igennem Rigsarkivets grønne taghave og videre ud på Tivoli Hotel – Københavns svar på ”High Line”. Det er dog først når Ikea i Kødbyen bliver bygget, at Nexus forbindes med Det Grønne Strøg.

Nexus skal bygges i tegl. Det kommer til at give et råt og skarpt udtryk forenet med grønne og rekreative områder. De grønne udendørsarealer vil sammen med en række gangbrosforbindelser forbinde bygningerne. Dette byggeri er vigtigt fordi, at det for mange vil komme til at markere grænsen til indre København. Derfor vil det højst sandsynligt få status som vartegn eller i det mindste opnå ikonisk status. For bilister, togrejsende og andre vil Nexus være bygningen, der fortæller, at nu er de i København.

 

Dette var kun en meget lille introduktion til de københavnske byggepladser. Der findes mange flere spændende byggerier derude, som fortjener opmærksomhed. Disse byggerier er jo trods alt med til at definere det nye København. Det er et København, der vokser højere og højere i vejret. Det er et København, der i større og større grad får karakter af international metropol.

 

 

Cand.mag i Dansk og Bylivsskribent med hang til bodegaer, glimmer, sankning og arkitektur. Er både for og imod gentrificering. I øvrigt spiser jeg kun grønt.