Metrobyggeriet ved Søerne: Finurlige fund og våde udfordringer

Hvilke våde forhindringer og sjældne fund medfører et byggeri midt i en sø? VINK inviterer dig indenfor bag de grønne metromure ved Sortedamssøen. Vi tager dig med ned i afgrunden og fortæller dig om bygningskollaps, et træ, der får kommunal VIP-treatment, og vi afliver dine forestillinger om forhøjede vandstande i Sortedamssøen.

 

Farven er mørkegrøn, og du ved, hvad den betyder. ”Her bygges Metro”. De fire meter høje metromure vokser flere steder i København og har reserveret nogle af de mest populære områder i hovedstaden. Mens Metroselskabet konstruerer Cityring, har byens borgere fået en ”grønnere” by mod at etablere nye ruter langs murene i hverdagen.

 

Én Metrobyggeplads skiller sig ud. Den generer ikke i samme omfang den travle københavners infrastruktur, da den ligger midt ude i Sortedamssøen. Metrobyggeriet har mænget sig med de søbegejstrede fjerkræ, og gravkøerne er kommet ud, hvor de ikke kan bunde. Byggepladsen ved søerne har indlogeret sig i et af Københavns vigtigste åndehuller og indskrænker kun ændernes vingefang, mens københavnerens udsigt har fået et strejf af grøn.

 

Men selvom byggeriet gør mindst muligt indgreb i det københavnske byrum ved at sætte sine mure om noget af Sortedamssøen, har byggeriet midt i søen budt på særlige udfordringer, finurlige fund og kreative spekulationer.

 

Fisk på afveje og en børnehave midt i søen

Der lå eksempelvis et uforudset arbejde i at få fisket søens faste undervandssvømmere ud af byggepladsens rammer. Enkelte af søens fisk kom på afveje og blev fanget i den undersøiske afspærring.

 

Der måtte også tilkaldes biologisk assistance, da metrobyggeriets territorium viste sig at omkranse det område, hvor planten ’brodbladet vandaks’ på ukendt og overraskende vis var begyndt at vokse. En brodbladet vandaks er en ganske særlig plante, som kun er fundet ét andet sted i Danmark. Havde det ikke været for metrobyggeriet og i den forbindelse opmærksomheden på søens ukendte skatte, havde den sjældne plante levet skjult under havets overflade mange år endnu.

 

Nu er planten sat i biologisk børnehave – en særlig indhegning placeret i søen, hvor udsatte og specielle planter nusses om. Når byggeriet er fuldendt, udsluses børnehaven, og planterne hjælpes tilbage til deres oprindelige plads, hvor de naturligt er opstået.

 

Kommunal VIP-treatment og fund, som ikke tåler dagens lys

Byggeriet på Sortedamssøen har også budt på lyssky fund. Nede i dybet var den københavnske kalk skjult under et lag af særligt fine sandaflejringer fra istiden. Sandet er aldrig set før og blev bragt til forskningscentret ved Risø for nærmere analyse. I flere tusinde år har sandet ligget i skjul og mørke, og sandet måtte derfor ikke se dagens lys under opgravning og transporten. Sandet blev gravet op og transporteret i en lystæt beholder.

Ét træ var i særlig stor livsfare, da det lå i vejen for metrobyggeriets indhegning //Foto: Alberte Thorning Agerskov

 

De særligt våde og grønne omstændigheder omkring byggeriet byder på mange besøg fra eksperter og autoriteter, som udelukkende skal sikre de omgivelser, som byggeriet befinder sig i. Området bliver kontinuerligt undersøgt fra bund til loft – fra søbunden til trækronerne:

 

En gang om måneden svømmer dykkere ud i søen, langs byggeriet, for at ajourføre sig med Sortedamssøens ve og vel. Også kommunen aflægger byggepladsen (overjordisk) besøg for at besigtige en helt bestemt genstand, der er blevet fanget bag det store metrobyggeris mægtige mure:

 

Langs Sortedamssøen står træerne på række, og da metrohegnet skulle indkredse metrobyggeriets areal, stod ét træ i vejen. Et træ, der ikke kunne klare at blive hverken gravet op eller midlertidigt flyttet, og som yderligere gjorde sig til et problembarn, da kommunen lagde hånden over dets bark og fastholdt, at en fældning af træet ville forringe ”byens billede”. De grønne mure forbarmede sig over træet, inviterede outsidertræet indenfor murene og bevarede træsymmetrien. Træet får nu kommunal VIP-treatment og bliver tilset hvert halve år. I skrivende stund har træet det godt.

 

 

Men det er ikke kun de grønne blade, som kommunen freder. Søerne er fredet, og det betyder, at Sortedamssøen skal genetableres præcis, som den så ud, før byggeriet gik i gang. Genetableringen skal ske ned til mindste detalje, og ikke ét støvkorn må være i overtal, når byggepladsen er på retræte. Da støvpartikler let maser sig vej forbi små sten og ned i undergrunden, bruger den overjordiske del af byggepladsen ikke grus som gulv men asfalt.

 

De ekstra strenge miljøhensyn, betyder også, at alle maskiner på denne byggeplads er placeret i spildbakker. Om sommeren vandes asfalten op til tre gange – blandt andet for at sikre, at støvet ikke hæver sig op over indhegningen med landingsbane i søerne.

Metrobyggepladsen ved Sortedamssøen er underlagt særlige miljøhensyn. Blandt andet skal pladsen vandes op til 3 dage om dagen, for at støvpartikler ikke hæver sig op over metromuren og ned i vandet  //Foto: Alberte Thorning Agerskov

Stigende vandstand og bygningskollaps

Men selvom byggeriet i søen byder på særlige foranstaltninger, er der også en del procedurer, som kun har fået liv i tilskuernes fantasi, og som intet har med virkeligheden at gøre.

 

Er du en af dem, der tror, at vandstanden i søen er steget, eftersom en fjerdel af Sortedamssøen er blevet fast grund? Eller hører du i stedet til dem, der undrer sig over, hvor byggeriet opbevarer tanken med det søvand, der før skvulpede dér, hvor byggepladsen nu har bredt sig?

Den kedelige og simple virkelighed er, at søerne har forbindelse til havet via Kastellet, så vandstanden i søen regulerer sig selv.

 

At byggeriet er tørlagt for Sortedamssøens vand, betyder ikke tørt arbejde. Grundvandet besøger metrobyggeriet nede i den 32 meter dybe udgravning. Grundvandet må ikke fjernes fra området omkring byggepladsen, da det vil ændre jordens karakter og kunne få konsekvenser for bygningerne i området. For eksempel styrtede Kölns historiske arkiv sammen i 2009 i Tyskland, fordi grundvandet blev fjernet fra en byggeplads tæt på arkivet. Derfor bliver grundvandet i Sortedamssøen pumpet op og sluppet fri et andet sted i området. Det er lidt det samme som at skovle vand op fra den ene ende af et badekar, mens vandhanen øser nyt vand i den anden ende af badekarret. Et projekt, der aldrig stopper, men som midlertidigt fjerner vandet fra arbejdspladsen uden at fjerne grundvandet fra området.

 

Akvarium langs stationens sider

Måske er du også en af dem, der glæder dig til, at metrostationen i Sortedamssøen bliver færdig, så du blandt andet kan erfare, hvordan det rent praktisk lader sig gøre at have indgangen til stationen midt i søen? Måske har du ligesom jeg drømt om at stå på rulletrappen ned mod metroens spor, mens et akvarium med søens fisk – og den brodbladet vandaks – viser sig langs siderne på stationen.

 

Jeg må skuffe dig med, at vores drøm forbliver ønsketænkning. Byggepladsen ved søerne er blot en tunnelplatform, og nærmeste metrostation på Cityringens strækning er Trianglen og Østerport station.

 

På tunnelarbejdspladsen udgraves de tunneller, der udgør Cityringens rute. De byggepladser, hvor metrostationerne kommer til at ligge, har ikke plads til at huse alt det isenkram, som de fire store tunnelboremaskiner kræver. Fra søerne skal der graves tunneller hen til Østerport station, forbi Marmorkirken, Kongens Nytorv og Gammel Strand med ”endestation” på Hovedbanegården. Når det 32 meter dybe hul er færdigetableret, kan boremaskinerne køres i stilling og begynde udgravningen af tunnellerne nede fra dybet af. Boremaskinerne kan udgrave og bygge en strækning på mellem 15-20 meter tunnel i døgnet.

 

Metrobyggepladsen ved Sortedamssøen er ved at få lagt gulv, inden de store boremaskiner sænkes ned i hullet og begynder udgravningen af tunellerne //Foto: Alberte Thorning Agerskov

 Forsidefoto: Alberte Thorning Agerskov