Kreative kvinder med stål i blodet – Historien om Kvindesmedien

Kvindesmedien på Christiania blev stiftet for 25 år siden, da de tre kvinder, Gitte, Dorte og Charlotte, fandt ud af, at de rigtig godt kunne lide at arbejde med stål. Siden 1990’erne har de fremstillet møbler, skulpturer og kunst, og i dag er Kvindesmedien en kunstnerisk succes, på trods af, at de tre kvinder har banket og knoklet for at nå frem til der, hvor de er i dag. Jeg har besøgt Kvindesmedien for at blive klogere på, hvad det kræver at starte en kunstnerisk virksomhed op fra bunden. Særligt som kvinde i et fag, der typisk er domineret af mænd.

Foto:// Helena Bang-Udesen

Kvindesmedien holder til i en stor murstensbygning med højt til loftet på Mælkevejen 83 på Christiania. Bygningens forreste del bliver brugt som butik, hvor man kan købe adskillige lysestager, ure, smykkestativer og statuetter. Bevæger man sig lidt længere ind i bygningen, kan man finde større kunstværker og skulpturer i stål. Fra bygningens bagerste del kan man høre banken og knitren fra store svejsemaskiner, som manøvreres af et par unge piger klædt i kedeldragter og beskyttelsesbriller.

En gartner, en pædagog og en regnskabsdame

Jeg har en aftale med Charlotte, en af de tre kvinder, der sammen grundlagde Kvindesmedien i midten af 90’erne. Hun har lynet sin mørkeblå kedeldragt en smule ned og bundet sit lange hår op i en løs knold, så man kan se hendes store, runde guldøreringe. Charlotte fortæller mig, at da de tre kvinder startede Kvindesmedien, havde de alle forskellige kunstneriske interesser, men de havde det til fælles, at de fandt det spændende at arbejde med stål. I starten smedede kvinderne særligt lysestager og skulpturer. Selv har Charlotte altid haft en interesse for møbler og arkitektur: ”Det med at bygge et hus, og så bygge møblerne til, det er min passion. Det er det, der får mig op om morgenen.” Den passion har Charlotte kunne forfølge med et smedeværksted på Christiania.

Da de tre kvinder åbnede deres værksted, havde de ikke nogen erfaring med hverken at smede eller at starte en virksomhed: ”Der var jo ikke nogen af os, som overhovedet anede, hvordan man byggede en virksomhed op. Dorte havde en smule begreb om økonomi, fordi hun var regnskabsdame, Gitte var pædagog, og jeg har lavet kunst, og så havde jeg været gartner i en del år,” fortæller Charlotte. De første år knokler kvinderne i døgndrift for at få deres virksomhed på benene. Samtidig må de lære sig selv at smede: ”Når vi fik en opgave, knoklede vi i dobbelt så lang tid som alle andre, fordi vi også var i gang med at lære. Der var jo ikke nogen af os, som var uddannede. Det har været learning by doing hele vejen igennem.”

Feminine håndværkere i et maskulint arbejde

Tre kvinder, der går rundt på et værksted og arbejder med stål, er ikke ligefrem almindeligt, og det var det bestemt heller ikke i 90’erne. Generelt så man ikke ret mange kvinder i håndværksfagene, og derfor begynder Kvindesmedien at tiltrække opmærksomhed fra medierne. ”Man havde stort set ikke set piger ude på mandearbejdspladserne dengang, så det var noget helt specielt, at vi var piger. Og vi var ikke bare nogle matroner med kansas, rød klud og drengeklip, men vi var feminine piger med neglelak, som lavede, hvad vi lavede,” fortæller Charlotte. Først bliver der lavet en dokumentar om værkstedet, og kort tid efter vil Ekstra Bladet skrive en historie. Der går ikke lang tid, før samtlige aviser og blade vil have en historie om de feminine kvinder, der arbejder i et mandsdomineret fag: ”Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske, Børsen, Alt For Damerne, Femina og Søndags BT. Det kom i en lind strøm”. Opmærksomheden fra aviserne var god reklame for kvinderne, som knoklede 80 timer om ugen for at tjene til dagen og vejen. Kvinderne fik flere og flere opgaver, og på den måde kunne de blive bedre til deres håndværk. Samtidig udvidede de deres kundekreds ved at skabe nye kontakter rundt omkring i Danmark: ”Vi var vilde med at lave skulpturer, så jeg ringede til samtlige kunstforeninger i hele Danmark for at høre, om vi kunne få en udstilling hos dem,” fortæller Charlotte, og tilføjer: ”Vi havde altid en lille udstilling her i biksen, og så havde vi en lille udstilling ude i en kunstforening. Pludselig fandt de ud af, at vi også lavede møbler og interiør, og på den måde begyndte vi at få flere kunder.”

Historien om smedjen

Bygningen på Mælkevejen 83 har længe været hjem for Christianias smed. Charlotte fortæller mig, at før Kvindesmedien flyttede ind, husede bygningen ”Herresmeden”, eller Christiania Smedje, som spillede en vigtig part i at gøre Christiania til en beboervenlig by, da fristaden blev stiftet i 1970’erne. ”Engang var det fuldstændig utænkeligt, at man kunne bo på Christiania uden at arbejde her. Alle der kom, var iværksættere, som simpelthen bare ville bygge en by,” fortæller Charlotte. Christianias mange værksteder og iværksætterrier blev startet med det formål at forsyne byen og gøre den beboelig for de mennesker, der flyttede til. Meget tidligt opstod der et behov for et alternativt transportmiddel til bilen, eftersom Christiania er en bilfri by. Derfor blev Christiania Smedjes første produkt en cykelanhænger. Senere blev den ikoniske ladcykel fremstillet – Christianiacyklen – som efterhånden er en gammel kending i det københavnske bybillede. Ligeledes opstod der hurtigt et behov for opvarmning af Christianias huse, og derfor producerede Christiania Smedje også brændeovne. I 90’erne forsvandt produktionen af ovne og cykler ligeså stille ud af bygningen. Behovet for nye brændeovne faldt, og ladcyklerne blev så stor en succes, at produktionen blev rykket til Bornholm. Og det gav plads til, at Gitte, Dorte og Charlotte kunne flytte ind i værkstedet. I de første par år delte de værkstedet med nogle mandlige smede: ”Vi bliver den mere kunstneriske afdeling, og drengene laver nogle beslag og diverse smedeopgaver. Men de går nedenom og hjem og flytter ud, og så overtager vi deres værksted”. Kvindesmedien ansatte en mandlig smed, som kunne overtage nogle af de praktiske opgaver fra de tidligere mandlige smedje. Det gav kvinderne mulighed for at specialisere sig og blive endnu bedre til at smede: ”Vi specialiserede os i at lave møbler, indretning og skulpturer. Gitte får en niche omkring at lave kirkekunst, og det går ret godt. På den måde kommer der endelig stabilitet efter mange års arbejde på at få det hele til at køre.”

Siden Gitte, Dorte og Charlotte startede med at smede i 90’erne, er Kvindesmedien vokset fra at være en sjov idé til et stort og kreativt værksted med 10 ansatte. I dag fremstiller Kvindesmedien alt fra New Yorker vægge og køkkener til kirkekunst og skulpturer, og helt nede i den lille skala producerer de også smykker og nips til hjemmet. Når Charlotte fortæller mig, hvor meget de tre kvinder måtte kæmpe og knokle for at nå frem til, hvor de er i dag, får det mig til at tænke, at smedjen er meget mere end et projekt eller en skæv idé: Smedjen er deres hjertebarn og det er den, der får dem op hver morgen. Det er tydeligt, at hele værkstedet er drevet af en stærk passion for stål, kunst og design, og det er utvivlsomt det, der har fået Kvindesmedien til at blive den kæmpe succes, den er i dag.