Gør det selv, selv

//Illustration: Anne Nørkjær

 

Det startede som et mere eller mindre påtaget eksperiment: Jeg ville se, om jeg kunne nyde at tage alene ud i det Københavnske. Derfor tog jeg til koncert med Funeral Suits på Ideal Bar. Jeg valgte Ideal Bar, fordi det er et lille intimt sted – det vil sige, at det med at blive væk i mængden, som kan ske (og er sket) til en overfyldt Roskilde koncert, ikke ville være en mulighed. Bandet, der spillede var Funeral Suits. Kendte dem ikke, havde ikke hørt dem før, men konceptet lød som noget for mig: Et alternativt irsk rockband, der formår at blande lidt lækker elektronik ind over.

 

Ideen startede som et slags socialt eksperiment: Hvis jeg kan tage ud at handle alene, hvorfor er det så svært at tage i byen alene?

 

#Blikke

I realiteten kan man næppe gøre noget alene i København, fordi her bor 500.000 mennesker.

Alligevel har jeg altid haft en ambivalent følelse med at gøre ting – bare mig. Jeg bliver langt mere selvbevidst, end jeg har lyst til at være: Hvorfor kigger de på mig? Har jeg noget snavs i panden? Ser jeg tyk ud i den her? Tror de, at jeg er her alene, fordi jeg ingen venner har?

At jeg godt ved, at jeg har flere gode venner og ikke har skidt i panden, ændrer ikke på følelsen. For det ændrer jo, ikke ved, hvad de folk omkring mig tænker lige i det øjeblik, vel?

 

Tilbage på Ideal Bar var det først efter et stykke tid, hvor musikken havde sat små bevægelser i rummet, og jeg havde fået min første kolde øl i hånden, at jeg lagde mærke til, at der var andre, der var ene. Det vigtigste var i midlertidigt ikke, at de også var alene. Men, at det gik op for mig, at jeg ikke skænkede det en tanke, hvorfor de var taget til koncert – tilsyneladende alene.

Jeg ved ikke, om det var den kolde øl, men i hvert fald kunne jeg bedre slappe af og nyde musikken, i stedet for at føle ubehag ved min egen enlige tilværelse i lokalet.

 

#Sindstilstand

Der er forskel på at være alene og føle sig alene. I flere situationer er det helt naturligt for mig at være alene: Når jeg handler ind, ser film derhjemme, tager på café for at læse, shopper, går en tur og så videre.

Og så er der de andre ting, som virker mest oplagte at gøre i par eller grupper: Spise ude, tage i biografen, i teatret, til koncert eller i byen for at danse.

Der kan være omstændigheder, der gør, at man er nødt til at gøre nogle af tingene fra gruppe to alene. Men uden egentligt at have lyst. Og det er jo der, hvor jeg kan føle mig alene.

At føle sig alene og tage alene ud er en ret dårlig kombi. Jeg oplever, at jeg går fra at være lidt betuttet til at komme i en Palle alene i verden tilstand.

 

#Ro

I en undersøgelse fra Søndagsavisen havde 31% af danskerne været alene til koncert, fodboldkamp eller lignende. Det er jo alligevel en pæn andel. Der var så også 37%, der synes det var mærkeligt at tage ud alene. Jeg tilhørte nok sidstnævnte gruppe, før jeg begyndte at tænke mere over konceptet.

Ifølge Danmarks Statistik, bor der 1.378.378 millioner mænd og kvinder alene i Danmark. Når jeg kiggede mig omkring på Ideal Bar imens Funeral Suits forsøgte at skabe en fest med kun 20 mennesker i rummet, kunne jeg ligesom fornemme, at jeg ikke var den eneste, der havde taget faklen ”kan selv, vil selv” med mig.

 

Jeg kan altså ikke rigtig sige, at jeg er alene, når jeg tager alene ud, og jeg er heller den eneste, der er taget ene ud. Jeg har oplevet, at jeg faktisk gør noget godt for mig selv ved at tage ene ud.

 

Fordybelse i mig selv og mine omgivelser.