Er du feminist?

I 2014 studerede jeg i Manchester med seks svenske kvinder og mænd, som gjorde mig opmærksom på feminisme og deres kamp for ligestilling. Jeg var forbløffet, fordi jeg troede “problemet” var løst både i Sverige og Danmark efter rødstrømpernes oprør i 1970’erne. Så hvorfor kalde sig feminist og kæmpe, når alt tilsyneladende er godt?

 

//Foto: Kirstine Lykkeberg Thomsen

 

“Man kan ikke være andet end feminist, hvis man mener, at kvinder skal have de samme rettigheder som mænd,” forklarede de mig, hvortil jeg gav dem ret, og de undrende spurgte, hvorfor jeg så ikke var feminist? Pludselig lagde jeg mærke til, hvordan kønsroller fungerer på bestemte og fastlåste måder rundt omkring i mit eget liv. Vores samfund kontrolleres stadig af patriarkalske værdier.

I dag er jeg feminist og tilbage i København, men tør jeg stå på Sønder Boulevard og bekende det? Nej… Fordi jeg føler, at ordet feminisme nærmest er et skældsord her i Danmark, mens det i Sverige nærmest er en hip betegnelse, som både mænd og kvinder bekender sig til. Hvorfor er der en verden til forskel på de to nabolandes opfattelse af dét at være feminist? I Sverige er de åbne overfor emnet, mens vi i Danmark bliver irriterede, når feminisme kommer på dagsordenen. Jeg tror, at vi danskere har berøringsangst overfor emnet og er skræmt af en forestilling om en skrigende rødstrømpekvinde med bare bryster, som er klar til halshugge mænd.

Hvorfor vil danske mænd og kvinder helst ikke identificere sig med begrebet feminisme i en tid, hvor Helle Thorning-Schmidt er statsminister, Hillary Clinton går efter at blive USA’s første kvindelige præsident, Beyoncé optræder foran ordet FEMINIST i versaler til MTV Video Music Awards-show, og Emma Watson inviterer mænd ind i FNs ligestillingskampagne HeForShe? Er det mon, fordi vi er uvidende og ikke har begreb om, hvad feminisme egentlig repræsenterer, eller er det, fordi vi er røvligeglade?

Jeg har talt med fire københavnere for at finde ud af, om vi har samme forståelse af feminisme, og hvad de lægger i ordet. De har vidt forskellige baggrunde og holdninger, men går alle ind for ligestilling, så mit første spørgsmål er, om de vil kalde sig feminist?

Er du feminist?

Anna Lind, 25 år: Det er jeg vel, eller måske er jeg bare en bossy bitch. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu…

Kristian, 27 år: Det bliver et klart nej herfra! Jeg er ikke feminist, jeg er ikke maskulinist, jeg er humanist.

Troels, 26 år: Jeg er hverken feminist eller mandschauvinist. Derimod er jeg kvinde-ligestillingsfortaler i høj grad!

Michael, 30 år: Ja, hvis det betyder ligeværd, ligeløn, lige muligheder i job og uddannelse, som jeg er vokset op med, så er jeg feminist.

Hvad lægger du i ordet feminisme?

Anna Lind: Feminisme er for mig blevet et “powerkvinde”-ord. Forstået på den måde, at feminisme er en ideologi, som handler om ligestilling på områder, hvor køn bliver sat til grund for en “skam” eller mindre muligheder. Det er et “powerord”, fordi det kan være svært at “mande sig op” og påpege svagheder i et samfund eller i en situation på grund af dem, der ikke ser de svagheder, der måtte være, fordi de ikke rammes af dem. Lige nu er feminisme for mig retten til egen krop, seksualitet og karriere.

Kristian: Jeg synes, ordet feminisme har en underlig klang, fordi det i min optik klinger af, at de feminine værdier og holdninger implicit skulle være bedre end maskuline værdier. Jeg støtter op omkring kampen bag feminisme om at skabe lige vilkår for mænd og kvinder, men selve ordet synes jeg ikke synderligt godt om. Jeg har aldrig hørt om maskulinisme. Hvis vi har feminisme, burde vi vel også have maskulinisme? Måske skulle vi bare holde os til humanisme…

Troels: Jeg bryder mig ikke om ordet feminisme, det må være dybt konstitueret i mig. Jeg kan langt bedre lide ordet kvindeligestilling. Jeg negligerer overhovedet ikke de ideologier og tanker, der ligger bagved, og jeg har især stor respekt for kvindebevægelsernes kamp op igennem 1900-tallet. De var modige og seje! Men for mig er feminisme bare et polemisk og aggressivt ord – ligesom mandschauvinisme.

Michael: I bund og grund handler feminisme om lighed/ligeret/lige muligheder for begge køn. Noget vi i dagens Danmark forhåbentlig alle er enige om!

Har din holdning til feminisme ændret sig med tiden?

Anna Lind: Ja, jeg synes ikke længere, at feminister sidder i en rundkreds og snakker om menstruation (hvilket var vigtigt dengang). Nu handler det om egen krop på en anden måde. Popkulturen har taget det ind i forhold til, at de klæder sig, som de vil, uden at de nødvendigvis søger bekræftelse fra en mand. Men i nogle sammenhænge kan det blive en forfærdelig gang kvindebrok.

Troels: Nej, jeg har altid syntes, at feminisme var sådan et mærkeligt begreb. Jeg tænker, at mandschauvinisme er den testosterone udgave af feminisme, hvilket er et negativt ladet ord. Kvindeligestilling, har jeg derimod altid ment, er vigtig, og vi er ikke i mål endnu!

Kristian: Det har den sikkert, men er ikke klar over hvordan eller i hvilken retning. Med tiden er jeg blevet mere negativt stemt overfor begrebet feminisme i takt med, at der er flere offentlige talere, der er begyndt at misbruge begrebet, hvis der overhovedet er en god måde at bruge det på.

Michael: Mænd og kvinder er lige meget værd, den holdning har bestemt ikke ændret sig! Dog har min holdning til selve ordet feminisme ændret sig radikalt. Jeg ser det på lige fod med Black Power-bevægelsen i USA, som senere skiftede navn til blandt andet Equal Rights Movement. I mine øre klinger feminisme ensidigt, skingert og outdated.

Hvad skal vi med feminismen?

Anna Lind: Give plads til alle! Så hvis én af drengene vil lære at danse, og én af pigerne vil spille basket i gymnastik i folkeskolen, så skal der være plads til det, også resten af livet!

Kristian: Godt spørgsmål. Pakke det væk? Erstatte det med diskussioner om, hvordan mænd og kvinder kan leve i fred og fordragelighed uden konstant at skulle opstille modeller og skrive bøger om, hvordan og hvorledes vi er fra henholdsvis Mars og Venus.

Troels: Okay, jeg lader som om, at du spørger om, ”Hvad skal vi med kvindeligestilling?” Der er langt endnu, så vi skal helt sikkert arbejde med ligestilling. Men i min optik så er der grænser for juraens lovgivende rækkevidde. Det drejer sig i høj grad også om italesættelse af normer og værdier; der har vi alle et ansvar, og i den sammenhæng er tavshed langt fra guld – tværtimod!

Michael: Forhåbentlig blive ved med at huske hinanden på, at det er federe for alle, hvis alle har lige muligheder for at udfolde sig. Af og til skal vi huske hinanden på de vigtige ting, som har bragt os fremad!

 

//Foto: Tumblr.com
Jeg undrer mig over, hvordan feminisme kan have en så bred betegnelse og upræcis definition hos fire københavnere? Hvorfor er ordet negativt ladet, når vi alle går ind for ligestilling? Hvorfor tør vi ikke melde klart ud, at vi er feminister? Hvorfor er feminisme tabuiseret?

Feminisme har historisk handlet om mange ting, dels om frigørelse og hvilke ansvarsområder kønnene har. Men det handler også om noget så subtilt som lighed, mangfoldighed og diversitet i kultur som for eksempel køn, hudfarve, alder, religion, seksuelle præferencer og mobilitet.

Jeg vil gerne forsøge at skubbe grænser med ordet feminisme. Feminisme er ikke en homogen ideologi og har ikke løsningen på alle verdens uretfærdigheder og problemer. Som feminist mener jeg, at alle uanset køn skal have lige muligheder i samfundet og retten til selv at træffe beslutninger om deres eget liv. Jeg brænder for at fortælle, at feminismen er andet end menstruation, bestyrelseskvoter og barsel.

Feminisme for mig er, at vi når til en dag, hvor det end ikke er nødvendigt at kalde det feminisme eller ligestilling længere. Feminismen er stadig lige så vigtig, som den var i 1970’erne – blot i et nyt forum og med nye aspekter. Jeg drømmer om en verden, hvor ordet feminist bringer en positiv genklang, fordi hvordan man være andet end feminist i 2015?

Er du feminist?
// Forsidefoto: Kirstine Lykkeberg Thomsen