En bytur i Nordvest

vinkmainimgfilexaxekhtzxffpsjitqysvvsnyfymgspcsjowgqbjaovyxcqgvohtwapxrfjgf

 

Med Politikens velsignelse, kunstneres anerkendelse og et renomme som et af Københavns sidste arbejderkvarterer har vi sat Mads i stævne til joints, Vestfyen til en ti’er og jord/beton-medarbejderen Freddie. Tag 5a til din næste bytur i Nordvest. 

 

“Jeg har arbejdet jord og beton i snart 45 år. Hvor meget har I arbejdet?”

Ordene kommer fra Tomsgårdens fyraftenstive stamgæst, Freddie. Han langer to shots hen på vores bord i hjørnet. “Når der endelig er mennesker, man gider at glo på, skal de ha’ Arnbitter.”

Vi skyller Arnbitteren ned, tager i samme træk en tår af vores Vestfyen.

 

Vi er hundrede kilometer væk fra Kødbyens overprized dåseøl, vi er 1000 kilometer væk fra alle de københavnske DJ’s, vi er lysår væk fra Lars Løkkes rygelovgivning.
Jeg sidder til bords med Inez. Hun er fra boligblokken rundt om Hovmestervej. “Folk siger altid, man skal passe på i Nordvest. At man skal træde varsomt. Det eneste, man skal passe på, det er bøder fra Bellahøj,” fortæller hun, mens vi forlader Tomsgårdens nikotingule interiør. Vi stopper ved et lyskryds og venter for rødt. ”Det er kun i Nordvest, man venter på rødt. Politiet mandsopdækker dig.”

 

Sammen går vi stille og roligt ned mod vores næste bodega, Nykro. Vi smutter om hjørnet af Rentemestervej, hvor bibliotekets arkitektskinnende facader lyser gadens røde 70’er-mursten op, der er kendetegnet ved Nordvests boligkomplekser.

 

Udenfor Nykro deler vi en joint med et par lærerstuderende. De har købt to go-fadøl til en ti’er. Jeg smager, konstaterer smagens karakter af bundfald. De nikker enige; “De har tømt restbeholderen og hældt det på fad,” smågriner Jakob med jointen, mens han giver den videre til sin makker Mikkel: “Det er grejler-gen for alle pengene.” Vi tager et par sug, snakker om børn og boligpriser og weekendens fodboldresultater.

 

Inez og jeg smyger os udenom restøllene og bestiller fire Maribo Classic indenfor. Sætter os ved det bord, hvor Inez´ forældre første gange mødte hinanden, tænder en cigaret, ånder ud, tager en tår. Lytter til stamgæsternes opremsning af ord, der har en tilkobling til sex: Brystvorte, sæd, kusse, sperm. Ordene er jukeboxens forlængede arm, hvor 50 Cent styrer bodegaens gang.

 

På pissoiret pisser jeg sammen med en mand i 50’erne. Jeg spørger til det næste sted. Han konstaterer tørt: ”I skal ned på Viggos.” Vi tager vores jakker, går ned ad Dortheavejs villakvarterer, stopper ved rødt på Hulgårdsvej, lister ned ad Birkedommervej og krydser Frederiksborgvej. Viggos er opsamlingsstedet for byens bodegaer. De har åbent til fem. Her mødes kvarterets drenge foran spilleautomater. Områdets flaskesamlere bruger dagens indkomst til en dugget FF’er. Vejens smidigste bodegadansere slider deres Adidas op. Hele byens jukebox-DJ’s åbner op for hofterne. Der kan sagtens danses funk til Anne Linnet.

 

Freddie sidder i baren. Vi gi’r en øl denne gang. Han vælger en guldøl. Jeg takker ham for hans arbejde i gaden, for at stå op kl. 5 og møde kl. 6 og reparere vore veje. Vi klinger flaskerne og snakker uddannelse. Han er ufaglært, lige fyldt 60 og har arbejdet i byggebranchen lige siden. Jeg står pinligt ved siden af. ”Jeg har arbejdet sammenlagt i to år og været på overførsel i 22.”