Dome of Visions – et portræt af et forsamlingshus anno 2014

D. 5. september holder VINKkbh releasefest i Dome of Visions. Vi vil gerne vise vores ansigter, og vi vil gerne se jeres. Nu har vi delt ud af byen et forår og en sommer  – og vi synes, det er på tide at fejre det, vi allerede har fortalt og alt det, vi endnu har i vente at fortælle. Rammerne, vi holder det i, er ikke hvilke som helst – det er Københavnernes forsamlingshus anno 2014. Ladet med kreativitet, nysgerrighed og miljøkærlighed. Læs med her, hvor vi har interviewet Domens kunstneriske leder, Gry Worre Hallberg.

 


Dome of Visions. Københavnernes forsamlingshus anno 2014. //Foto: Nynne Thykier

 

Jeg cykler ud til Dome of Visions en efterårsmild sensommerdag i august. Med medvind og en sol, der ikke er andet end overbevisende, når den skinner igennem det tunge og kompakte skylag. Jeg har aftalt at mødes med Dome of Visions’ kunstneriske leder Gry Worre Hallberg. Jeg har sagt, at jeg ikke har en speciel agenda for mit skriv, men at jeg gerne vil fortælle det, der viser sig at være interessant og fortællegodt. Så jeg er selv ladet med en umiddelbar nysgerrighed, der kan trækkes i mange retninger, da jeg finder Gry i Domen. Hun har en imødekommende gestik og et smil, der gerne vil snakke.

Vi sætter os udenfor drivhuset, fordi et arrangement i forbindelse med European Green Capital 2014 fylder Domen med mennesker. Og snart skal jeg blive meget klogere på, hvor meget klima og miljø, der er tænkt ind i den her kuppel.
Gry fortæller mig, at Domens egentlige profil er tænkt som værende et opdateret forsamlingshus. Der, hvor jeg kommer fra, er der sådan et. Og der er mit barnedåb og min konfirmation blevet holdt. Og når min lilleputfolkeskole holdt skolefest, foregik det også der. Et forsamlingshus er noget lokalt og noget rummeligt. Det er noget, der samler og noget, der allerhelst vil agere katalysator for mødet mennesker imellem.
På samme måde forsøger Domen altså, anno 2014, med Grys ord, at skabe et rum, der generøst kan tilbydes alle byens borgere – med tryk på alle. For ikke blot er det ønsket med drivhuset, at det skal være et kulturelt og socialt samlingspunkt for alle. Det er også ønsket, at Domens indhold skal skabes af os alle. På tværs af vores forskelligheder; eller snarere netop i kraft af vores forskelligheder,  talekulturelle og sociale. Et samlingspunkt for alle. Domen er et inkluderende hus, der står med åbne arme og beder os om at være med og om at dele ud.

 

Tag Tomat. Dome of Visions beder os om at være med og dele ud. //Foto: Nynne Thykier
Gry fortæller mig, at ideen om Domen bliver diskuteret første gang på Folkemødet på Bornholm i 2012. Samme efterår bliver den manifesteret, og foråret efter bliver den opført. Det er en ekstrem kort tidsramme fra idé til realitet, men det er der en god grund til. Domen bliver ikke opført som noget færdigt værk. Hverken i fysisk forstand eller idémæssig forstand. Tværtimod. Det er meningen, at Domen skal fungere som et laboratorium, at udviklingen kan forme sig kreativt og uforudseeligt. Der skal være plads til at forfine, og det kan kun lade sig gøre, hvis alt ikke er tænkt til ende. ”Som (den italienske forfatter, red.) Umberto Eco siger, så er der åbne rum, tomme pladser” siger Gry for at billedliggøre mig sin mening.

Og de åbne rum og tomme pladser skal udfyldes af os. Af dig, af mig og alle de andre. Indholdet i arrangementerne i Domen skal være mangfoldigt og må gerne tænkes ud af boksen. De må gerne flyde ud over normer og indgroede, fortænkte grænser. Gry siger flere gange til mig, at vores puls jo ikke er ens – de banker forskelligt; vi banker jo forskelligt, og det må gerne afspejle sig i arrangementernes karakter. Det resulterer i en sanselighed og ved ikke at fastlåse sig på en bestemt type arrangementer, er Domen garanteret en kontinuerlig nysgerrighed. Netop nysgerrigheden ligger også i forlængelse af det eksperiment og laboratorium, som Domen gerne vil være. På den måde lykkes stedet altså med at undersøge kulturen gennem demokrati, mangfoldig kreativitet og idéudlevelse. Og lykkes med at få hverdagen til at blive poesi. Og hvem vil ikke gerne have hverdagspoesi?

Der sker nemlig noget magisk, når mennesket får lov at gå ud over institutionens firkantede, forudindtagede rammer. Når de siloer, vi dagligt lader runge store og tunge mellem os, falder til jorden. Det er Grys udtryk, og jeg bliver nødt til at spørge hende, om det virkelig er siloer, hun siger. Og hun laver bevægelser med sine hænder og snakker om vores lukkede, dagligsdagsstressede mindset, der forhindrer os i at se ud over næsetippen og over på den anden side af fortovet. Og jeg giver hende helt ret.

 

Hun fortæller mig, hvordan mødet mellem bestyrelsesformanden og punkrockeren er en fin analogi over det specielle menneskemøde, der kan ske og sker her. Faktisk afspejler det hele Domens profil – gennemsigtigheden, nysgerrigheden og tolerancen. I Sommerfugledalen skriver Inger Christensen ”Hvem er det der fortryller dette møde?”, og det er ikke for at være sødmepoetisk og hverdagsforelsket (jo, måske lidt), men jeg ville virkelig ønske, at der var flere af den slags møder, som lader os mødes i Domen.

Men arrangementerne, som danner rammen rundt om vores møde, har faktisk en lille ekstra kant. En miljøvenlig og ambitiøs en af slagsen. Indholdet skal nemlig forholde sig til det, Domen også er – et arkitektonisk og miljønysgerrigt projekt, som nytænker den måde, vi kan bo på. Den er opført af entreprenørkoncernen NCC, der tester, om det her kunne være en måde at bygge og bo på i fremtiden og udforsker, hvordan man som entreprenørvirksomhed kan være med til at påvirke byrummet gennem kultur. Det lille indvendige hus, der er inde i Domen, er således et parcelhus. Selve kuplen er lavet af klimaskærme, som skaber et kæmpe drivhus. På den måde kan det være selvforsynende. Uden at være dyrere end et normalt parcelhus. Så der er altså nogle større tanker og tråde, der gerne vil bindes sammen, bag det kulturhjem, som Domen er. Gry peger ned på den terrasse, vi sidder på, og siger, at træet, vi sidder på, også er bæredygtigt: ”Det er brændt for at få sukkeret ud.”

 

Miljønysgerrigt projekt. Selve kuplen er lavet af klimaskærme, som skaber et kæmpe drivhus. //Foto: Nynne Thykier

 

Udover at være miljødygtig er Domen også en midlertidig konstruktion, der ofte flytter adresse, selvom det tager et par måneder at pakke den ned og sætte den op igen. Det er altså en dynamisk bygning i, paradoksalt nok, en fast bygning. Sidste forår blev den først rejst på Krøyers plads på Christianshavn, hvorefter den sommeren over boede på Aarhus Havn ved Bassin 7. Et område under udvikling – lige i Domens egen ånd. Frem til Folkemødet næste år skal den blive stående på Søren Kierkegaards Plads ved Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, hvor vi sidder nu. Tanken er at køre et parallelt folkemøde i Domen, hvor det rent faktisk er tilgængeligt for folket, og ikke er begrænset til de politikere, mediefolk og almindelige civile, der tager turen til solskinsøen. Igen er det let at mærke de demokratiske, kulturelle og åbenarmede ambitioner. Domen insisterer på, at der skal være flere spørgsmål end svar, og de åbner pladsen for diskussion af dem og samtalen om dem.
Det er svært at afrunde et interview af, når man snakker med en som Gry, der så åbenlyst har hele Domens verden og insisteren på nytænkning i både kulturel, demokratisk og miljøteknisk forstand på hjerte. Og det er egentlig heller ikke fordi, eftermiddagens fortælling lader sig selv runde af. For da jeg spørger Gry, om hvad Domens visioner og fremtidsplaner er, smågriner hun lidt i et venligt smil, og siger, at de faktisk ikke ved, hvad der skal ske efter Folkemødet. Det er en bevidst strategi ikke at lægge for meget strategi. Det er ikke fordi, tiden ikke er moden endnu, men tiden er ganske enkelt bare ikke kommet endnu. Og der er jo heldigvis stadig masser af åbne rum og tomme pladser.

Med et efterår, der kun lige er på trapperne med chokoladebrune blade og kastanjekunst, er der også lang tid til næste sommer. Der bliver snakket lidt om en sister dome i Paris, og der er generelt masser af arme, der rækker ud efter Domen. Ligesom vi på VINK har gjort. Vi er glade, stolte og vildt spændte over at få lov at holde vores releasefest i rammer så nysgerrige som de, vi selv ønsker at fortælle i.

Festen begynder kl. 19 med besøg af pop-up bageriet Sweet Sneak og pigerne fra Chriis, som serverer lækre soyais, mens DJ Janus spiller sprøde toner.

Kl. 21 præsenterer vi de fire dejlige drenge fra Quick Quick Obey. Måske har du allerede læst forsommerens interview med forsanger, Esben på vores kulturwebside? Bagefter er der mere musik leveret af DJ John Vincent og efterfølgende af Martin Fält. Vi glæder os så meget til at se jer og håber, I har det på samme måde.